Ansigts-Automat:

Det var en maskine, der kunne udstanse ansigter. Den fungerede lige som en flaske-automat. Man afleverede sit brugte ansigt og så fik man en bon og kunne stille sig hen i køen. Det var en kø af ansigtsløse, der skulle indløse deres bon. Nogle købte varer. Nogle nøjedes med beløbet. Der var en maskine, der spyttede pengene ud til én. Men der var også en anden maskine og når de ansigtsløse stak hånden ind i den blev beløbet overført til en chip under huden. Der var endnu ingen maskine, der kunne give de ansigtsløse et nyt ansigt retur. Der var endnu udelukkende tale om engangsbrug. Mange gemte derfor deres bon eller den elektroniske overførsel under huden - i håbet om, at de en dag ville kunne indløse et nyt ansigt.