Så dukker der en fastnettelefon op på vores sofabord; hvor kommer den fra, spørger jeg. Og får til svar:
Det er en legetelefon. Vi havde
den, før vi flyttede til byen. Det var den, du sad inde på kammeret, og talte
med Simon i, nogle gange flere timer om dagen, næsten hver dag. . .
Jeg havde
glemt alt om den telefon, og de så hyppige samtaler. Sært sådan at glemme så
bastant, også selvom der foreligger et helt konkret objekt lige foran snuden på
én.
No comments:
Post a Comment