Lyset brager intimt ...
Er det du som uden ærinde
rejser surfmongoler i stuen og
mærker mig med dionysesknob
let er du fandangovævet
som en messe i øjet
to små uendeligheder drysset
som flormelis
har I da aldrig drømt
menneskedioder
løftet her ned
gennem
kobber og kul?
No comments:
Post a Comment