Når afstanden mellem forskellige objekter er den ideelle,
vil den ideelle afstand gøre objekterne udskiftelige, således, at der bag hver
ny konstellation findes samme ideelle afstand, der gør, at foranderlighed og
kontinuitet forenes i en vedvarende forandret fortælling om foranderlige
legemer bærende det samme skellet, det samme tomme rum,
hvor alle pauser og afstande betinges af objekternes
indbyrdes identitetsskift med de vel at mærke stadig samme afstandsforhold.
Afstandene ændrer der med ikke objekterne, men objekterne
forvandler afstandene til pauser i et åndedrag. Objekternes åndedrag gør
objekterne til alfabet, som,
hvis alle objekter kunne befinde sig på et og det samme sted
- uden anden afstand end omverdenen omkring sig
(det vil sige i intetheden, som ikke findes),
ville blive udtalt m e n n e s k e.
No comments:
Post a Comment