Det må nok have været i efteråret 2003, at jeg hørte Peter Laugesen læse op af sin svært opdrivelige Foottit & Chocolat i Ridehuset; hele den stemning, der vældede ud af den digtoplæsning og det digt (jeg opfattede det som ét langt digt), gjorde et så stort indtryk på mig, at jeg blev overvældet og rørstrømsk... jeg har hørt Peter Laugesen læse op ved flere forskellige lejligheder, og har også selv læst op til et arrangement, hvor han og Maja Lucas var de andre oplæsere, men oplæsningen i Ridehuset ramte mig mest emotionelt. Ved en anden lejlighed - kineserne kommer, tror jeg, at det hed - hvor Laugesen, Nordbrandt og Thomsen skulle læse op, gjorde Peter på en hel anden måde sig særligt bemærket med sin helt genuine ydmyge og indlevende holdning overfor de kinesiske digte og digtere, som de tre danskere viderebragte digte af i danske forklædninger.
No comments:
Post a Comment