Stenene synger på bakken
når månen stemmer dem an
et særligt rum omslutter klangen
og klangen løfter hver sten
her svæver en klode i rummet
og spiller sin tone blandt kloder
en bane om solen og solen
er sløjfens buldrende klang.
Men mer' end ekko er stenen
et væsen bor selv i den
den gyldne tid af lutter minder
besynger kroppen de fandt
i urtiders første spæde start
jo, stenene synger på bakken
imens noget holder dem oppe
i et lys dagen forvandt.
No comments:
Post a Comment