Vi trækker månens metastaser
op af kviksands monotoni
vi svømmer som gopler
pustet op i boblesekunder
mumler vores kære
vores elskede fine finde finne venner
og vokser i lyset
og vokser i lyset
og vokser sanseløse livmødre
under hinder at prikke
med håb og auraglorier.
No comments:
Post a Comment