Showing posts with label Telefon. Show all posts
Showing posts with label Telefon. Show all posts

Monday, 23 February 2026

Telefon

 


Den var gået helt død

så jeg ladede den op.

Da jeg åbnede den igen

stod der, hej alle sammen

og jeg kunne ikke undgå at undre mig.

Det havde der nemlig ikke stået før.

Øjeblikket efter greb jeg mig selv i

pludselig at tale med hans stemme i telefonen.

 

Heden fra liget vibrerer hvert chiffer

de dukker op af hullerne, men hvem har skrevet dem

ingen ejer det sprog som uvist hvorfra

men det er altid godt at vide

hvilket jeg jeg taler med

de døde gennemtrænger hinanden uanset

som ringe i vandet 

er forestillinger gemt for årsag

den årsag

som tilfældigvis åbnede dette opkald.


















 

Monday, 24 January 2022

Telefon

 




Så dukker der en fastnettelefon op på vores sofabord; hvor kommer den fra, spørger jeg. Og får til svar: 

Det er en legetelefon. Vi havde den, før vi flyttede til byen. Det var den, du sad inde på kammeret, og talte med Simon i, nogle gange flere timer om dagen, næsten hver dag. . .

Jeg havde glemt alt om den telefon, og de så hyppige samtaler. Sært sådan at glemme så bastant, også selvom der foreligger et helt konkret objekt lige foran snuden på én.