Goebbels
lange tale ved nazisternes første bogafbrænding i Berlin den tiende maj 1933
havde tydelige indslag, som er hentet fra hans tidligere mange-årige omgang med
tyske antroposoffer. Det er vel dokumenteret, at han i slutningen af tyverne
var endda meget optaget af den antroposofiske
verdensanskuelse, og at en del mytologisk stof fiskes ud deraf til senere
forvanskning. Det er interessant at læse demagogen, agitatoren og
folkeforførerens dagbøger - og følge forvandlingen fra beundring over
fragmenteret indoptagelse til en sluttelig fordømmelse, da det der kan bruges
til at forherlige den nazistiske ideologi er hentet ud, og de tidligere
beundrede 'venner' senere kan stødes tilbage, fordi de alligevel ikke på nogen
måde kan tænkes hverken helhjertet eller overhovedet at slutte sig til den
nazistiske bevægelse.
Ved afbrændingerne blev 25.000 bøger
af 1200 forfattere brændt. Goebbels gjorde offentlig rede for de direkte
årsager for flere af forfatternes vedkommende. Og efterfølgende ridsede han op
hvilke fire kategorier der måtte udgives - alt andet skulle kun være at læse
for flammerne.
No comments:
Post a Comment