Naturtalentet boltrer sig i plagiatnatur:

JEG BLEV FØDT I EN TUNNELRUTSJEBANE

Bedst som du snører fossens sorg
åbnes sønnens øjenbryn
der hvor naglerne sad
vælder vældigt
hver af de gopler havet rummer
inde i den fantastisk trivelige ark
jernmennesker, vandmennesker, bøvsemennesker
ja, vaskemennesker igang med at vaske fødder
og nogle begynder at tysse
boltet fast til fødselslygter.

JEG BLEV FØDT I EN TUNNELRUTSJEBANE
JEG BLEV FØDT I EN TUNNELRUTSJEBANE
JEG BLEV FØDT I EN TUNNELRUTSJEBANE

Alle hinder kurer kønsløse
kurer og kurer
og kagler kykkeliky
og hver kuren afsøger kuren
for hvert et kurertilbudsblad
bøn indskriver spjæt
tyder gæve gøgekuk
aldrig før ynkede vi øjets kuren
så højt som dette kubebryllup
og dit øje, jævndøgnsblottet.


JEG BLEV FØDT I EN TUNNELRUTSJEBANE
JEG BLEV FØDT I EN TUNNELRUTSJEBANE
JEG BLEV FØDT I EN TUNNELRUTSJEBANE.

Jeg ved ikke hvorfor, de har lukket himlen
så eftertrykkeligt at hårsækkene er blevet
små kim under en hjelm af fædrelandsstål
jeg synes, jeg så en hånd vinke
lige da billederne gled forbi 
et vældig flash
malede hele cirklen violet
begge øjne var vinterheste
som trak bogstaverne over 
sneblokke med spydige spor
stod der og trippede
for at komme ind
gennem himlens port
med et lille syngende saltkrystal
ned over hudens sveller
og jeg så den hånd vinke
et kort sekund 
imens jeg som en dråbe dråbe
krøb ind i det dryp
drypnæsen
lod hænge
for enden af perronen
hvor hånden helt sikkert
stadig vinker 
til jeg vender mig
og ser billedet
blive fremkaldt
af hånden
der vinker
mellem alle
de andre hænder
udstrakte
som om de kunne vinke kaskader af dråber væk
som vinduesviskere
taktfaste og pligttro
små ulykkelige, ugæstfrie, ugunstige hove
på vej ind mellem rækkerne
af undskyld og uskyld
gør skylden usynlig
send den hjem
hvor den kom fra
hjem til krig, udryddelse og tortur
hjem til nærområderne
hvor næsten næsten bor
hvor næsten næsten ikke
længere findes
hvor lykken vinker til dig
med fine små fingre
og siger du er lykkens smed
du er nærmest næsten lykkelig
for al den lykke du smed
over bord.

Brev fra Praktiserende Læge Stig Gerdes:

"Panik før lukketid

Medicinalbranchen, Sundhedsstyrelsen, Sundhedsministeriet, Sundhedsministeren, Kræftens bekæmpelse, Seruminstituttet og Regionerne er gået i panik over at tilslutningen til HPV vaccinen falder og nu er under 25 %. Kræftens bekæmpelse får et firma ”Focus” til at ringe rundt til forældre med følgende besked: ”Din datter bliver 12 år i år, og hun skal have HPV vaccinen”. Sundhedsministerens seneste udmelding er, at der nu skal gøres noget for at få vaccinetilslutningen hævet. Samme sundhedsminister var imod HPV vaccinen før hun blev minister. Kan alle disse instanser ikke forstå, at danskerne kan tænke selv? Ingen ved deres fulde fem vil lade deres børn eller sig selv vaccinere og risikere at blive ødelagt af bivirkningerne forårsaget af en fuldstændig unødvendig og sparsomt dokumenteret vaccine. De HPV vaccineskadede bliver latterliggjort, negligeret, mistænkeliggjort og står fuldstændig alene med deres sygdom uden hjælp fra vort sundhedsvæsen. De 5 HPV centre afslutter de syge piger hurtigt og henviser dem til Center For Funktionel Lidelse uden udredning eller behandling. Det er en kæmpe ”fadæse”, at Sundhedsvæsenet i Danmark lægger HPV vaccineskadede under psykiatriens enfant terrible ”Funktionelle Lidelser”! Derved undgår myndighederne, at de skadede skal have udbetalt erstatning, deres sygdom er jo psykisk, den er ikke udløst af vaccinen! Det burde være kendt at Merck, der har fremstillet vaccinen Gardasil, har oplyst i deres indlægsseddel at der er over 45 bivirkninger som kan komme efter vaccinen med Gardasil og at det forekommer i 3,2 % af tilfældene og at 1/3 af disse har alvorlige bivirkninger – alligevel skal det danske sundhedsvæsen have beviser for, at det er Gardasil der udløser disse alvorlige bivirkninger hos nogle af de vaccinerede. Bruges MERCKs egne tal svarer det til, at der i Danmark er ca. 20.000 ramte af bivirkningerne, heraf ca. 6-7000 så hårdt at de ligger 24-7. Tilhængerne bliver ved med at hævde, at FDA og EMA (Sundhedsstyrelsen i USA og Europa) udmelder, at der ikke er alvorlige bivirkninger ved Gardasil, men deres udmeldinger hviler på et falsk grundlag. Endvidere fremføres i én uendelighed at fordelene opvejer ulemperne, dette hviler også på et falsk grundlag. Gardasil indeholder bl.a. aluminium adjuverende nanopartikler, og det er disse der går ind og giver bivirkningerne ved at ramme mitochondrierne, og det giver udtalt træthed, udløser autoimmune reaktioner, som bl.a. forstyrrer kroppens hormoner så som stofskifte og menstruation. De gravide har øget tendens til at abortere, og de føder ofte før tid i uge 24 – 28 og yderligere er risikoen for at få celleforandringer i livmoderhalsen forøget med 45 %, når man bliver vaccineret, hvis man har HPV virus i kroppen. De nanoadjuverende aluminiumpartikler er så små, at de går igennem blodkarrene ud i vævet, de går igennem blodhjernebarrieren og ødelægger centre i hjernen, giver neurologiske udfaldssymptomer f.eks. Guillain-Barré, og endvidere går partiklerne fra den gravide moder over moderkagen til fosteret som kan fødes med bivirkninger i form af øget irritabilitet, dårlig sutteevne, udtalt træthed, hudforandringer og andre. Aluminiumspartiklerne overføres også via modermælken til barnet, således barnets symptomer gradvist bliver værre, hvis det har bivirkninger ved fødslen. HPV vaccinen er ikke nødvendig for at undgå livmoderhalskræft, der er ingen evidens for at den overhovedet modvirker livmoderhalskræft. HPV vaccinen er ikke undersøgt for, om den selv forårsager kræft. Alle kvinder bør i stedet have skrab hvert 3. år fra 23 års alderen til de dør, og et skrab hvis der er intervalblødninger. Det er muligt med nuværende teknikker at erstatte de bivirkningsfremkaldende aluminium adjuverende nanopartikler med organiske materiale f.eks. leukocytter, og det vil så bevirke, at der ikke er alvorlige bivirkninger som beskrevet. Dette gælder ikke kun HPV vaccinen men samtlige vacciner i det danske vaccinationsprogram. HPV bivirkningsfrekvensen er blot 100 fold højere end de andre vacciners. Den sygdom HPV vaccinen fremkalder er myalgisk encephalomyelit (ME), en fysisk sygdom der udløses af virusinfektioner, bakterielle infektioner, tungmetaller, vacciner, traumer og svampe af forskellig art. Det er vigtigt at pointere, at patienter med ME, udløst af tungmetaller og vacciner, ikke senere i livet må vaccineres, så vil de nemlig få tilbagefald/forværring af ME sygdommen. Der er fuld gang i forskningen omkring HPV vaccinen og der kommer epokegørende resultater inden for de næste 3-6 måneder. En verdenskongres i Leipzig i marts 2016 vedrørende autoimmune sygdomme åbenbarede dette. Vaccinen bør derfor stoppes straks! Der er så mange uafklarede spørgsmål som bør besvares inden man fortsætter med at vaccinere. Ved hver vaccination risikeres det at invalidere et ungt stærkt menneske. 

Venlig hilsen 

Formand for Borgerretsbevægelsen 

og Praktiserende Læge

Stig Gerdes 

Danmarksgade 11, 1.tv. 

DK-7000 Fredericia".

Kina møder Franz Beckerlee/ John Cage kaster sidste røllikestilk og forstummer:

Ranpagt gyozyk
ståpåjk kyp fravmesch mialim telvip
møhia otmomo impele
vatuwim atmo
vavim fotmo hvyoz ekskyp
bamstvyl tvulmi zap.

Princes død skyldes muligvis influenzavaccine:

Imens vejrudsigten lyder på mulig sne i april
og Prince døde i går morges
meldes det nu, at han muligvis er død
af en influenzavaccine.


 Her

  Her

 Her 

Her 

  &

 Her 

Asemisk kalligrafi:

    Asemisk kalligrafi på Afsnitp   : her :

''Vaccinen'' mod autisme hedder amish:

   : her :

Om Mindestuen

Der findes et foto, hvor de to søskende som unge mennesker står ved siden af hinanden og begge ser ganske henførte ud. Hvad der der på skete, kan vi kun gisne om. Men det bitre drag, der kom om Johannes mund, fortæller, at bruddet er meget følelsesmæssigt, og skyldes et kærlighedsforhold mellem søster og bror, der nærmest vendte sig til had fra broderens side. Spiritismen kan gives skylden, men min fornemmelse siger mig, at der er noget meget mere personligt og intimt på spil.

Ja, at han blev fornærmet, synes at lyse ud af den historie, der fulgte efter den tid, hvor fotoet med de to forgabte søskende blev taget, ... spørgsmålet er så ... fornærmet over hvad?

Mit bud er, at det er værre end som så - søsteren gengældte ikke broderens kærlighed på den kødlige måde, som han impulsivt og i overkåd ungdomlighed havde fået en raptus om. Det gælder i sit forhold til den noget ældre kusine Jenny – og at han ville søsteren skulle dele dette syn med ham.

Men jeg har ikke andet at have det i, end studiet af deres biografier sammenholdt med et foto af Jenny, Thit og Johannes; kig godt på det: her

 Har tidligere skrevet lidt om det her: 

Til indvendingen om at Johannes var naturvidenskabelig funderet er der det at sige, at dette forhold jo netop først trådte rigtigt i karakter efterfølgende. . . Og at Johannes V. Jensen trods sin officielle afstandstagen fra sin familie, jo i al hemmelighed besøgte sin mor og far alligevel.

Johannes V. Jensens naturvidenskabelige persona var tillært og til dels dikteret af tidens behov. Når man læser hans mange myter, ses det hvordan det spiritistiske, det magiske og overnaturlige hele tiden stikker hovedet frem på trods gennem de sprækker som den efter min mening påtagede naturvidenskabelige persona ufrivilligt får. I det biografiske stof sandsynliggøres det også, at han holdt en forbindelse til sin spiritist familie ved lige på trods af hvordan han officielt lod et totalt brud fremstå som 'fakta'.

Den spiritistiske gren af familien skal man huske - var bandlyst fra to sider - dels den indremissionske del af Johannes V. Jensens familie (som man så vidt jeg ved ikke har hørt så meget om i offentligheden) og dels fra den naturvidenskabelige tidsånd.

Men hvorfor så den senere bitterhed hos Johannes. Hvorfor denne indtrædende konkurrence og hang til at dykke lillesøster helst så langt ned som muligt?

Tvisten om kvindernes rettigheder kom jo først rigtig for alvor til efter bruddet og efter at Johannes kategorisk afviste at hjælpe sin søster på den litterære vej og tværtimod forsøgte direkte at modarbejde hende. Hendes kvindesagskamp kan netop omvendt ses som et resultat af den skærpelse af bevidstheden som hendes broders opførsel tilvejebragte.

Jeg siger  ikke, at bevidstheden om kvindernes ligestilling først kom langt senere, blot at Thit først for alvor blev indædt forkæmper for de helt selvfølgelige rettigheder, som især hun blev eksponent for - senere, da hun var blevet tvunget ud af sin ungdoms uskyld.

Jeg har altid syntes, at det er synd, at hun i det litterære eftermæle er kommet til at stå i skyggen af sin storebroder, samt at den fine sans for poesi, som hun vitterlig besad, også inde fra med tiden blev overskygget af de kampe som tiden kaldte mere på, at hun skulle tage.

Der går den anekdote at Thit og nationaløkonomen Wieth-Knudsen engang sad til bords og konverserede. Wieth-Knudsen, der var en svoren anti-feminist, må have sagt noget vovet, der fik Thit til at udbryde: Nej, nu går De for vidt, Wieth, hvor til Wieth-Knudsen replicerede: Men det gør De jo så tit, Thit.

Mener bestemt jeg skrev om det hede og senere iskolde søskendeforhold i Mindestuen FØR jeg endelig fik læst Thit - den sidste valkyrie, ... det var en anden og i fysisk format mindre bog, jeg den gang var inspireret af, som både handlede om familien OG de to søskende...

Det må have været Vagn Predbjørn Jensens Dyrlægens Johannes, men helt sikker kan jeg først være, når jeg får den i hånden igen.

Fandt på nettet i øvrigt dette skrevet angående Jens Andersen og valkyrie-bogen i en artikel fra Berlingske

som jeg nb ikke tidligere har læst, men det viser jo at teorien har været opstået FØR jeg overhovedet kom på den: her

Men da jeg i sin tid skrev på min blog, vidste jeg endnu intet om, at andre også havde denne teori. Det glæder mig jo alligevel på en måde, at det så måske ikke bare er en fiks idé.

Og var det ikke fordi, at jeg véd hvornår jeg skrev "Mindestuen" (2007) og hvornår jeg læste "Thit - den sidste valkyrie", den læste jeg nemlig på en tur med familien til Sverige i 2011, så ville jeg nemt have kunnet komme i tvivl. Nu vil jeg prøve at slå helt fast, hvad det så er for en bog, jeg læste i 2007 --- som ansporede mig til tanken, pga. omtalte foto og hvad der står mellem linjerne i bogen. I "Thit - den sidste valkyrie" er der jo så vidt jeg husker heller ikke skrevet noget direkte og konkret, som det vel egentlig også fremgår af artiklen her over fra Berlingske.

Om Johannes V. Jensens poetiske:  sanselighed : 

Ah, jeg må vist læse i Jens Andersens bog igen, men forestiller mig, at det måske er nævnt uden uddybelse, siden jeg ikke synes at kunne erindre om det.

Nu har jeg så fundet Jens Andersens bog frem og har genlæst kapitlet om de to søskende, og ser, at havde jeg læst dette kapitel, før jeg skrev mit blogoplæg, så havde jeg ikke kunnet blive ledt til at skrive sådan via Andersen, for Andersen redegøre netop detaljeret for forviklingerne og både godtgør og understreger, at trods de iltre lidenskaber kan der ikke være tale om et blodskamsforhold de to søskende imellem.

På side 72 skriver Jens Andersen om forfatteren Albert Dam, der jo i 1906 udgav sin debutroman Mellem to søer, som er noget så sjældent for den tid som en kriminalroman, der er skrevet over et uopklaret mord, og yderligere har den synsvinkel, der er morderens perspektiv. Jens Andersen citerer fra romanen, hvor der optræder to elskende en medicinstuderende V. Jensen og bondepigen Thit.

Så dér (Mellem to søer) altså allerede den første spæde kim til den fantasi. Og det endda fra en med de to søskende samtidig.

Men Jens Andersen afviser citatet som gyldigt for en realitet og henregner det til den rene fiktion.

Ved frokosten ~ voldtog

Et af Johannes V. Jensens tidlige og lange digte er digtet ’Ved frokosten’; det er, eller har ikke mindst for samtiden været, en bunke vers fulde af kolorit. Det er en sensuel besyngelse af livet, hvori glæden ved mad og drikke sidestilles med kønsdriften; ja, ikke bare sidestilles men sammenvæves. Dugen, hvor de herlige retter anstilles, har således en kysk klorlugt. Bageren fråder af kulsyre. Tænderne længes efter øl fra fad. Osten knytter Stemningen af Forraadnelse og rygende Elskov sammen i mit Hjerte. Samtidig opæder digterjeget fortrinsvis piger, og specielt Olga var frisk som et Neg. Kønsdriften kan med lidt fingersnilde forskydes ind i det kulinariske. Når digteren således sidder ved frokostbordet, og mindes forgangen kærestesorg og ditto sødme, stilles den iskolde snaps på bevidsthedens lodrette plads:

Dette var en Skaal for den uudslukkelige Appetit der lægger mig ned og sætter mig på Benene igen midt imellem hoftebredt henvandrende Mirakler i Menneskeskikkelse.

Er Jensens ’Ved frokosten’ udtryk for en drift mod fortæring af et sensuelt du eller det - er det på en sådan måde, at sproget overvejende peger på dette udenfor digtet liggende fænomen, digtet er så at sige en afglans eller genoplevet klang af noget sanseligt (berusende), omend mad og drikkelse siges at blive fortæret indenfor digtets rum/tid. Herfra, og til at oplevelsen i højere grad bevæger sig ind i det rent sproglige, er der endnu et spring. Og et sådant sus kan en læsning af Birgit Munchs prosa afstedkomme, når man slår op på side 114 i hendes tredje udgivelse ’Faderkageorgiet’; det drejer sig om det afsluttende stykke med den polemisk-dobbelttydige titel ’Voldtog'. Skriften er her selv en drift, der som en veritabel togdrift pumper derudaf og undervejs på absurde måder fortærer (hvor det at spise bliver synonymt med det at voldtage) det ene og det andet. Ligesom i ’Ved frokosten’ er kønsdrift og sult udtryk for samme dominerende kraft. En altopslugende af slagsen. Men i ’Voldtog’ sker denne driftsudfoldelse i højere grad sprogligt - og af- og be-sværger på én gang det tilværelsesbetingede vilkår al drift kan synes at være. På den led bliver bogsidernes hvide papir, den dug læserens øjne fortærer bogstaverne på. Teksten vider sig altfortærende ud og er samtidig også en humoristisk kommentar til velfærdsmenneskets problematiske forhold til MAD:

Spejlæggets dødvande voldtog kostpyramidens rottelabyrint

          svævende over melnavnets gisp.

Irmahønens kønsskifte voldtog Karlsvognens blodhingst.

Tilskyndelsens kænguru voldtog verdens springvand ud

          gennem blikkets bulimi.

Komethalens chimpanse voldtog stregkodernes hemmelige

          bøn. 

Digteren har serveret retten. Måltidet er nu. Svælg et lakonisk opsvulmet lokomotiv. Beskheden er ikke dengang, ikke sødmen heller. Her i digtet bliver de til i sammenstødet, og ordet voldtog er drivfjederen. På den måde bliver det destruktive element hele tiden nærværende som en selvfølgelig fold, det kærlighedshungrende jeg (du, kære læser) konstant styrter sig i.

[Artikel tidligere bragt i Ordkide nr. 9]

:

krympeært og intet andet organ er der i tyranens hovedskal

krympeært og intet andet organ er der i tyranens buksebag:

:

Citronsommerfuglen fik ikke lov at komme med

fordi dens legeme var for lille til den krop

harmonikabrølet ganske tyst i fred

til hver en yndling blev fyldt op

udfoldede som hele klodens vinge:

Om homöopati

Hvordan kan det begribes, at en ikke målbar substans kan have sin virkning på fx. ganske vist mikroskopiske men stadig via mikroskop registrebare vira?

Måske er sygdom i virkeligheden en proces, der hele tiden foregår. Hele tiden pågår der en nedbrydelse. Hele tiden er der 'noget', der vil have en bid af mig. Vira er måske således ganske vist et fysisk nedre udtryk for et sådant 'noget'.  Og derfor vi således kan nå langt i sygdomsforebyggelse, når vi gennem hygiejne netop tager fysiske forholdsregler for at dæmme op for netop vira og bakterier.  Men hvad er vira udtryk for andet end et finere estimat af noget animalsk. Vi kan bekæmpe vira, og vi kan bekæmpe svampevækst, svulster etc. Ved at bygge dæmninger og forsvarsværker eller ved decideret krigsførelse – eller vi kan forsøge at komme i samtale med den dyreverden og den planteverden, som vira, svampevækst, cyster, modersmærker og svulster er udtryk for. En sådan samtale er det min opfattelse, at der foregår ved brugen af potenserede substanser. Hvad er det sygdomsvæsenet vil have af mig. Hvad er det jeg skal lære? Jeg tænker også, at det er dette, der ligger og lå til grund for forskellige folkeslags hang til at ofre til guderne; en intuition om at nogen eller noget ville have noget af os. Et studie i tesen lige helbreder lige – og lige forebygger lige – blotlægger hvilke fine substanser, det drejer sig om, når ’ofring’ virkelig skal have en specifik og signifikant virkning.

Gennem forsøg vil man og har man allerede kunne påvise at vand har hukommelse. Det er denne hukommelse homöopatien bringer i anvendelse gennem potensering. Selvom den pågældende potenserede substans ikke længere er fysisk målbar til stede i den bærende substans (væske, globuli etc), så bærer denne bærende substans alligevel idéen om den potenserede substans i sig.  Idéen bliver lysende og eftertragtelsesværdig for de væsener, der konstant væver ind og ud af ethvert menneske. På den måde er den potenserede substans føde for de væsener, som den potenserede substans korrespondere med, og på denne måde bliver ’jeg’ som sygdomsramt ladt lidt i fred til at hele via mine egne livskræfter.

Disse ’egne livskræfter’ er det, at man i antikkens Ægypten ønskede at fristille til heling, når man ad kontrolleret vej bragte menneskebevidstheden ud af sit legeme. Narkose og passage mellem livet og dødsriget er et absolut ægyptisk speciale, som man allerede bemærkelsesværdigt mestrede i en vis grad dér allerede for flere tusinde år siden.  Det er åbenbart at lægevidenskaben i dag i høj grad lukrerer på dette hvad narkose som redskab til operative indgreb angår. Men den levende tilgang til sygdom som forvandling og forvandling som selve livets forudsætning skal vi frem til det antikke Grækenland for at finde.

EFTER DYNEKONGENS DØD
BLIVER BOET GJORT OP
BORDENE ER STORE
SOM VAR DE
KOMMET FRA
KONG ARTHURS HOF:

Et menneske inden i tingene du kan ikke se et menneske bagved tingene et menneske med tingene du kan se tingene men mennesket kan du ikke med det samme se mennesket er tingene du kan se tingene du kan se mennesket mennesket kan du ikke se kun tingene og mennesket som er ét med tingene som er mennesket midt inde i en helhed af ting mange ting mange ting og et lille menneske du ikke ser et lille menneske som pludselig træder frem rækker tunge ud af tingene tingene er ikke bare ting tingene er malet på tingene er det tøj du står i  du er tingenes tøj tingene er dit tøj du breder dig ud og fylder et rum som du er du er en gravko en varehylde en bar fuld af alkohol du er tingene helt ud til den yderste rand tingene remset op af Syd Barrett tingene du vrider skævt ud af en lille sprække du er et menneske inden i øjet øjet mellem to fingre søjlestore op ad en mur du er hele muren men du er lille du er forsvindende lille mellem alle tingene du forsvinder mellem dem og træder derfor frem som et brud med alle ting for mennesket er ingen ting mennesket er ikke ingenting.

Jeg havde engang et stråtækt hus lige op ad en tørvemose. En hed og varm sommer opstod der ild. Brandfolkene kunne ikke slukke den. Hver gang vinden bare vendte en lille smule blev jeg ængstelig, når den pegede det mindste op mod det stråtækte tag. To brandmænd kunne stå og lave sjov med hinanden og lige pludselig stod en flere meter høj stikflamme op bag dem; det var når ilden havde vandret nede i tørven og havde fundet en enlig birk, som den kunne stige til vejrs igennem. Tre døgn stod brandvæsenet forgæves vagt om ilden. Så endelig kom den befriende regn.

Islændingene lever på trods af vejrliget på randen af vulkaner; landet er hele tiden i foryngelse og vækst i skarp kontrast til en altid truende afgrund af kaos.

Men når nu godt firs procent af den islandske befolkning ønsker folkeafstemning, og regeringen har været ude og meddele, at statsministeren trækker sig (omend denne ikke er af samme mening), hvorfor udskriver Islands præsident så ikke valg? Får man den tanke, at hans rige kone måske kender los palindromos: A man a plan a canal: Panama? Har den ellers tidligere nok så folkelyttende præsident noget i klemme ad den vej, siden han ikke nænner at udskrive valg?

Det skandinaviske ideal synes at have forladt Skandinavien og er landet som en lille fugl på et stort kontinent.

rod i skraldespanden og du finder den sure mælk ganske LEVENDE JEG ER LEVENDE ÅH MIN GOTISKE SKRALDETASKE SUT SKRALDERALDE TIL PØLSEPAPIRET SITRER AF PATONOSTRADEMENSUS:

Solvefmys lanhybvil fau
refschdor fratohys spankobil
fyfbloschaf reseltat bunschja
føbschadil hotfenvruf hiryn
hofobir dasbyrfit tatlir
schølbuschvif tasbasfuf søsnuf
blasbobyb hynkivil snalvir
sølbob lunhub huf.

Vi skal have flere penge for pengene vi skal have flere penge for pengene vi skal have flere penge for pengene vi skal have flere penge for pengene vi skal have flere penge for pengene vi skal have flere penge for pengene vi skal have flere penge for pengene vi skal

SORTSMEDS VANDHAMMER FÆLDER JARGONRYTTER:

      Onsdag er det, med varm regn
      Kronblade folder arméen
      Står helt stille nu
      Løsner sig op
      Prøver at bide
      et mærke i støvet
      Tyste skygger
      rører mit fald
      tærskelen til juli
      altid juli
      yderst, siger du
      og tegner
      et mærke i støvet
      prøver at bide
      tyste skygger til randen
      løsner sig op
      står helt stille
      Onsdag er det, med varm regn
      Kronblade folder arméen.

"Jeg har set følfods kronblade blive anbefalet i en populær kogebog selv om de har vist sig kræftfremkaldende i forsøg med rotter, der blev fodret med blomsterknopper"

Ja, og kyllinger dør hvis de indtager avocado - alle dele af avocado - En fudlvoksen høne kan således sandsynligvis ikke overleve at spise en hel avocado, og vil lide efter et sådant indtag, det er der flere beretninger om. Men hvornår kommer mon så advarslen om, at det er livsfarligt for mennesker at spise avocado? Det forskere finder ud af på rotter og andre forsøgsdyr kan ikke bare sådan altid overføres direkte til mennesker. Hvornår har man sidste set et menneske spærret inde i et bur udelukkende blive fodret med blomsterknopper fra føldfod?

 Emmer, spelt, brødhvede, rug, nøgen byg, dækket byg, dyrket havre, flyvehavre, grøn skærmaks, hanespore, rottehale, fløjlsgræs, mosebunke, tagrør, tandbælg, lund-rapgræs, rapgræs, blød hejre, almindelig rajgræs, rør-rajgræs, hundekvik, hare-star, markfrytle, kruset skræppe, rødknæ, bleg pileurt, ferskenbladet pileurt, vejpileurt, snerlepileurt, hvidmelet gåsefod, gåsefod, almindelig hønsetarm, græsbladet fladstjerne, almindelig fuglegræs, enårig knavel, almindelig spergel, bidende ranunkel, lav ranunkel, læge jordrøg, sæd-dodder, ager-pengeurt, hyrdetaske, gyldenlak, bjørneklo, agerkål, liden løvefod, sølv-potentil, opret potentil, gul kløver, fin kløver, almindelig hør, ager-stedmoderblomst, mark-forglemmigej, almindelig brunelle, almindelig hanekro, sort natskygge, glat ærenpris, skjaller, glat vejbred, lancetbladet vejbred, nøgleblomstret klokke, finbladet røllike, lugtløs kamille, haremad, høst-borst, ru svinemælk, tag-høgeskæg, grøn høgeskæg.

Disse planter indeholdt Grauballemandens sidste måltid. Og det var bestemt ikke dét han døde af. Man ser der endda findes det vi regner for giftplanter som sort natskygge iblandt. Men til gengæld har han så ikke lige været henne på apoteket og har fyldt sig med panodiler, kodein, magnyl  eller har indtaget italiensk salat med en lang stribe konserveringsmidler og aromaer  eller indtaget det parkinson og alzheimer fremkaldende stof aspartam i diverse light-produkter, der hurtigt får døbt sine giftstoffer om til noget andet noget noget .

Den tynde drengs broche
bringer stormbedring
monnetdrengen griber minen
men grenen griner grimt
hent din mor digter
hent ding dong
og din torn i nogens brom
binder gnomen med ohm
breder et hegn om sorgen
her er den rige broder gemt.

Landidyllen skræller dig
til kærligheden siger, Øh,
hvornår driver du den fede
ned gennem dit hoved
som en skydedøre der hysterisk skyder
forbudte salte fremad som en lilje
til det klæbrige løb flænser høstens drømme
du kommer aldrig til at røre
birkelundens trappe
den varme udsigt vrider øjnene på plads
bare sådan passer det
hvad I forårsbrødre har røbet
sølverbusken spiller  søsterbas for skoenes blues
lunt kaldes du helt her op for at blæse
sydstjernen sit gevir
til grøftekanten åbner riftens feberløn
og tusmørket flimrer, bobler stiger op.

Laura lullu lumbryk lalúla lurykrumba:

Snumbørm vullenspak
hæklas skumfenfort
blomnøl hynnylvøb
basiku lapenstjert
nofalyb tjytbau
rablø losbybaf
lurosef hab.

Hogifs pnoj damublikt 
vraumoy zåposkuri bnimysry
mømo vriltum wumitmy
tvutvy vymgep peu.

Du var sørme glad da du havde set den månebelyste bas håbede sikkert at begge backpackere ville fare ud inden du jog knoerne i øjet damen blinkede usædvanligt meget imens du var ude at skifte tøj vraget bevægede sig længere og længere op så postkureren hævede pinden med kuben til han ikke længere kunne nå kåben med alle pengene og din nye bh loyalt måtte testmysteriet bevæge sig mod døren for at møde det største rum kunne ikke gå kunne ikke pege havde ingen penge at spendere ingen betalingskort det havde jeg beholdt vores mødre vraltede hen til kvinderne som havde alle lister og brækkede sig helt gevaldigt pengene gik som pingviner uden et pip gik gennem min kuglepen helt ud i gabet og pegede i den grad hvem var mon tyven vores tyv vi kunne tvære ud mand til mand gik øren gik pennen ikke pege ikke pege gå pincetgreb ikke pigen giv hende kæp imens tangenterne på klaveret bliver til guldfiskefoder. 

Bisch bøttoh schørv sulkta
schlom jitry znjæuk xøbii 
schotli motwy lurom

amresch vumfusch

asch levu savmofu
utmofu emmofuel moravs
fusu ylvu yeu mofusa.

Næse

Det er i mindeord om Kai Führer fra Leif Dræby for godt fjorten dage siden blevet fremført at Kai var særdeles følsom. Sådan husker jeg det også. Det har været i begyndelsen af firserne - tænker mere nøjagtigt, at det må have været i treogfirs i Valhalla (hed den sådan på det tidspunkt?) på Vestergade, at jeg mødte Kai fjæs til fjæs første gang; han stod ved baren ud på de små timer og lod armbevægelserne stige ud af kæften; så går jeg hen til højre for ham og der bliver stille i det vi får øjenkontakt, og det i det samme ryger ud af mín kaje: Du er da ellers en smuk mand ... hvis det ikke lige var for den næse. Jeg gjorde som prikkerne angiver en kunstpause imellem de to sætninger, så de lige kunne synke ind og for jo øjensynlig således at kunne give den sidste sætning større virkning. Ja, det har nok været både grusomt og ondt, for magen til virkning havde jeg alligevel i min pludselige indskydelse alligevel ikke forudset. Det var som et stik, der gik igennem ham, og jeg så for mit blik verdensmandens aura ligesom krølle sig sammen under strygejernet for til sidst at trække sig helt ind i sig selv ind i den dybest øjenhule. Man hørte den nat ikke et eneste kvæk fra den nu helt blåtonede maler. Og det sved naturligvis også til min side - for det spejl jeg havde været, havde jo ikke været noget, jeg havde kunnet se komme med dén virkning til følge.

Mange år efter - det kan have været i 1996 - så jeg en foto-udstilling i Århus. Der var et stort foto af Kai Führer, hvor han optræder med bandage og ophæng hen over sin næse, som om han havde været ude for en ulykke - eller i hvert tilfælde havde gennemgået en næse-operation. Jeg kom jo straks til at tænke på hin nat på Valhalla, og følte mig måske en smule skamfuld over min nu i det lys helt åbenlyst grusomme natur.

Langfredag

Prøv at lytte til naturen, og kig dig tilbage over skulderen for at mindes alle de forgangne Langfredage - eller hvis hukommelsen er lidt rusten - så kig i en almanak (den hedder vist google for de fleste i dag), så vil du se, at der overvejende på Langfredag er dårligt vejr. Det kunne vi poetisk oversætte til, at naturen på denne dag græder helt ind til jordens inderste kerne. . . Og i schweizer-optik må dette jo så være en protestantisk opfattelse, som jeg ellers er en anelse modstander af, da min grundlæggende kristologik mere går i retning af den keltiske.

Sådan som den kommer til udtryk på den ene side af Jellingestenen (den sten hvor en sprød gut meget inspireret skrev det keltisk klingende ord GELWANE!) og

i

den just fundne guldkristus, som siges at være endda endnu ældre end Jellingestenen.

Og det med påskeharen og æggene ... refererer egentlig BÅDE til det gamle og det nye testamente. Haren render hurtigt over marken, ligesom Månen er den raskeste svend til at rutsje foran Zoodiak. Haren og Månen er således synonyme i eventyrets dragt. Månen er endvidere med sin rolle af at være skær af noget højere (SOLEN) JEHOVAS sfære, i det JEHOVA er GUD i det for datidens menneskers mulige opfattelsesniveau - nemlig den

laveste flig eller det laveste

skær af GUD.

Også det at spise lam ved påsketid er en gammel jødisk tradition som her smelter sammen med ofringen på korset, i det Jesus i Johannes Evangeliet omtales som Guds lam (som bærer verdens synder). Men hvorfor nu gøre det? Det virker hovedløst bare at overtage den jødiske tradition. Men sådan er det jo også med julen, hvor det er vikingernes vintersulsfest, der går videre under nyt flag. Det handler jo også i første omgang om, at lammet bliver ofret, det er dét, som er den væsentligste symbolske handling. Det oprindelige sigte med at ofre lammet var rigtig nok i den jødiske tradition at ære gud i forbindelse med flugten fra Ægypten. Men handlingen får med tiden også med sin konstante gentagelse karakter af at pege hen på ofringen på korset. Således bliver

Jesus af sine disciple opfattet som det skyldfri lam, der tager alle menneskers synd på sig. Men hvorfor skal vi æde Jesus, det kan man indvende, når det dermed glemmes, hvad Jesus sidste ord før korsfæstelsen var til sine disciple: spis dette brød, det er fra nu af mit legeme, drik denne vin, den er fra nu af mit blod. Det opfatter jeg på den måde, at blodet der render fra Jesus Kristus på korset forener sig med jordkloden, og at Jesus Kristus dermed i dén begivenhed bliver ét med og gennemtrænger alt jordisk,og at der intet vil være, som vi indånder eller indtager, som ikke har forbindelse til eller er gennemtrængt af Kristus. Mennesket modtager Kristus ved at indoptage ham helt konkret, det vil sige - det er hans skæbne at blive et med alle menneskers skæbne - derved er den højeste moral bragt til live i menneskene gennem det lodrette i korset, og i naturen ligger en sådan moral latent og venter på at også selve naturrigerne kristnes gennem det vandrette i korset. Klimakrisen kan ses som menneskeskabt, men kan også opleves som en åndelig vækkelse af jordkloden, at det ikke kun er hvad der bliver gjort, men også hvad der føles og tænkes, at mennesket ganske vist er medskaber . . men at det samtidig er hændelser, som er større end hvert enkelt menneske. At spise lam som symbol på Jesus som offerlam men også som konkret vished om hans iboende kraft er derfor kun en gengivelse af selve den pågående proces. Men som allerede nævnt - vender man sig til de apokryfe skrifter så vil vi imidlertid skulle undlade det af den simple årsag, at drab i sig selv er en negativ og uheldssvanger gerning.

Og hans gådefulde ord: Det er ikke, det, der kommer ind i Jer, der er urent, men det, der kommer ud af Jer, tror jeg ikke i den forbindelse yder et dækkende alibi.

Pilatus blev imidlertid tvunget til den grusomme handling af de ældste i det jødiske råd, der gjorde alt for at oppiske en stemning. Men han vaskede sine hænder. Og Judas ... måske var han den mest indviede af Jesu disciple. Den katolske mystiker Valentin Tomberg  skriver blandt andet, at Kristus har gennemgået flere

korsfæstelser forud for den jordiske.

Og deraf kan jeg få den tanke, at Judas er indviet og ved, hvad også hans mester Jesus Kristus véd forestår: Ofringen er nødvendig og forudsagt.

Ja, det vidste Jesus på forhånd, at den var, måske fordi, det netop var Judas' opgave. Men det er [ikke] sådan, det er udlagt i den tekst vi har tilbage i oversættelse. Men spørgsmålet er om der virkelig var tale om forrådelse - eller om opfyldelse.

Men hvor stammer semitterne fra, det er et interessant spørgsmål. Måske det samme sted fra - som arierne og de andre fem rodracer.

[Men måske er der netop kun tale om traditioner og symboler, måske ville Kristus det i virkeligheden helt anderledes, i hvert fald hvis vi tager det apokryfe skrift DE TOLV HELLIGES EVANGELIUM - som ord til andet stemmer overens med fx Lukas Evangeliet, men der til har de kapitler med, som ellers menes udeladt, og deraf fremgår det at Jesus-Maria var rødglødende dyreretsforkæmper, at han, ligesom det essæiske samfund han var født ind i, var full blown vegan!]

Månen,  der knytter sig til kvindens cyklus,  er således også på samme tid tilknyttet frugtbarhed - her især den frugtbarhed, der har med æggets cyklus at gøre. Haren bliver således opfattet som det frugtbare symbol for månens gang på jorden, måneharen, der farver æggene med sin hale og triller dem ned af regnbuen til menneskene.  Alt dette har således med frugtbarhed og dermed også med nyt liv og opstandelse. Og er således det fundament, som endvidere det nye testamente hviler på: Opstandelse, glæde og nyt liv.

Benet er en huskeseddel
hvis hytte rækker helt til Sibirien
den løftede fod
trækker ordene ud af sin grund
selv om en bisse forbød
det beskyttede kloster
ville en flamme stadig stikke i huden
blev dronningetøsen vasket
i ravskålens fugtige dyb
skyldtes søen kun et menneskes entré.

Noget ujævnt expederer astronauten
bierne gnaver bjælken
hvor det forhenværende står opført.
Blødhed, lad os tegne femstjerner
på hver en rømmet modvæg
stille højt mod nord
er et remsevers ren morfologi
det fjerne syn må lytte med alle otte sugerkopper
stræk foden ud i vandklangssfære
det svar, du får, giver liv
til ravklumpens små bitte trin.

Den mørke middelalder genspillet - eller aldrig sluppet:

Dennis Kristensen skriver d. 22. 3. 2016 følgende historiske betragtninger:

"Det bliver ofte understreget at kampen mellem islamiske terrorister og vestlige lande ikke er en religionskrig.

Det er jeg sådan set enig i, men religion spiller alligevel en væsentlig rolle i min tolkning af dét, vi oplever i disse årtier. Religion og sort Middelalder.

Jeg køber ikke argumentet om, at vi selv har sået frøet til selvmordsbombere og kalashnikov-bevæbnede drabsmænd.

Jeg forstår ganske vist sagtens argumentet om, at vestlige landes krigsførelse i Afganistan, Irak og Syrien kan skabe voldsom modstand mod den vestlige verden.

Men det er for billigt et argument, hvis det også indebærer begrundelsen for at slå så mange civile ihjel ved angrebene på World Trade Center i New York og selvmordsbomberne i en række europæiske byer – senest i dag i Bruxelles i Belgien.

Når man i én af tolkningerne af en religion, gør dem, der ikke er bærere af eller har tilsluttet sig den samme religion, til vantro, som legitimt kan slås ihjel, så ophæver man begrebet ”civile”.

Og i mine øjne er det netop dét, der sker, når islamiske ekstremister opildnes til at bruge sig selv som affyringsrampe for massedræbende eksplosioner, eller til at styre store flyvemaskiner ind i tilintetgørelsen.

Egentlig burde vi i en række europæiske lande om nogen kende baggrunden.

Det at kristne med sværd, økse og glødende kul kendetegner en uafvaskelig del af vores historie i Middelalderen og ikke mindst den sorte Middelalder.

Det var om den periode Harald Blåtand rejste mindstenen i Jelling for sine forældre Gorm og Tyra med teksten: ”Den Harald som sig vandt Danmark og al Norge og danerne gjorde kristne”.

Det var netop overbevisning om det hensigtsmæssige i at konvertere til kristendommen ved hjælp af sværd, økse og glødende kul, som skabte grundlaget for den tekst.

Tilsvarende da Valdemar den Store kristnede Rügen med sværd, økse og glødende kul samt afbrænding af vendernes gudebillede Svantevit.

Og ikke mindst tilsvarende da korsridderne indledte korstogene mod syd, hvor de vantro helt frem til det hellige land skulle tvinges til at vælge mellem kristendommen eller døden.

Heldigvis forlod vi denne ikke specielt mindeværdige epoke, og missionærer lagde sværdet, øksen og de glødende kul på hylden – forhåbentligt for bestandigt.

De islamiske terrorister, vi nu plages af, repræsenterer religiøst og i forhold til menneskesyn den sorte Middelalder. Vantro kan legitimt udryddes med moderne udgaver af sværd, økse og glødende kul - automatvåben og bombebælter.

Og netop den kamp mellem det moderne demokrati og mennesker, hvis religiøsitet og menneskesyn ikke har udviklet sig siden den sorte Middelalder, er på mange måder en ulige kamp.

Et moderne demokrati baseret på universelle frihedsrettigheder og åbne samfund er desværre et godt afsæt for formørkede mennesker, der netop vil bekæmpe demokrati, frihedsrettigheder og åbne samfund."

Til det må der indvendes:

Mange gode historiske betragtninger. Tak for det.

Når du skriver: "Jeg køber ikke argumentet om, at vi selv har sået frøet til selvmordsbombere og kalashnikov-bevæbnede drabsmænd."

Og senere skriver:

"Valdemar den Store kristnede Rügen med sværd, økse og glødende kul samt afbrænding af vendernes gudebillede Svantevit.

Og ikke mindst tilsvarende da korsridderne indledte korstogene mod syd, hvor de vantro helt frem til det hellige land skulle tvinges til at vælge mellem kristendommen eller døden.

Heldigvis forlod vi denne ikke specielt mindeværdige epoke, og missionærer lagde sværdet, øksen og de glødende kul på hylden – forhåbentligt for bestandigt.

De islamiske terrorister, vi nu plages af, repræsenterer religiøst og i forhold til menneskesyn den sorte Middelalder. Vantro kan legitimt udryddes med moderne udgaver af sværd, økse og glødende kul - automatvåben og bombebælter."

Så synes, der dermed også sagt, at vi bøder for vore forfædres synder, for gør nutidens middelalderkulture ikke 'blot', hvad vores forfædre gjorde mod dem? Og dermed også sagt, at frøet blev sået for godt tusind år siden til denne i mørk middelalder forstand legitime hævn?

Det kan så fremføres at hævnfølelse vel ikke holder sig i live over et så stort spand af tid. Men da kan vi vende blikket mod Balkan-konflikten og få vished for at hævntørst dér jo viser sig at være holdt fuldt ud i live i 600 år, så det er altså vitterlig muligt.

Religiøsitet .... er et privat anliggende:

Religiøsitet og religiøst tilhørsforhold er efter min mening et privat anliggende, så længe den praksis der foretages ikke kolliderer med et lands love.  Og i Danmark vil dét sige, at man ikke kan praktisere en religion, der anvender vold og tortur som en del af sin religiøse opdragelse. Her under burde egentlig også høre legemsbeskadigelse af umyndige personer, som fx omskæring. Og personligt mener jeg også, at et eventuelt religiøst tilhørsforhold først skulle tages, når man er myndig - at et sådant forhold altså absolut burde være noget, man kan vælge til i frihed, når den tid kommer, hvor man selv kan vælge. Efter min opfattelse er den danske lovgivning allerede sådan, at det endvidere er strafbart at opfordre til vold mod andre, og en sådan paragraf bør være helt grundlæggende. Såfremt Grundlovens religionsfrihed og ytringsfrihed overtrumfer en sådan paragraf, bør det gøres mere præcist i Grundloven, at religionsfrihed og ytringsfrihed ikke giver fripas til agitation for vold og mord. Og at det ikke bare er enkelt personer, der stilles til ansvar for dette, men også de institutioner, der huser, fodrer og føder vold og voldspropaganda. En sætning som, at 'En god xxx er en død xxx', som vi fx for nylig har kunnet høre en tidligere dansk politiker ytre, er efter min opfattelse helt på kant med, hvad der er i orden frit at kunne udbasunere. Men det er i hvert enkelt tilfælde op til domstolene, og i første omgang, når det handler om politikere, det enkelte partis moral, at afgøre, hvor vidt noget sådant er gangbart. Såfremt en præcisering i Grundloven skulle vise sig at være nødvendig, kunne vi i samme ombæring tage stilling til, om ikke det er på tide, at religiøsitet netop bliver dét private anliggende, som jeg her anfører, at det er. Ved simpelthen at adskille kirke og stat helt og holdent.

Men når Grimhøj-imamen Oussama Mohammad El-Saadi

 d. 3. marts i Berlingske, giver til lyd for, hvad han og ligesindede agter at foretage sig, hvis deres ret til at prædike nødvendigheden af vold i den religiøse opdragelse forbydes:

»Hvis de gør det, så er Danmark jo ikke, som du tror. Så er Danmark ikke et frit land, så har Danmark grænser på alle ting. Så værsgo, gør det. Så vil vi bruge vores ytringsfrihed og vise danskerne og vesten, at vi er muslimer. Så vil vi sige se, alle muslimer, se, hvad det er, de gør her, det er snyd, det er et dobbeltmoralsk frit land, der siger en ting, og så praktiserer noget andet,«

så er der det at sige til det, at han tager fejl i, at Danmark er et land, hvor alt er grænseløst. Og det er heller ikke meningen at landet skal være uden grænser. Så længe danskerne i Danmark stadig vil betragtes som - og i realiteten være - en selvstændig nation, skal der naturligvis stadig være konkrete ydre grænser, som indre lovgivningsmæssige grænser for, hvad man kan tillade sig at sige og gøre. Det betyder ikke at vi skal have eller har begrænsninger på alle ting, forhold, handlinger eller ytringer. Det betyder, at der selvklart må være nogle spilleregler, der beskytter både nationen og dens indbyggere mod overgreb og vold, det er jo derfor vi overhovedet har en lovgivning.