Landidyllen skræller dig
til kærligheden siger, Øh,
hvornår driver du den fede
ned gennem dit hoved
som en skydedøre der hysterisk skyder
forbudte salte fremad som en lilje
til det klæbrige løb flænser høstens drømme
du kommer aldrig til at røre
birkelundens trappe
den varme udsigt vrider øjnene på plads
bare sådan passer det
hvad I forårsbrødre har røbet
sølverbusken spiller  søsterbas for skoenes blues
lunt kaldes du helt her op for at blæse
sydstjernen sit gevir
til grøftekanten åbner riftens feberløn
og tusmørket flimrer, bobler stiger op.