Benet er en huskeseddel
hvis hytte rækker helt til Sibirien
den løftede fod
trækker ordene ud af sin grund
selv om en bisse forbød
det beskyttede kloster
ville en flamme stadig stikke i huden
blev dronningetøsen vasket
i ravskålens fugtige dyb
skyldtes søen kun et menneskes entré.

Noget ujævnt expederer astronauten
bierne gnaver bjælken
hvor det forhenværende står opført.
Blødhed, lad os tegne femstjerner
på hver en rømmet modvæg
stille højt mod nord
er et remsevers ren morfologi
det fjerne syn må lytte med alle otte sugerkopper
stræk foden ud i vandklangssfære
det svar, du får, giver liv
til ravklumpens små bitte trin.