Klodens nervesystem

Det elektroniske gitter, jordkloden spændes ind i, er et bidrag til at skabe en slags nervesystem for planeten Tellus. Omkostningerne ved skabelsen af dette elektroniske gitter, hvorigennem bevidsthedsindhold kan udveksles på kryds og tværs af alle klodens egne, vil vise sig som tab af livskræfter, tab af reproduktionsevne, tab af regenrationsevne. Menneskeheden betaler prisen i den store cancergrill med tab af vitale evner som sansen for liv og kontakten til det åndelige ophav vil være så godt som umuliggjort.

PS

Det er jo farligt, at folk sender breve til hinanden, der er jo for pokker ingen elektronisk kontrol med, hvad hulan folk kan finde på at skrive. Og HÅNDSKRIFTEN, ja bare den i sig selv er jo livsensfarlig, for den er en af de sikreste midler til, at folk kan holde øje med deres egen sjælelige tilstand og udvikling. Alt hvad der har med livskræfter og besjæling må med det vuns afskaffes i luns på luns. Det er i sig selv en trussel, ja en snigende og skjult form for systematisk terror mod regimet alias Region Nord rundFunk SS AS UND BLOODY ARSHOLES OF ROTTEN STATESTAMPS. Og hvad blev der af den lov, der tilsiger, at hver købstad af en vis størrelse skal have mindst et posthus, hvor der oven over indgangsportalen skal hænge et autoriseret våbenskjold, som nemlig skal være den siddende konges M/K? HVAAR!?

Om homöopati

Hvordan kan det begribes, at en ikke målbar substans kan have sin virkning på fx. ganske vist mikroskopiske men stadig via mikroskop registrebare vira?

Måske er sygdom i virkeligheden en proces, der hele tiden foregår. Hele tiden pågår der en nedbrydelse. Hele tiden er der 'noget', der vil have en bid af mig. Vira er måske således ganske vist et fysisk nedre udtryk for et sådant 'noget'.  Og derfor vi således kan nå langt i sygdomsforebyggelse, når vi gennem hygiejne netop tager fysiske forholdsregler for at dæmme op for netop vira og bakterier.  Men hvad er vira udtryk for andet end et finere estimat af noget animalsk. Vi kan bekæmpe vira, og vi kan bekæmpe svampevækst, svulster etc. Ved at bygge dæmninger og forsvarsværker eller ved decideret krigsførelse – eller vi kan forsøge at komme i samtale med den dyreverden og den planteverden, som vira, svampevækst, cyster, modersmærker og svulster er udtryk for. En sådan samtale er det min opfattelse, at der foregår ved brugen af potenserede substanser. Hvad er det sygdomsvæsenet vil have af mig. Hvad er det jeg skal lære? Jeg tænker også, at det er dette, der ligger og lå til grund for forskellige folkeslags hang til at ofre til guderne; en intuition om at nogen eller noget ville have noget af os. Et studie i tesen lige helbreder lige – og lige forebygger lige – blotlægger hvilke fine substanser, det drejer sig om, når ’ofring’ virkelig skal have en specifik og signifikant virkning.

Gennem forsøg vil man og har man allerede kunne påvise at vand har hukommelse. Det er denne hukommelse homöopatien bringer i anvendelse gennem potensering. Selvom den pågældende potenserede substans ikke længere er fysisk målbar til stede i den bærende substans (væske, globuli etc), så bærer denne bærende substans alligevel idéen om den potenserede substans i sig.  Idéen bliver lysende og eftertragtelsesværdig for de væsener, der konstant væver ind og ud af ethvert menneske. På den måde er den potenserede substans føde for de væsener, som den potenserede substans korrespondere med, og på denne måde bliver ’jeg’ som sygdomsramt ladt lidt i fred til at hele via mine egne livskræfter.

Disse ’egne livskræfter’ er det, at man i antikkens Ægypten ønskede at fristille til heling, når man ad kontrolleret vej bragte menneskebevidstheden ud af sit legeme. Narkose og passage mellem livet og dødsriget er et absolut ægyptisk speciale, som man allerede bemærkelsesværdigt mestrede i en vis grad dér allerede for flere tusinde år siden.  Det er åbenbart at lægevidenskaben i dag i høj grad lukrerer på dette hvad narkose som redskab til operative indgreb angår. Men den levende tilgang til sygdom som forvandling og forvandling som selve livets forudsætning skal vi frem til det antikke Grækenland for at finde.