Det Uudslukkelige

 

I dag blev kapsel 146 åbnet på Det Kongelige Bibliotek. Kapslen indeholder breve mellem først og fremmest Carl Nielsen, Anne Marie Carl-Nielsen og deres inderligt fortrolige fælles ven, Ove Jørgensen. Brevene blev indleveret af Carl Nielsen familien for 50 år siden med en 50 års klausul. Brevene kaster øjensynlig lys på årene 1914-16 som var en dyb kriseperiode for ægteparret. Brevenes centrale omdrejningspunkt vil så derfor nok være Carl Nielsens forhold til elskerinden Marie Møller, som også havde været Carl-Nielsens fælles veninde. Sidespringet førte til en eksistentiel krise for Carl Nielsen, der indbefatter indkøbet af en revolver med henblik på at gøre en ende på sit liv for at komme ud af samvittighedsnag og selvmordstanker. Hvilket en god ven dog fik talt ham fra. Og således kan vi takke denne ven for, at Carl Nielsens fjerde symfoni, som netop blev komponeret i denne periode, blev en realitet med uropførelse til følge i 1916. Meget sigende kaldes den fjerde symfoni: Det  Uudslukkelige.

 

Breve

 

Breve er

lange lysspyd af roser

romangåder

sådan noget som

altid rydder en følt sti

lyset som væsen.

Møder du

nåleskovens melankolske kirke

i et hymnisk savn

lysende gavle

drejer hovedet og

noget kommer dig nær.

Det du står i

stod du i

lidt før

du kom til

at stå i det.

Nåde er

årsagen til 

du ser på svanerne

som på lysende røntgenfotografier

helt uden emotion.

Rav er

at gå langs en grænse

med hånden i en gåde

sådan kan du

allerede føle

lyset inden lyset.

Lav er

det du ser

presse sig på

helt uden nogen plan

fænger lunten.

Gravøl er

det du ser

følende næver

der plukker fødder

af blomsternes rødder.

Født af

nåleskov og sitrende skygge

lyden af save

gaver som lyser

åndehoveder tænder

noget i dig.

Sådan er

det du gør

følehornssmerte

fra et udknaldet TV

til vandstandens stigen.

Hvorfor gør du sådan

som du gør

tænderne 

som skubbet

på tåspidser ud af mørket.

Det bjæf du gav

før du var

ti fingres næver

var kun fordi

det var et farligt bjæf

før det var.

Det du står i

stod du i

lidt før

du kom til

at stå i det.

 

 

Ønsketænkning

 

Anna Marlyn Csakowskis breve til Jørgen Leth 

og Jørgen Leths ditto til Anna Marlyn Ccakowski

bør udkomme i bogform.

 

:::

Breve kan nogle gange 

være næsten lige så længe 

undervejs som sandheden.

 

  

Genopstandelsens breve:

Lad posthusene opstå igen; enhver købstad bør have mindst ét posthus, sådan som den kongelige forordning tilskriver det, sæt brevskrivning på skoleskemaet, sænk portoen. . . I Island liberaliserede man postvæsenet efter samme devise som i Danmark, men folk blev rasende og krævede de gamle posthuse tilbage; det har jeg ladet mig fortælle, at politikerne har måttet bøje sig for. Gid der var et tilsvarende folkeligt krav her i landet. Friark på finansloven nu! Mølædte kræmmersjæle, genopbyggelsen er større end skabelsen:

PS

Det er jo farligt, at folk sender breve til hinanden, der er jo for pokker ingen elektronisk kontrol med, hvad hulan folk kan finde på at skrive. Og HÅNDSKRIFTEN, ja bare den i sig selv er jo livsensfarlig, for den er en af de sikreste midler til, at folk kan holde øje med deres egen sjælelige tilstand og udvikling. Alt hvad der har med livskræfter og besjæling må med det vuns afskaffes i luns på luns. Det er i sig selv en trussel, ja en snigende og skjult form for systematisk terror mod regimet alias Region Nord rundFunk SS AS UND BLOODY ARSHOLES OF ROTTEN STATESTAMPS. Og hvad blev der af den lov, der tilsiger, at hver købstad af en vis størrelse skal have mindst et posthus, hvor der oven over indgangsportalen skal hænge et autoriseret våbenskjold, som nemlig skal være den siddende konges M/K? HVAAR!?

Asemisk kalligrafi:

    Asemisk kalligrafi på Afsnitp   : her :