Sunday, 26 April 2020
Menneskehedens skillevej
Menneskeheden er kommet til en skillevej. Hver enkelt menneske må nu vælge, om det vil åbne sig for den fjerde, femte, sjete og syvende dimension. Eller om det vil cementere sin frygt i den tredje dimension og blive stående tilbage i den gamle verden, slavebundet til modstandskræfternes regime.
Saturday, 25 April 2020
:::
Solens stråler kalder opvasken
sit bryst
endnu har ingen sneget dem
ud af træernes kroner
de sarte knopper vil
eksplodere for de violette
skyer vender tilbage
til sine hemmelige dage
og det menneske
bliver aldrig sin elskedes hund
i hjertet.
:::
Danza nell
invisibile l'invisibile
Danza nel
tuo cuore
Danza libera e
fluida
Danza l
l'essenziale
P.Danzico
Friday, 24 April 2020
Det helt centrale spørgsmål:
Alle raske mennesker fortsætter bedst med at være raske, ved
hele tiden at kunne immunisere sig. Udkommet af den modsatte strategi har som
sin underlægningsmusik spørgsmålet: HVOR MEGEN FRIHED ER VI I STAND TIL AT TAGE
FRA DIG, SÅ DU STADIG FINDER DIG I OG ACCEPTERER, AT VI GØR DET.
Proportioner
Hver gang du krydser en af Danmark store broer, krydser du
hen over det faktum, at der for hver bro, man bygger, kalkuleres et vist antal
døde som resultat af arbejdet med at bygge broen. Det kan fx være et tal på 9
mennesker - og beregningerne holder som regel desværre stik. Vi tillader altså
at 9 mennesker dør som den pris vi betaler for at kunne køre henover en bro.
Selv fagforeningerne acceptere dette som et grundvilkår. Vel kan du indvende -
men det smitter ikke, nej, men vi accepterer det for HVER ENESTE STORE BRO, der
bliver bygget. For at landsdelene så at sige kan kramme hinanden. Ligesom vi
accepterer, at der hvert år dør et sted mellem flere hundrede til to tusinde
otte og hundrede mennesker af forskellige såkaldte almindelige sæson
influenzaer. Der er endda døde et anseeligt antal helt små børn grundet sæson
influenzaer. Hvorfor blev landet ikke lukket ned, når hver sæson nærmede sig,
informationen fra SSI var jo gennem mange år fuld tilgængelig.
Men det helt store spørgsmål er - når nu næsten alle
politikere er enige om, at der skal gøres noget for klodens klima, hvorfor har
vi så ikke for længst lukket alle forurenende aktiviteter ned i lange perioder.
Vi kan jo godt. Det har vi lige set. (Hvad følgerne så bliver for
menneskeheden, ved vi ikke endnu - men for jordkloden er det foreløbig kun et
plus, for jordkloden er vi ikke meget andet at regne end klodevæsenets vira).
:::
Inde bag alt det onde
kommer Kristus til syne
i lejrene kysser han
de tortureredes øjenlåg
selve jordens kerne
stråler fra hans ånd
alle gitrene spændt om kloden
sprænger han
med sin hærskares silkevinger.
Etiketter:
Golgatas blod sank ind i jordens centrum,
Jesus Kristus,
Kristus
Thursday, 23 April 2020
21 oplevelser af verden:
- Jordkloden er et levende væsen.
- Solen er et levende væsen.
- Et stykke af solen er jordklodens kerne.
- Månen er et asylcenter for statsløse væsener og eftersidningslokalitet for Coronas Vidner. Månen trækker i havet og en del af Coronas Vidner var i deres tidligere liv romerske legionære, der forfulgte Jesu disciple.
- Et stykke af månen er inde i jorden.
- Det er et stykke af månen, der kalder havet tilbage til sine kilder.
- Jordens kilder er klode-øjne, der løber i vand.
- For at kunne se solen gennem jordskorpen skal man have gået så meget ondt i gennem først.
- Hvalernes sang er en slags fuglefrø i det øjeblik de begynder at spire.
- Både solen og månen længes efter at komme hjem til sig selv. Og hinanden.
- Solen har en tvilling.
- Når den ene er ude, er den anden inde.
- Solen er eventyret om Tornerose.
- Alle stjernerne er lige så langt fra hinanden som atomerne i en sten. De bevæger sig lige så hurtigt eller lige så langsomt - alt efter perspektiv. Du kan stikke din hånd ind igennem en sten. Men pas på med dét, hvis du ikke vil have et ophold på Sct. Hans med deraf følgende tyskerhjelm. Af bly.
- Når du ser en kat på en blomstereng og nattehimlens stjerner ved højlys dag, så ved du, at du er inde i et musikstykke af Henrik S. Holck.
- Vi har set, at verden kan blive oplyst, derfor går vi ud fra, at solen findes.
- Det 21. århundredes kraftige storme er universets sommerfuglesuk.
- Menneskeheden var i sin urbegyndelse én eneste brombærformet planet. Brombærplanetens overflade bestod udelukkende af menneskenes udadvendte fødder. Atmosfæren rundt om brombærplaneten bestod af regnbuer. Der var lige så mange regnbuer, som der senere blev individuelle mennesker.
- Universet er et levende væsen.
- Menneskene er jordklodens vira.
- Men menneskene er også andet end det. Vi hjælper med at udbygge et nervesystem for kloden.
Etiketter:
21 oplevelser af verden,
Coronas Vidner
Monday, 20 April 2020
T.R.:AUM
Vi var inde i maskinrummet vi betragtede de små ændringer der hele tiden skete vi klappede hunden hunden var ikke død den slappede bare rigtig godt af inde i maskinrummet hvor hjerteslagene kørte på dobbelt destortion og bølgerne af bas gav os tomhedens ro alle de små ændringer som hele tiden skete klappede os inde i maskinrummet vi betragtede at de klappede og tonerne holdt aldrig op blev aldrig afbrudt men fortsatte bare hele tiden skete vi inde i maskinrummet hvor ekkoet af vores åndedrag blev forstærket i det uendelige som en flodbølge der var over os og blev et himmelrum af små ændringer inde i maskinrummet var vi og de små ændringer fik os til at glemme alt om hvordan vi i virkeligheden hele tiden døde med små ændringer trådte vi ind i et andet universelv inde i maskinrummet som var en færge af lyd og elektriske impulser vi red på tonerne og var selv den lyd vi betragtede de små ændringer var livet selv som det voksede ud af os vores lunger slap billeder ud i æteren vi alle kunne dele med hinanden vi kravlede op af hvert billedes stærke lianer vores lunger var efeuens lattermilde glæde ved spurvenes pludren det var de små ændringer som hele tiden sker i bikager sad vi i ankler til knæene og lod rummene synge igennem os vi var et med alle væsener alle væsener var et med os gennem vores åndedrag delte vi skæbne med alt.
Saturday, 18 April 2020
...
JEG ER INGEN SORTEKUNSTNER
JEG ER INGEN SORTEKUNSTNER
JEG ER INGEN SORTEKUNSTNER
betragt det som en dur-akkord:
Det ligner mine hænder
Det ligner mine hænder
der kommer ud af det blå
imens ordene kommer haltende
med en egen gentagen skønhed.
Det ligner mine hænder
som de borer sig ind i skyernes hvide lagen
ud af alt det blå
du stirrer ind i gennem mine øjne.
Det ligner mine hænder
med springfloder fossende
uden på huden
imens fingrene
holder fast i den drøm, du er.
Tuesday, 14 April 2020
Om frihed knægtes til fordel for sikkerhed, mistes begge dele.
Hvert enkelt menneske er sin egen skæbnes første forudsætning. Det er derfor rigtigt at sige, at menneskene kun frivilligt og i frihed opfylder deres formål. For der er en plan; der er et højere formål. Modstandsmagter mimer denne plan, således at mange vil kunne forveksle dette med deres højere formål. Du vil kunne kende forskellen på det højere formål og det der blot mimer det, ved graden af din frihed. Mister du din frihed gradvis stykke for stykke ved at underlægge dig det du for en stund forledes til at opleve som et højere formål, er det modstandskræfternes formål, du tjener.
Du kan nu spørge, hvorfor mimer modstandsmagterne et formål, de vel ingenlunde kan fatte det fulde omfang af. Det gør de, fordi de som et lavere aspekt af det højere formål, oplever sig kaldede til det. Det er oplevelsen af at være skubbet tilbage - ikke at være kommet helt i synkronitet med netop deres eget højere formål, der gør, at de begynder at mime, at de begynder at ville være modstandere igennem mimekunst og forførelse. Men der er i virkelighed kun ét højere formål og der er intet uden dette. Det er kun perspektivet, der afgøre om det højere formål opleves i sit fulde potentiale eller tværtimod kun opleves i kraft af en skygge-oplevelse. Det gode og så det mindre gode, som hundens logrende hale.
Monday, 13 April 2020
:::
En krop overhældt med honning
modsætningernes solnedgang i et forskubbet univers
alting går tilbage til de stejle bjerge
hvor fra kildevæld
ophæver forbandelser
med forbyttede skud
helt modsat hjertets slag
og hestenes hovslag
mod de sammenstyrtende krypter
i ørkenens hede sand.
:::
At opløses i regnen
i en port ved seerskens kviksand
foran et af skæbnen afsporet kys.
Din skoletid venter på dig
og kommer tilbage
som en leviteret drøm.
Af alle grænser
er træernes sødmefulde skygge
det der fører dig op
igennem det sidste vrinsk.
Etiketter:
at opløses i regnen,
digt,
til alle mine fædre,
træernes sødmefulde skygge
LOVE
Hav ikke for stor tillid
til love lavet af mænd
men for love lavet af kvinder
bør du bøje dig i støvet
og krybe som en slange.
Set i bakspejlet ganske vist:
En af Danmarks historiens største fejl vil muligvis vise sig at være at lukke landet
ned i foråret 2020. Under alle omstændigheder kan der til hver en tid være afgørende forskel på et politisk tiltag, der er begrundet i sundhedsfaglig viden og så et tiltag der IKKE er funderet i eller begrundet med sundhedsfaglig viden, men blot er et tiltag, som det dog er sundhedsfagligt forsvarligt at føre ud i livet. Der er med andre ord, især med nedlukningen af Danmark, afgørende forskel på sundhedpolitik og sundhedsfaglighed. Men det var imponerende imens det stod på, at sådan noget
kunne foregå i lille Danmark med et enigt folketing i ryggen. Det imponerende
er for mig at betragte VILJEN I SIG SELV. Og tænke på, hvad den kunne have
bevirket, hvis de havde sat den ind på alt det, de siger, at de går ind for.
De kunne jo - nu når den danske økonomi viser sig at være så
bund solid - have investeret i sygehusenes normeringer, materiel, rengøring og
infrastruktur. I stedet for de årligt tilbagevendende spareøvelser. De kunne
have beholdt produktionsdelen på det senere Sheikens Serum Institut på danske
hænder. De kunne have ladet være med at åbne for privatisering af hospitaler.
Og de kunne frem for alt have sørget for radikale klimabegunstigelser til gavn
for et rent og sundt miljø i Danmark.
Menneskeheden og menneskeracerne
Der findes kun én menneskehed; men flere forskellige
menneskeracer, hvoraf et par stykker er uddøde gennem æonerne. Hver
menneskerace har sit særpræg at bidrage med og hver race har efter min
universelle opfattelse lige ret til at være på vej. At vi generelt set ikke
længere bryder os om at tale om forskellige racer, er historisk betinget. Det
forstår jeg godt og det anerkender jeg. Der er alt for mange mennesker, der
ikke kan rumme forskellighed. Det skal vi blive bedre til. Når alle erkender,
at ethvert menneske har ret til at være på vej, at vi alle er rejsende under
det der til enhver tid bør være de samme betingelser, så er det faktum, at vi
grundlæggende er forskellige, at ethvert menneske er unikt stående i sin
individuelle skæbnestrøm.
Strategi og logik og manglende logik
Logikken halter altså gevaldigt i postulatet om, at vi skal
passe på de ældre og de svagelige. Et ulogisk spring af den type tyder på, at
det politisk set aldrig har handlet om at passe på denne befolkningsgruppe. Det
har alene handlet om, at sikre sygehusenes kapacitet, som en hver politiker
jo selvsagt må vide år for år er blevet afkrævet 'mere for pengene' og alt af
den skuffe. Fra Sheikens Serum Instituts årlige statistikker er det et kendt
fænomen, at dem der skal dø, de hvert år dør i hobetal. Vi lever sært nok ikke
evigt. Det har ingen influenza vaccine ændret synderligt på. Måske i nogle
tilfælde endda tværtimod. Hvis det politisk set havde handlet om de ældre og de
svagelige, så havde alle foranstaltninger gået ud på at isolere denne
befolkningsgruppe (der jo består af en masse enkelt individer). Fra et
sundhedsfagligt perspektiv har tiltagene også gået i netop denne retning.
Rigshospitalet har sendt besked ud til formoder jeg alle de kan tænke sig ikke
kan tåle at stifte bekendtskab med nærværende forårsbebudervirus, at de skal gå
i selvvalgt hjemmekarantæne. Det politiske tiltag burde have fulgt denne
intention og ladet resten af samfundets individer opnå flokimmunitet. Det ville
være at skåne de ældre og de svagelige. Og dansk økonomi, der jo forhåbentlig skal og vil kunne komme til at bære omsorgen for alle i vores samfund.
Sunday, 12 April 2020
:::
Elevatoren kører i øjeblikket ned gennem atmosfæren over
arktisk med en hærskare af brudesvende.
Etiketter:
brudesvende,
brudgommen,
ozonhullet over arktisk
Personer uden relationers særlige sårbare stilling i samfundet:
Min lokale avis skriver direkte (og det plejer jo at være
ren afskrift efter rygters bureau) at "man har taget massegrave i brug for
at finde plads til de mange personer, der dør som følge af smitte. Det viser
dronefotos fra øen Hart Island, der ligger ved byen New York. Billederne viser
personer iklædt hvidt arbejdstøj i færd med at lægge lyse trækister i
jorden."
Vendingen "finde plads til de mange personer" vil,
når det ikke i samme sætning sammenholdes med, at pladsen både nu og tidligere
i mange år har været brugt til begravelse af døde uden relationer, det vil af
befolkningen bliver opfattet sådan, at der dør så mange, at der ikke er plads
til dem på de vanlige kirkegårde. Det korrekte havde været at skrive at 'man
som vanligt begraver døde uden relationer på Hart Island. Det ugentlige tal
begravede er i øjeblikket syv gange af, hvad det plejer at være.' Og så kunne
man have tilføjet oplysning om, hvilke særlige forhold, der gør sig gældende
for disse døde mennesker uden relationer, der gør, at deres dødstal er
væsentlig højere end for den resterende del af befolkningen.
Etiketter:
Hart Island,
Midtjyllands Avis,
Personer uden relationer,
Rygters Bureau
:::
Vi skal ikke nødvendigvis tale om alle med storhedsvanvid;
men følg pengene tilbage ind i den enes store vanvid, som allerede for længe
siden er navngivet. Jordkloden er et levende væsen og inderst inde i dets kerne
gløder dets oprindelse med en tynd men for menneskene mange kilometer skal af
ondskab, som billedligt talt vil krakelere som et lag af tørret ler uden på en
heliumballon, der sprænges, når tiden kommer. Og tiden kommer nu, vær helt
rolige med det. Hav fred i hjertet. Hav ingen frygt. Vi jer til brudgommen som
trækker sit slips i striber over kloden!
Etiketter:
brudgommen,
Det Onde,
Jordens indre,
Kristus,
Kristus impulsen,
ondskab,
ozonstriber,
storhedsvanvid,
striber,
verdensgenløseren
Saturday, 11 April 2020
:::
Sneglene er stjernebilleder
i en verden af grønt krystal
harene springer i det grusede lys
hver enkelt mikrobe bringer bud fra solen
brudgommen gifter sig med klodens liv.
Etiketter:
brudgommen,
digt,
sneglene,
solen,
stjernebilleder
:::
Imens den sociale kontrol blev næsten total
sang danskerne vuggesang for demokratiet.
Etiketter:
social kontrol,
vuggesang for demokratiet
Thursday, 9 April 2020
Taksigelse:
Tak for hver dag
tak for dine stjerners vrimmel
tak for aldrig at være helt alene fordi du er i alt
tak for de evner jeg fik lov at tage med mig her ind
tak for alle fejlslagne ambitioner
tak for hvert et brombær og brønden jeg fik lov at drikke af
tak for håbet gjort til minde og for mirabelletræernes flor
tak for skriget du gav mig mod til at skrige
tak for den skønhed du åbnede mine øjne for
tak for roserne og tankens frie mulighed
tak for filosofi og åndedrag
tak for skyerne og himlen blå
tak for regnens dråber og storbyens tilhuggede sten
tak for længslen efter paraplyer under gadens brosten
tak for regnbuerne og alle ufuldendte proportioner
tak for børnene du gav en krop
tak for smerten og skæbnens lov
tak for sygdommens tornekrone som blev gelænder
tak for lyset intet mørke tåler
tak for visheden og tvivlen
tak for hjerteslaget og for tiden
tak for rum at fylde ud
tak for sjælens sorte nat som blev musik.
:::
"Du, som sagde i Hjertet: "Jeg stormer Himlen,
rejser min Trone deroppe over Guds Stjerner, tager Sæde på Stævnets Bjerg i
yderste Nord, stiger op over Skyernes Højder, den Højeste lig" - ja, ned i
Dødsriget styrtes du, nederst i Hulen!" (Es. 14:13-15)
Etiketter:
bibelen,
citat,
Guds Stjerner,
Jesus Kristus,
Ofiokus,
Ophiuchus,
Slangebæreren,
Slangebringeren,
Slangeholderen
Wednesday, 8 April 2020
Tuesday, 7 April 2020
Afhængighedens mørke
Jeg har set mørket; det sad bag et forhæng med en fiskestang i hånden. Der var en slags skævt smil på dets læber. Der var grønne og violette nuancer i dets skællede ydre. Det troede nok, at det snart havde mig på krogen. (Igen). Jeg slap forhænget og lod mørket passe sig selv. Mørket var en stakkel bag det forhæng. Mere end fortabt uden min sjæl. Det sidder sikkert stadig sammen med sine søde venner og fisker i intetheden efter andre efterladte og fortabte sjæle. Du kan selv se efter - hvis du tør.
Etiketter:
afhængighedens mørke,
efterladte og fortabte sjæle,
mørket,
nuancer
Sunday, 5 April 2020
:::
Klippekorts ordning?
Holder frisøren ikke lukket?
Eller er der åben for take away
Til dem med hentehår!?
Etiketter:
åben for take away,
frisøren holder lukket,
hentehår,
klippekorts ordning,
take away
:::
Coronavirus
så lille den end syner
bærer dyrets tal.
Etiketter:
666,
Coronahaiku,
Dyrets Tal,
tal tal tal
:::
Jeg ved
jeg
ikke kan varme
de døde med mine
hænder
mod deres grave
de døde lever
i mine minder
og i øjeblikke
hvor tiden står stille
begravet med al den næring
sjælen aldrig fik.
Saturday, 4 April 2020
:::
Luften bar alle dine vinger
til dit ansigt vendte sig i hyl
så mange ekstra gange
at bære himlens trappe hjem
i en vædders drikkehorn
at føde verden med sit tegn.
DYRETS : : : : : : : : : : : : : : : : : : TAL TAL TAL
BELSEX
MARULA
DREAMZ
NATOGI
LONGEM
GNOLEM
CORONA
FUCILO
SANKAT
HELVAS
THORAD
Etiketter:
666,
Dyrets Tal,
numerologisk talanagram,
ORDSKULPTUR,
tal tal tal
Hin enkeltes ansvar
Enhver ønsker vel som udgangspunkt at være en lovlydig
borger, så længe der er en oplevelse af at leve i et demokrati, hvor
folkevalgte laver lovene. Men hvis det enkelte individ får oplevelsen af, at
den normale sindige forretningsgang ryger fløjten og love bliver lavet så
hastigt, at ingen fagkundskab synes at være med på seriøst råd OG/ELLER at den
overvejende del af befolkningen er så forført, at den af frygt er parat til at
gå i takt og finde sig i alle slags frihedsindskrænkninger, så bliver det det enkelte
individs ansvar at udvise så megen moralsk fantasi, det overhovedet kan, for at
holde en våge åben i samfundet.
Hastelovgivning som præventiv revselse:
At man bruger gamle paragraffer, der i sig selv vel skulle
være fyldestgørende nok (qua en i danmark tre-deling af magten), til at klampe
en hastelovgivning igennem, der betyder "skærpet straf for
lovovertrædelser med baggrund i eller sammenhæng med covid-19 og blokering af
hjemmesider, hvorfra der begås visse lovovertrædelser, som har baggrund i eller
sammenhæng med covid-19" betyder, at hastelovgivningen i første omgang
skal virke øjeblikkeligt afskrækkende og pacifiserende på evt. kritiske røster
og om dette ikke har sin virkning, så er gældende lovgivning endvidere både
blevet specifiseret og skærpet, således at der kan indstiftes en regulær praksis
med at lade al kritik forstumme. 4 måneders fængsel for at udtale sig på en
måde sundhedsmyndighederne ikke finder korrekt. Og 6 års fængsel for at stille
op for anden behandling, end den sundhedsmyndighederne anviser - fx i form af
den almene tvangsvaccine, som det også har været tvingende nødvendigt at folde
ud af tidligere gældende epidemilovgivning, vidner om en sundhedspolitik med en
helt anden agenda, end der synes at være sundhedsfaglig belæg for.
Etiketter:
§157,
censur,
diktatur,
epidemiloven,
hastelovgivning,
kritik,
sundhedsfaglighed,
Sundhedspolitik,
tvang,
tvangsvaccinering
Friday, 3 April 2020
Gradvise ændringers radikale katastrofe
Det er rigtig, at det er vanskeligt at ændre adfærd. Til
gengæld er det ikke svært at bringe frygt frem i folkemassen. Men et opmalet
trusselsbillede får ikke hele folket til radikalt at ændre adfærd fra den ene
dag til den anden. Til gengæld sløre frygten hver enkelt menneskes evne til at
se klart. Og under et sådant manglende klarsyn accepteres enhver gradvise
justering, der foretages i henhold til den opmalede frygt. Glidningen fra
sundhedsfaglige tiltag over til såkaldt sundhedspolitiske tiltag sker om ikke
umærkeligt så dog vedvarende. Ord som MENTALHYGIEJNE, TANKEKONTROL og ENSRETNING
synes at være ord, der ligger på tungen, som beskrivende for den retning en
sundhedspolitik, der mere og mere bliver sig sit eget væsens vilje i stigende
grad frigjort fra sundhedsfaglige belæg, bevæger sig både i sit sprog, sin
ageren og sine lovgivningsmæssige tiltag. Magten udstiller således sig selv, som det, den er.
Vi står foran eller midt i fundamentale samfundsmæssige
forandringer; og vi skal glæde os over, at en ny kultur nu er ved at blive
født.
Det er ikke politisk vilje til handling, der mangler, det kan vi se af den foreliggende situation. Spørgsmålet er blot, hvilken idé det egentlig er politikerne (tror) de har spændt sig for.
Det er ikke politisk vilje til handling, der mangler, det kan vi se af den foreliggende situation. Spørgsmålet er blot, hvilken idé det egentlig er politikerne (tror) de har spændt sig for.
Etiketter:
§157,
ensretning,
mentalhygiejne,
sundhedsfaglighed,
Sundhedspolitik,
tankekontrol
"anonyme kræfters vilkårlige magtudøvelse"
Det er
oplevelsen af alt, hvad denne sætning som mulighed repræsenterer, der er
drivkraften både i den frygt, folk i almindelighed mærker komme snigende eller
overrumplende, men også i den trussel om, at det usynlige et eller andet er
noget vi har grund til at frygte, som bevidst bruges til at få befolkningen til
at acceptere mangt og meget, som de færreste ville have accepteret, om ikke de
på snildeste vis var netop overskyggede af fænomenet.
Etiketter:
anonyme kræfters vilkårlige magtudøvelse
§ 157 og grundloven
Mon ikke dette forkølelses vira, som al anden influenza vira iøvrigt, kommer til
at cirkulere og vende tilbage i mange muterede udgaver i samfundet i laaaang
tid fremover - det næste ti-år eller længere ... så der er ingen grund til at
forhaste sig. Vi havde allerede en epidemilov i Danmark. Den var efter min
mening i sig selv ret vidtgående og i forhold til grundloven heller ikke
uproblematisk. Det vi ser i disse dage viser næsten total ignorance overfor det
faktum, at der i Danmark gives en grundlov, at vi som et demokrati, der giver
frihedsrettigheder og ytringsfrihed; hvor debat burde være et højeste gode,
beskytter hvert enkelt individs ret til at være på vej i overenstemmelse med sin
egen overbevisning.
Thursday, 2 April 2020
anden april er ikke første april, sorry:
Det bør ikke være forbudt, at ytre sig kritisk om
regeringens førte corona politik - eller om covid19 i det hele taget. Det bør
ikke være forbudt at have en anden mening end den sundhedsmyndighederne har.
Samt det bør heller ikke kunne være strafbart, at tale imod tvangsvaccinering,
samt det bør ikke være kriminelt offentligt at fortælle, hvilke
naturlægemidler, der har hjulpet en igennem svære lidelser - også selvom disse
naturlægemidler ikke hører til de evidensbaserede midler den konventionelle
allopatiske lægestand forhandler eller advokerer for.
Etiketter:
§157,
da ytringsfriheden kom i karantæne
:::
En lille fingerspids sand
løftes over den døde
solen rammer hvert enkelt korn
imens det falder stille gennem luften
og jeg siger til solen
og jeg siger til den døde
jeg løfter din kjole
jeg ære din sjæl
jeg drysser velsignelse
over dit land
og vinden bringer ordenes ekko
som var de dit sind.
Wednesday, 1 April 2020
Sunday, 29 March 2020
Astral renselse:
Den ene dag svinger man fra universalitet til den næste dag
at kastes tilbage i sin egen totale begrænsning - som om hele klodens befolkning
med et slag alle er gjort til teenagere.
En menneskehed spændt ud mellem berøringsangst og fjernberøring er det nye psykiske spændingsfelt.
En menneskehed spændt ud mellem berøringsangst og fjernberøring er det nye psykiske spændingsfelt.
Etiketter:
astral renselse,
berøringsangst,
fjernberøring,
menneskeheden,
psykisk spændingsfelt
:::
Nattens mand kom til dig
og forsøgte at viske
svanesøen ud
en lille dråbe
af alt det sorte
hang fast
i din sidste symfoni
så blev du en svane.
Etiketter:
svane. en lille dråbe,
Svanesøen,
Tjajkovskij
Friday, 27 March 2020
:::
<0:13-0:18>
Anton Rubinstein: What a wonderful thing. 0:13-0:18>
<0:18-0:19>
J. Block: At last! 0:18-0:19>
<0:19-0:22>
E. Lavrovskaya: You nasty... ! How dare you call me insidious?! 0:19-0:22>
<0:24-0:29>
Vasily Safonov: (sings). 0:24-0:29>
<0:30-0:32>
P. Tchaikovsky: This trill could be better. 0:30-0:32>
<0:34-0:44>
E. Lavrovskaya: (sings). 0:34-0:44>
<0:45-0:49>
P. Tchaikovsky: Block is a good fellow, but Edison is even better! 0:45-0:49>
<0:50-0:53>
E. Lavrovskaya: (sings) A-o, a-o. 0:50-0:53>
<0:55-0:58>
V. Safonov: (In German) Peter Jurgenson in Moscow. 0:55-0:58>
<1:00-1:03>
P. Tchaikovsky: Who was it who spoke just now? 1:00-1:03>It sounded like Safonov.
<1:04-1:10> V. Safonov: (whistles).1:04-1:10>
Thursday, 26 March 2020
HVORFOR!
22 000 danskere mener lige nu, at ordet hvorfor bør afskaffes. Og antallet er sikkert støt stigende.
Jeg kan i en dansk kontekst ikke pt finde noget mere skræmmende. Med de gradvise næsten daglige nedjusteringer af grundlovens frihedsrettigheder, er der ikke brug for at erklære national undtagelsestilstand. De fleste borgere glider helt ubemærket ind i en sådan grundtilstand som et nærmest lovfæstet universelt vilkår og ve den, der stiller spørgsmål ved de konsekvenser der træffes med en sådan almen følelse som rygklapper og velgører. Det totalitære styres opbakning på de 98 % er til at få øje på. Tvangsvaccinering er et naturligt redskab. Total og helst så effektiv overvågning af borgernes færden. Det er ikke engang nødvendigt at lovgive for at fremme stasi mentalitet. Det er nok at påpege, at fremsætte og siden trække tilbage. Villigheden til tvang og overvågning baner vejen for det overordnede ønske: Alle borgere inficeres med mikrochips. Og da forsamlingsretten er sat ud af kraft og de elektroniske medier er tunet ind på at fjerne alle forkerte meninger, vil det totalitære regime stille luske ind i sit tusindårsrige uden at høre en kat gø af det.
Wednesday, 25 March 2020
stille indtrængende opråb til forældre og samfund fra dansk lærerforening:
𝐂𝐨𝐫𝐨𝐧𝐚𝐭𝐢𝐝𝐞𝐫
𝐨𝐠
𝐮𝐧𝐝𝐞𝐫𝐯𝐢𝐬𝐧𝐢𝐧𝐠
Herunder kan du læse, hvad en skoleleder fra Esbjerg har
gjort sig af tanker. Vi mener, denne melding vækker til eftertanke og
inspiration. Ta' og læs den😊
Hilsen Lars Sørensen og Inge Thomsen
"...Som skoleleder for 1600 børn og 250 personaler kan
jeg konstatere, at vi er ved at have maskinen oppe i gear. Hvert et hjemligt
samtalekøkken er omdannet til et effektivt(?) lille tandhjul, og rummer nu både
de voksnes arbejde og ikke mindst børnenes undervisning – i alle fag forstås,
inklusive daglige opdateringer og instrukser, afleveringer, skype-samtaler og
nye læringsplatforme. Alt sammen formidlet via en byge af daglige beskeder,
formaninger og opdateringer i landets nye livsnerve, Aula.
At dømme efter min mavefornemmelse (læs:mailbakke) er vi kun
lige begyndt. Systemet er ved at blive varmt. Og vil forventeligt i næste uge udkomme
med en lang række nye krav og anbefalinger, minimumsstandarder og
kvalitetstjek. Velmenende politikere, ministre, direktører, chefer,
konsulenter, ledere og andet godtfolk står klar med inputs, vejledninger og
ikke mindst digitale løsninger, der alt sammen skal sikre, at vi ikke spilder
et sekund, ikke lider produktionstab i den store, strømlinede læringsmaskine vi
så gerne vil fremstille Folkeskolen som.
Men gør vi os den ulejlighed, at stoppe op og spørge, hvad
vi egentlig har gang i? Er det vi gør hver eneste dag gennem 10 års skolegang
så vigtigt, at vi krampagtigt skal søge at fortsætte så uforandret som muligt –
også når verden i nogle uger pludselig ser fuldstændig anderledes ud? Jeg synes
det faktisk ikke.
Lad os i stedet målrettet gå efter den gave, der jo
indlysende er gemt i Corona-undtagelsestilstandens grimme indpakning; Tid. Oven
i købet børns tid med far og/eller mor. Og lad os så fylde den med det vi til
daglig mangler: Ro. Langsomhed. Små fælles oplevelser, erkendelse, samtaler og
opdagelser.
Hvorfor dog skrue op for et, i forvejen for mange
problematisk, stress-niveau og følelsen af utilstrækkelighed ved at tæppebombe
familierne med krav og forventninger de færreste alligevel lever op til? Lad os
dog ordinere inspiration, tillid og mulighed for fordybelse og nærvær; Læs
bøger og gerne højt. Tal om familiens drømme. Gå ud i naturen. Hør musik. Gå på
opdagelse i DR’s arkiv. Hør lydbøger. Lav mad. Tegn. Spil. Tal. Lyt. Vær
stille. Og frem for alt, gør det hele sammen, og tal om det I oplever, sanser
og forstår. Det er der uendelig meget læring, udvikling , dannelse og trivsel i
– og det kan noget helt andet, end det vi gør hver eneste dag i skolen.
Så; Kære alle os, der definerer de kommende dage og uger med
hjemmeskole: Lad os ikke være så bange for hvad vi kan tabe af manglende pensum
og læringsmål, men lad os række ud efter det vi lige nu har en enestående
chance for at vinde med ekstra fordybelse & tryghed, kærlighed &
nærvær."
Af Steffen Lawaetz
Skoleleder, URBANskolen, Esbjerg Kommune
Saturday, 21 March 2020
:::
Skaf hyffen majsa tak tak
aubrack suriv staliput
sena kasje brak
frelegje brut fillipas
spaniku tulstep prem
svulja panikum tospok
gromsje tyvke kropol
viritta vromlemek lupaska
bemblusko ferusal kolinski
pembli turash pramskuul
pembe tulebjes wiserlip stefanlinski.
Etiketter:
klangdigt,
lyddigt,
Skaf hyffen majsa tak tak
Friday, 20 March 2020
:::
Aftenstjernens hul i hjernen
hvisker sonater
en beroligende gestus mellem børn
natten synger
med en lille klingende klokke
som om den var
et stykke af os.
Nåden er og velsignelsen
Menneskeheden - især den vestlige af slagsen er i øjeblikket
grebet af en kollektiv frygt, der stammer tilbage fra vores oplevelser i
pestens og den spanske syges tid. Det er tid, at vi slipper den frygt. Vi har
alle mulighederne for det nu hvor det spirende forår slår sig ud i fuldt flor.
Gå ud i naturen og sug ind af Moder Jords nåde og Himlens Kongeblå velsignelse.
Orienter dig kun i den grad, at du får de mest nødvendige facts. Tag ikke mere
ind, end din psyke kan kapere. Og balancer med rigelige doser af kunst, natur,
arkitektur, håndværk, rengøring, oprydning, dit indres forskønnelse, find ro,
gå ned i gear og glem ikke at fodre de indre dæmoner med meget fint formalet
lys fra din sjæl og jordens inderste varme glød.
Thursday, 19 March 2020
:::
Selvhjælpspixibogen må gerne
lege med Peter Plys bogen
så længe de holder sig fra bogreolen.
Etiketter:
bogreolen,
Forsamlingsforbud,
Peter Plys,
Selvhjælpspixibogen,
Tomas Dalgaard
Wednesday, 18 March 2020
Det kollektive ubevidste og kosmos
Der er en grund til at en del menneskers første reaktion på, 'at nu strammer vi posen' og lignende udmeldinger fra myndighedspersoner, er at
sørge for lagerkapacitet. Det er ikke bare egoistisk instinkt. Det er også en
kollektiv underbevidst strøm af undergang og en følelse af undtagelsestilstand.
En ubevidst fornemmelse af, at den usynlige fjende, man har givet et navn,
måske også har andre navne, andre skikkelser, at det fundament af orden og
rytme, man troede var noget bestandigt, viser sig at være et fatamorgana. Når
nogle mennesker i fuld alvor kan fylde bagagerummet op med toiletpapir fra gulv
til loft, så er det ikke bare fordi de er tåbelige idioter, et eller andet sted
må de jo have en formodning om eller en angst for, at det tidsrum de
tilsyneladende først blev stillet i udsigt af karantæne agtig karakter eller hvad har vi - skal ganges med et tochifret tal. Og
måske er det eller bliver det i virkeligheden sådan. Ingen ved om den virus,
der sandsyneligvis er sluppet ud fra et militærlaboratorie ved et uheld ... før
tid, om den er splejsning af flere forskellige, som er i stand til at mutere og
måske har mere til fælles med hivvira end med influenca eller sars virus. Men
måske er det tid til at se sig om i den omgivende natur, se det rige
skatkammer, som kunne blive et sandt kurophold for menneskeheden. En periode at
droppe turen i discountkæden og se hvilke herlige urter gror lige i din
baggård, have eller nærliggende skov, eng og mark. Slippe frygten og lade natur og
menneskekrop blive renset. Alt det der sættes i stå, skulle klimaministre
forlængst have sat i stå og sat opbygningen af givtige alternativer i værk. Jeg
havde næsten håbet at et udgangsforbud var trådt i kraft. Samtidig med at jeg
frygter UDGANGSFORBUD som begreb, fordi der kan være så mange andre grunde til
at indføre et sådant. Men vi har brug for at komme ned i gear, at tænke over
tingene, begynde at læse bøger igen, filosofere og gøre egne tanker. Frit land
med frie sjæle. Frygt ingenting - de guder, der vil knuse alt det gamle
ubrugelige ragelse er nær på os mennesker lige nu, Og de vil os kun det bedste.
Menneskene og kloden.
Tuesday, 17 March 2020
:
Jeg har set frygten i øjnene. Den kom gående i skikkelse af en gammel dame. Jeg bøjede mig og gav plads. Lod den passere.
Monday, 16 March 2020
Sunday, 15 March 2020
?
Hvorfor skulle jeg ikke være tryllemesteren
hvorfor skulle jeg ikke være spejlbilledet af siv i vandet
hvorfor skulle dine læber ikke vende hjem til afsked
hvorfor skulle jeg undersætte tystheden
hvorfor skulle jeg være nogens glade hund
hvorfor skulle jeg som mærket galning sige et eneste ord
hvorfor skulle jeg blive et hylster for hver skrøbelige tone
hvorfor skulle jeg ikke være tryllemesteren
hvorfor skulle jeg ikke være tomrummet omkring dine hænder
hvorfor skulle jeg ikke være spejlbilledet af siv i vandet.
Saturday, 14 March 2020
¤
Solen har lagt sig tungt
på gråspurvenes skuldre
himlen var her til morgen mistænkelig blå
50000 satellitter sat
i kredsløb om kloden
flytrafikken indstillet for en krogkronet mikrobe
landingsbaner på vej ind i dybeste søvn.
Friday, 13 March 2020
om mani padme hum shiva
Imens Shiva
holder hånden over Indien
og Rusland
beruser sig i tavshedens sprog
imens
skisportsstederne skider tonsvis af pap
fra en
livsstil kørt bagud af løjpen
imens
Italien savner sin Frans
tilsammen
med resten af verden
imens
lotusblomsterne i Kina
folder sig
ud i solen
og brød
hives ned fra hver hylde
som levende
slanger
i gudindens
hår
imens folk
forsamles i ånden
isoleret i
hver sin celle
åbnes verden
for det nye
kravler
kloden ad sygdommens gelænder
op i sit
livgivende lys.
Subscribe to:
Posts (Atom)
