Ro

Røntgensynet er havets hyacinter. Tyttebærægget er vel skubbet, før jeg vil skifte, er vel algernes gustne kys på den modsatte kyst. Goplerne opfører rynkernes alvor i svanernes tyste ballet, hvor kys er det lys, der gælder. Neglenes mange valg over bimmelhuen vil jeg tømme for gift. Algernes gustne kys og goplernes lys, goplernes tyste månedryppede skær. Lyset kysser de, der har hjemme i kys.

 

Betydningen af stimulation

 

Du skal tænke på, at selvom man kan være født med en fuldstændig blank og uudfoldet hjerne, så kan du både på trods af og som følge af sparsom stimulation udvikle dig til geni eller det modsatte og alt der imellem. Det afhænger jo af, hvilken ånd du har med dig, hvilken ånd du ER, hvilken lang række af erfaring som ligger foldet ind i det uudfoldede. Du kan godt gennem dit lange register af erfaringer, lidelser og andre interaktioner have lagret geniet i det uudfoldede. Og kan så nu netop være født til en hvile-inkarnation uden nævneværdig ydre stimuli, fordi du af dig selv helt naturgivent vil folde det iboende ud. Det er en fejl, at vi vil se retardering som et onde. Retardering kan også være et gode, når det forekommer i betydningen, at man fravælger ydre stimuli til fordel for indre ro, harmoni og hvilen i sig selv, glæde helt ud fra sin egen væren til. Det vil jo være helt individuelt hvad et menneskevæsen har brug for - til at udfolde det, som det er kommet her til jorden for at give.

Gautama Buddha blev som barn fraholdt al kontakt med verden uden for paladset. Al lidelse ville man forskåne ham for. Hvis vi skulle overføre det til, hvordan vi pædagogisk indvirker på barnets opdragelse, så ville noget tilsvarende være, at vi ville undgå for tidlig intellektualisering. Vi ville undgå stimulering og lade det, nogle ville kalde kedsomhed, være den ydre anledning til at stimulere barnets egen fantasi. Men et barn kunne ikke være overladt til en sådan pædagogisk 'metode' uden at kærlighed, omsorg, rytme og ceremoni også var til stede. Et barn alene overladt til sine egne stimuli, sin egen fantasi, ville udvikle hypersensitivitet og ville som voksen meget sandsynligt blive neurotisk. Ja, paradoksalt nok - ufri.

Da Gautama Buddha endelig som 29 årig kom til kendskab om verdens fortrædeligheder, lidelser og armod udviklede han spontant sin lære, der indeholder medlidenhed med alle levende skabninger, men også viser vejen til ro, glæde og latter.

 

Nåden er og velsignelsen

Menneskeheden - især den vestlige af slagsen er i øjeblikket grebet af en kollektiv frygt, der stammer tilbage fra vores oplevelser i pestens og den spanske syges tid. Det er tid, at vi slipper den frygt. Vi har alle mulighederne for det nu hvor det spirende forår slår sig ud i fuldt flor. Gå ud i naturen og sug ind af Moder Jords nåde og Himlens Kongeblå velsignelse. Orienter dig kun i den grad, at du får de mest nødvendige facts. Tag ikke mere ind, end din psyke kan kapere. Og balancer med rigelige doser af kunst, natur, arkitektur, håndværk, rengøring, oprydning, dit indres forskønnelse, find ro, gå ned i gear og glem ikke at fodre de indre dæmoner med meget fint formalet lys fra din sjæl og jordens inderste varme glød.