Thursday, 16 March 2023

:::

 


Ægteskabet med de tusinde hænder

spiller skak

for hvalers stemmer

universets langsomme

nattergal har

sunget studentersøvn ind

i mine ekkosko.



 

:::

Jeg voksede legesyg op

hørte hvordan hestene tav

på rumpen kurrede jeg henover gulvet til hullet

rillerne kildede afsindigt 

og betragtede mig med stadig stigende uskyld

i de sjove sprækker så jeg en løssluppen stråle

jeg befandt mig vuggende som indeni en hval

mine bare fødder havde endnu intet frø betrådt

ingen drue havde gjort mig svimmel

jeg prøvede aldrig at råbe

intet vers røbede hvordan jeg blev skiftet

ingen bukser stod i vejen for mine hullede

fødderne var alt jeg kunne strække

mine øjne modtog dæmpede farver

ingen stemme trængte ind i det lave

jeg var ét med mørket

sov ind i den bitre smag af tørst

hver morgen renvasket

som besøgt af engle.



  

Monday, 13 March 2023

:::

 


Ingen orme æder guld

som tudserne orme

og ingen tudse deler seng

med en gnom som vil hakke

det gyldne fra graven

hvor du lagde din gom.

 

Ingen gom deler bukser

med en sky som vandrer

i blandt himlenes sylfer

blot for at strinte

på gryder og pander

og kyklopernes syn.

 

Ingen ildsalamander

brænder så meget

som en bukseløs sky

på vej ind i mosen

gennem et birketræs lue

fra den glødende grund.

 

Intet mos kender bedre

æoner før kul

end det mos som strakte

sig op

efter dine bare fødder

havde vandret igennem

din brudenats bryg.




 

Saturday, 11 March 2023

:::

 


Fik i dag uventet besøg. 

Nyder fortsat i fulde drag at have ferie. 

Men det ser ud til at et Pindsvin 

har hacket sig ind på min venneliste, 

det stikker altså i hjertet det der, hallo!




 


:::

 


Tag et kig ud i nattehimlen, 

der er corona 

rundt om hver enkelt stjerne, 

solen er kommet i karantæne 

og sender 

via sin daimon 

det blege skær

af sin stråleglans:




 




 


:::

 


Vil fra nu af 

fortrinsvis skrive breve af ild 

til mine afdøde slægtninge.

 

Røgen når dem langt hurtigere,

end noget brev ville 

have nået de levende.




 



 

K K

Klik

Kik

Kalk

Kuk

Klask

Klonk

Kornmark

Kirk

Krak

Kruk

Kok

Kronstork

Kajak

Klipfisk

Kaudervælsk

Kælk

Kærnemælk

Kællingestrik

Kosak

Kornstak

Klinik

Kamelsok

Kødpunk

Klikedruk

Kammerpjank

Kronetak

Kork

Kvæk

Klerk

Kanelstok

Klumpfisk

Katolsk

Kyklopbuk

Klanflok

Krakilsk

Kammeratsnak

Kubik

Kværk

Kæbesmæk

Krigschok

Krank

Klubpuk

Kvik

Kvak

Kluk

Kakerlak

Komælk

Klovnefisk

Kæleslik

Kvadratark

Konebusk

Koffeindrik

Kæmpetorsk

Krabatpjok

Klynk

Kursk

Kropsdynamik

Kerubdask

Kyrillisk

Klezmermusik

Kvantefysik

Kautjuk

Kusk

Klovnepak

Kuvøsetruck

Kulak

Kronik

Knark

Krummerik

Kaffemik

Kratlusk

Kopek

Kongedrik

Kojak

Kullerpirk

Knaldepuk

Klassisk

Kæretræk

Klaverbænk

Klangblok

Klaksvik

Kryptotek

Kysk

Korkbark

Kastanjelok

Kanyleprik

Kodesnak

Kosmologisk

Kormusik

Kørveltobak

Kitubbutik




 



 








Friday, 10 March 2023

Den danske regering og der til hørende embedsvælde havde og har stadig mundbind for øjnene:

 


Leder i WEEK-END AVISEN her.




 

O.B.S.

 


Til syvende og sidste véd vi jo alle godt, farvandet taget i betragtning, at det ikke KAN være andre end en nyudklækket Olsen Banden Celle som står bag bombningen af Nordstream 1, 2 og not 3. Hvor dumme tror de, da at vi er; dæn har vi sågu regnet ud, på en pibelinestuds.




 



 

:::

 


Jeg slugte støvet fra et møl

det lå som en vifte af guld

øverst i glasset med portvinsblandet cola

blandingen kan synes usmagelig

men det er ved den slags

hverdagslige tilfældigheder

at den længe udviste langmodighed

belønnes med en ikke tilsigtet opfindsomhed

og fra støvet helt op til stjernerne

sidder jeg nu i sekundernes saks

med sindet forgiftet

af inkommensurable billeder

helt op i halsen

står de forpuppede porte

hvor igennem jeg drikker mig fri

af stjernernes mælk.




 

///

 



Hverdagens streg gennem hjertet/ 

afkoder den genkendte/ 

fremmede/ 

som sit eget/ 

fremmede/

fremmede//





 





 

NB

 



En vagthund bider meget lettere uden lænke.


Især når den ikke længere har mundkurv på.




 

Sunday, 5 March 2023

Verdensfreden

 

"Den største form for magi er den at kunne tøjle sin forestillingskreds, tøjle sine begær, ja have hele sin psyke under kontrol, så der aldrig udbryder jordskælv eller giftige dødbringende eller livssaboterende flammer ud fra den. Det væsen, der går rundt iblandt jordmenneskene med en fuldstændigt tøjlet tankeverden, og ud fra hvilken der derfor aldrig kommer vrede eller had, bagtalelse eller anden livssaboterende virksomhed imod nogen eller noget, er selve verdensfreden. Dette væsen har større magt i verden end alverdens hære med deres dødbringende teknik og kemi. Et sådant væsen udøver den allerstørste magi i verden. Hvor dette væsen går hen over jorden, vil freden lyse og funkle kærligheden over alt og alle."


Martinus i 'To verdener'.

Nato og jordskælvet i Tyrkiet

 

En årsag for fx NATO til at kunne have et ønske om at destabilisere Tyrkiet kunne være at finde i Erdogans udmelding, om at Tyrkiet måske skal melde sig helt ud af NATO. Med en sådan udmelding er Erdogan set med NATO-Briller ikke den rette leder at have placeret i Tyrkiet. For melder Tyrkiet sig ud af NATO mister NATO ikke bare støtten fra et kæmpe militær, men også den konkrete grund at have sine helt centralt placerede raketter på. Så der er et meget klart motiv til at ryste jorden under Erdogans fødder.

 

Og dette synes jeg i den forbindelse er godt at få slået fast: At mennesker kan skabe jordskælv og endda ret så voldsomme af slagsen.

Det er en vigtig præmis for at kunne debattere. For affejer man som udgangspunkt dette, så er debatten jo afsporet fra starten af.

Så menneskeskabte jordskælv er altså en mulighed: 

["En atomprøvesprænging kan frembringe rystelser i jorden svarende til et jordskælv med en styrke på over seks på Richterskalen. En sovjetisk atomprøvesprænging i 1960'erne udløste energi nok til et jordskælv med en styrke på over 8."] 

Det er vi enige om.

Det er ikke mit sigte at afspore debatten, men at debatten har det rigtige udgangspunkt.

Det er heller ikke mit sigte, at vurdere OM der med Tyrkiet ER tale om et sådant scenarie. Der til finder jeg min viden alt for lille. Og jeg finder heller ikke at talen om forudgående særprægede lysfænomener, som noget der på afgørende måde peger på andet end fænomener, man kan forvente vil opstå ved netop et jordskælv uanset, under hvilke omstændigheder skælvene er sat i skred.

At ambassadører forud er trukket ud af landet, kan også 'blot' have sin begrundelse i, at rystelser kan have været sporet forud (hvilket jeg dog ikke har set eller hørt nogle forlydender om skulle være tilfældet).

Blot finder jeg det alligevel på sin plads at påpege, at motiverne til at ville destabilisere Erdogans herredømme ikke mangler.

Så vi har Mulighed og vi har Motiv. Men mangler konkrete sikre og ikke misvisende informationer. Og gisninger kan som bekendt ikke på frugtbar vis debatteres, blot luftes.




 

Wednesday, 1 March 2023

Tårer

 


Nogle ting har tårer

det er tårernes ting

de tarveligste tilståelser

driver dem frem

fra tavsheden

fra tristheden

fra tidens ende

og fra tabets tusinde brønde

hvor de saligt bor

med skuffelserne

og kroppens forkullede vinger.




 

Sunday, 26 February 2023

:::



Efter elvte marts

blev himlen så blå

de lukkede landet ned

traffiken gik i stå.


Jeg så ikke en sky

jeg så ikke en eneste kemiske streg

jeg så intet fly

hvem var så aller mest fej

de rige som gemte sig

de tog alle blå masker på

jeg havde mest lyst til at skrige.


Kanylerne skød

i bytte for angst

da næsten alle adlød

og blev djævelens fangst.


Jeg så ikke en sky

jeg så ikke en eneste kemiske streg

jeg så intet fly

hvem var så aller mest fej

de rige som gemte sig

de tog alle blå masker på

jeg havde mest lyst til at skrige.




 

Lyset, vandet og væsnerne

 


Lyset spiller en afgørende rolle for de væsner, der lever i vandet. Og her er det forskellige aspekter af solens lys, som de forskellige skabninger har brug for. Planterne beriges af én slags lys. Padder og reptiler af et andet lys aspekt. Dette er særligt vigtigt at vide for de, der har levevæsener inden døre under kunstigt lys.

Vandet i sig selv har mest brug for rytmisk bevægelse og iltning for at holde sig frisk og levende.



 

Om regnbuen

 


Du skal have fat i en krystal for at danne dig et førstehåndsindtryk af, hvad det er, der går for sig.

Når lyset går gennem krystallen vil du opdage, at HVID som vi opfatter som lysets 'farve' - består af ALLE farver. De farver, som er indeholdt i det hvide lys, brydes forskelligt fordi hver enkelt farve har forskellig længde på de bølger som det farvede lys består af. Den længste bølgelængde er rød og den korteste er violet. Farven rød ligger tættest på lysets fravær (sort) - så rød er den sidste farve vi ser, når vi lader lyset mere og mere formørke, imens violet ligger tættest på det rene lys og er den første farve, som bliver borte, når lyset møder øgede hindringer på sin vej.

Nogle gange vil du på himmelen kunne iagttage en sekundær regnbue over den første regnbue. Her i den sekundære regnbue, hvor farverne ofte er mere sarte, er rækkefølgen omvendt - eller spejlvendt - af den oprindelige primære regnbues. Den sekundære regnbues farver har samme rækkefølge som chakrafarverne i menneskets energilegeme.



 

Om Menneskerettighederne

 


Menneskerettighederne er ikke en universel statisk størrelse. Men en idé, som vi har fundet det nødvendigt at gøre til nedskrevne hensigtserklæringer på baggrund af de massivt voldsomme lidelser det meste af klodens befolkning synkront har gennemlidt.

 

Så længe der ikke er en neutral, objektiv og retfærdig verdensdomstol - som repræsenterer ALLE lande - hævet over særinteresser og lobbyisme. Samt et tilsvarende - med tilsvarende positivt udtrykte egenskaber - verdensmilitær og verdenspoliti. Så gives der ikke nogen egentlig - der til egnet - instans, der kan varetage, at hensigtserklæringerne gøres til  og overholdes som egentlige love.




 

Friday, 24 February 2023

:::

 



Lynlåse stod åbne hen over dine lukkede øjne

jeg rullede sygehuset tilbage i sin pyjamas

ned på knæ vækkede også det stille gys 

        mellem gravsten

var det nemt at regne ud for garnnøglets Helene

hvor meget vi egentlig så os tilbage

det du skitserede som beregning

var ikke andet end naiv passion

som et greb i nu’et

det vækkede os med gys 

           midt i maveskindets sakse

sænkede os ned i jernringes brønde

dirrende jyske sekunder før æblet

vippede sin finger som målerlarve

af alle de hjem der hjemsøgte os

blev det nye tov tvundet

skæppe skønne pilgrim kysset af tapeter

regnestykker forsøgte at gøre os små

som Hawaii vekslet til genitalier

fra svellerne sprang ankelelefanter

næsehornsjazzen stod

tilbage på perronen

med spionbriller

og jazzen genkendte os

som flygtende vagtler

fortidens fejlslagne opkald

uforklarlige som dark ale

vi var mørkekamre som trådte

ind i mørkekamre som trådte ind

i mørkekamre med nysende næser

og det var ok

det var ok

at det lød

som en jeg-takt af Sjostakovitj

det var ok

og skæppe skønt

i jazzens kryds og tværs

så snart vi

så vores snit

var vi sænkede skibe

bare det at vi forsøgte

imens skyerne kløede os på ryggen

bare det at vi forsøgte

det var så rigeligt

det var kult

og skotskternet

som en tre årings regnefejl

hvordan vi blev ved

at synke hinanden

til mælken blev sort

af aborter og svaner og æg.







 

:::

 


Trodsige prikker

gæslinger i mudderet

knækket af en storm.





 

Thursday, 23 February 2023

:::

 

Vor seiner letzten Stunde angerufen

so ein Verbrechen

zu jung gestorben

vor seiner Zeit angerufen.

Zu jung gestorben

so ein Verbrechen

rief vor seiner letzten Stunde an

vor seiner Zeit angerufen, Herz.



  

Wednesday, 22 February 2023

Called before his time

 


 

 

Many just looked at the sharp curve

a lot of rennet was needed

a little reading class before dinner

raw materials carefully tipped off all week

the sweet itch for fences and hedgehogs

called before his last hour

such a crime

died at too young an age

called before his time.


Many turned into slices of varnish

a lot of rennet was needed

would you rather read than tug of war

the typographers closely read the cocoa

just listen to the music

the pickup made of hard burnt thorn

the scissors sought our flesh

died at too young an age

such a crime

called before his last hour

called before his time.



 




 

Tuesday, 21 February 2023

Bombningen af Dresden

 

Selv om brandbombningen af Dresden ikke var DEN værste, så var den meget slem. Et litterært bearbejdet indtryk af hvordan det gik for sig er at læse i Kurt Vonneguts bog Slaughterhouse five. Her et lille rids fra wikipedia. Forud i denne artikel kan læses om de tusinder af tons bomber og brandbomber der blev losset ned over Dresden og hvad det betød for befolkningen. I dette nedenstående uddrag kan læses om virkningen på bygningerne.

"Altstadt brændte næsten ud. Kun få svært beskadigede bygninger stod tilbage. Seevorstadt, Johannstadt og den østlige Südvorstadt var i vidt omfang nedbrændt og lagt i ruiner. Også de gamle centre og historiske byggerier i Mickten, Strehlen og Gruna blev udslettet. Dertil kom svære skader i Reick, Friedrichstadt, Plauen, Zschertnitz, det indre Neustadt og brande i Prohlis. Mellem Schandauer Strasse og Bodenbacher Strasse blev omkring 800 husblokke med godt 7000 lejligheder, fabrikker og værksteder fuldstændig ødelagt. ”Lettere skader” skader på enkelte husblokke var meldingen fra Hechtviertel, Pieschen, Niedersedlitz og Albertstadt; de tætteste beboede områder i det ydre Neustadt blev overvejende skånet.

Ruinerne af Frauenkirche i 1991

Bombeangrebene ødelagde flere uerstattelige kulturmindesmærker fra senbarokkens ”Elbens Firenze”, det gjaldt bl.a. Semperoperaen, Frauenkirche, Dresdner Schloss, Sophienkirche og Zwingermuseet. Genopbygningen, som DDR-styret stod for, ignorerede det meste af den oprindelige bys grundplan og flere af de udbrændte bygninger som Sophienkirche i Grosse Meissner Strasse og Secondigenitur) blev ryddet; andre ruiner eller ruindynger fik lov at stå som mindesmærker Frauenkirche og Kurländer Palais) og var med til at fastholde indtrykket af en totalt ødelagt by.

Selv om de natlige angreb fra RAF ikke primært var rettet mod Dresdens rustningsindustri, blev 70% af industriområderne ødelagt og store dele af vand, gas og kraftværkerne blev stærkt beskadiget. Også de følgende dagsangreb fra USAAF var meget upræcise grundet det dårlige sigte. I beboelsesområderne blev der til maj 1945 i alt ødelagt mellem 60.000 og 75.000 boliger med indbo og tøj, ud af et samlet antal på 222.000 boliger. Derudover blev 18.000 boliger svært beskadiget og 81.000 let beskadiget. 30 % af virksomheder var ødelagt deriblandt tre stormagasiner i Altstadt og markedshallen Weisseritzstrasse, Antonsplatz og det indre Neustadt, hvor handelen med frugt og grøntsager var koncentreret. Det første telegram fra Churchill viser hans beundring for bombeangrebet. Det blev revideret og nu betonede han, at det havde været i Storbritanniens interesse at begrænse ødelæggelserne af beboelsesområder, da de skulle genopbygges efter krigen.

Dagen efter vurderede Arthur Harris følgevirkningerne af bomberne i Air Ministry:

Dresden var centrum for ammunition, et intakt forvaltningscentrum og et trafikknudepunkt mod øst. Nu er der ikke mere af det! "

Monday, 20 February 2023

Han gestalter Gogols Næse

 

Det kan ikke tages fra Sjostakovitj, at han var socialist og elskede sovjetstaten. Men hans angst for at blive hentet med kufferten allerede pakket og klar - kan heller ikke negligeres. Så hans heltegerning var at være tro mod sine fædrelandsfølelser og socialistiske indstilling på trods - SELVOM han havde alle muligheder for at blive afhopper og en Vestens Darling, som han så var alligevel på trods af det - FORDI hans musik simpelt hen bibringer den klassiske musik ikke bare et frisk pust - men en hel storm. At han havde systemkritik som også afspejlede sig i kompositionerne er også uomtvisteligt. Og der var i hans optik helt klart komponister som var sovjetstatens og især dens tyranniske leders direkte spytslikkende gutter. Noget han tog følelsesmæssigt afstand fra. Selvom også de - i mine ører -  i øvrigt er værd at lytte til. Een af dem var Sjostakovitjs direkte konkurrent. Sådan oplevede han det. Både musik kompositorisk og hvad angår personkarakter. Prokofiev! Men var der hold i Sjostakovitjs antagelser om komponistkollegaen? Var han virkelig Stalins darling. Kunne nogen overhovedet være det på den lange bane?

Sunday, 19 February 2023

Magtens Voksmuseum


Leder i NordJyske Tidende om omstændigheden omkring Magtens Voksmuseum.


Granskningskommissionens ni-binds rapport om den  ulovlige aflivning af danske mink : HER.


Altingets gennemgang af kommissionens kritik af de ti embedsmænds HER.




 






General Douglas Macgregor om U.S.A., proxy-krig og ballonfærd

Her Kirsten Olsens introduktion til et interview med forhenværende general Macgregor angående proxy-konflikten U.S.A. - Rusland. Kirsten Olsen betegner sig selv som frihedselskende nationalkonservativ debattør og samfundskritiker.

"Mens dronningen og Mette Minkmorder har travlt med at dæmonisere Putin som værende ond, kold og sindssyg og nu også klar til at angribe andre i Vesten, bør man lige kigge lidt i bakspejlet og forstå hvilken kontekst, vi er nødt til at se det, der foregår i Ukraine.

USA er som sædvanligt ude efter et systemskifte, og her er jeg nødt til at specificere, hvilke amerikanere det handler om, for selvfølgelig er det ikke den almindelige amerikaner, det drejer sig om.

Min erfaring efter at have opholdt mig i USA sammenlagt 7-8 år, er at de fleste amerikanere ikke interesserer sig en tøddel for, hvad der sker uden for USAs grænser.

Derfor kommer opbakningen til denne for dem ligegyldige konflikt også til at dale betragteligt i den nærmeste tid, for valget i 2024 banker på døren og det kan blive en overordentligt varm kartoffel at skulle håndtere, hvis dette trækker ud.

The Deep State, the  Cabal, Den Khazariske Mafia,  pengebagmændene, de korrupte politikere, det militære industrielle kompleks alle disse aktører har et brændende ønske om at ødelægge Rusland, splitte det op og fjerne det en gang for altid.

Og overtage deres enorme resurser.

Det kommer ikke til at ske, og jo før det går op, også for den almindelige amerikaner og europæer, jo før kan vi få en afslutning på den frygtelige situation som Ukraine og den lidende ukrainske befolkning står i lige nu.

Putin har i adskillige taler tilbage i 2021 advaret om, hvor hans røde linje gik, og han ønskede at tale med lederne i Vesten om det.

Men ingen i Vesten ønskede at tale med ham.

Arrogancen i Vesten plus ønsket om denne konfrontation fra NATOs læs overvejende USAs side har bragt os til, hvor vi står nu.

Jeg tror ikke ret mange af europæerne ønsker at være i krig med Rusland.

Desværre er der også en pæn andel, der ønsker at dette fortsætter de overvurderer voldsomt NATOs slagstyrke og sammenhold, og undervurderer kraftigt Ruslands beslutsomhed for at bringe dette til en afslutning i Ruslands favør.

Og husk Putin er ikke enehersker i Rusland, selv om mange gerne vil give det indtryk.

Jeg beder jer alle indtrængende om at lytte til forhenværende general McGregor, der med klar tale forklarer, hvordan det der foregår lige nu absolut ikke er til Ukraines bedste."

Interview med den forhenværende general kan (ind til videre da) beses HER.


Saturday, 18 February 2023

Bergamot-citronmarmelade:

 

Du skal bruge Bergamotcitroner. Tre vil være passende. Lad dem stå i en frugtskål til de skifter farve fra gul til varm gul-orange og dufter lifligt ud i rummet. Der til en lille Hokkaido. Samt rørsukker.

Skær bergamotterne i halv og pres saften af dem. Skær derefter de halve skaller med frugttrævler (minus citruskerner) i små bitte stykker. Hæld de skårne stykker i en gryde og tilsæt en smule væde (vand eller vin efter smag). Bring gryden indhold til at simre. Skær den lille hokkaido eller det halve eller kvarte af en stor hokkaido i stykker to eller tre gange så store som de udskårne bergamotstykker. Tilsæt dem i gryden. Lad simre ½ time. Tilsæt rørsukker og sørg for omrøring, så gryden ikke brænder på. Lad det simre og dyp af og til en ske ned i den simrende gryde og hæv så skeen op over grydens varme. Lad den dryppe ned i gryden. Når der på et tidspunkt hænger en dråbe fra skeen, som ikke længere slipper og falder, så er konsistensen i gryden den rette. Omhæld indhold på glas med låg eller patentlukning. Tag en ren gryde med et kogefast element i bunden (jeg bruger stentøjsstenene fra mine syrningskrukker) og stil de tillukkede marmeladeglas på underlaget. Hæld skoldhed vand i gryden til det når lige akkurat op over lågene og tænd for blusset på laveste trin. Vandet skal konstant være så varmt, at du ikke udholer at holde en finger ned i dets overflade. Hav evt et termometer, som da skal vise 78 grader celcius. Lad marmeladeglassene være i vandbadet 40 minutter og sluk der efter for blusset. Lad vandbadet afkøle og tag glassene op af gryden, når vandet er helt eller næsten helt afkølet. Lad glassen tørrer og kom efterfølgende etiketter på med oplysning om indhold og evt dato mærkning, hvis du laver mange af lignende sager.

Bergamotmarmeladen/Citronmarmeladen er god ovenpå knækbrød. Jeg nyder den også sammen med havregryn.

Tre Bergamotcitroner koster typisk tyve kroner.

Citronerne, hokkaidoen og rørsukkeret bør naturligvis være økologisk eller biodynamisk.





 

Boats of wax

 


You sip caressingly the ciabatta bread

a mystery how to quell hysteria

I see you swallow my ears van gogh

I feel your lips

is just as passionate as mine.

 

We are boats of wax

We are boats 

which stands in flames on water

the accident cannot stay

in the moss you touch.

 

Tonight I'm looking for someone like you

you are phantom pain to me

Your arms run mercifully

past your neck

you are the basket of bread

I'm looking for someone like you

and you seek it all, everything.

 

We are boats of wax

We are boats 

which stands in flames on water

the accident cannot stay

in the moss you touch.


Boats of wax

Boats of wax

Boats of wax


We are boats of wax

We are boats

which stands in flames on water

the accident cannot stay

in the moss you touch.





 

Om medielede

Stig Ekkerts skriver angående de statsstyrede beredskabsorganer DR & TV2:

"Jeg er journalist og ser stort set ikke længere danske "nyheder"....

Jeg tror ikke danskerne er nyhedstrætte uden grund....mon ikke fraværet af den ægte kritiske journalistik, den hedengangne fjerde statsmagt, der stillede kritiske spørgsmål til Statens håndtering af hvad som helst....nyligt krigen i Ukraine og ikke mindst Covid.

Jeg var selv impliceret i færdiglavede udsendelser på TV2 om håndteringen af Covid i Danmark der pludselig blev bortcensureret af ledelsen.

Det skete, fordi ledelsen af DR og TV2 ved "henstilling" fra regeringen besluttede, at bakke fuldt og helt op om regeringens håndtering af covid. Medierne skulle ikke bidrage til kritik og panik i samfundet, ved at stille spørgsmål eller påpege alternativer, der modsagde den måde regeringen så Verden på. 

Følgagtigheden er måske ikke mærkelig, da få bider den hånd der fodrer dem. Statsradiofonien og TV2 er direkte offentligt ansatte og skal udvise loyalitet...og de øvrige medier som aviserne .....lever vel også stort set af mediestøtte. 

Jeg savner den "fjerde statsmagt", som var grunden til at jeg i sin tid gik fire år på Journalisthøjskolen....efter seks år på medicin.

Nyheder er blevet til de korrekte meningers parade....uhæderligt, enøjet og kedeligt.

Jeg ser stort set kun vejrudsigt...og finder nyheder fra et udpluk af internationale medier....Japan Times, India, WSJ mv... "



Især i såkaldte krigs- og krisetider bliver medierne anset for en del af beredskabet. Så en given regering skal, for totalt at kunne kontrollere medierne, blot anskueliggøre at vi skam lever i krisetider og medierne skal af en sådan fremsat eller postuleret grund derfor danse fuldstændigt lydefrit efter statsmagtens diktat.


Link til Stig Ekkerts kommentar HER.

Ballonfærd

 


Hvor mange FREDSBALLONER skal der til

for at alt krudt bliver brugt på dem

i stedet for krig?





 

Dumhedens apostel (2)

 


Muldyrsforøgelse er utopi

møllevinger vipper solens kassebon

og spionlåret blir øjeblikkeligt din lobby ven

for telefonfrekvens er vandfald

og fordampede kroppe

når EU-kolossen repareres

er der halbal

sådan strækker loven

sin yoyo

for hver en embedsmand.





 

Friday, 17 February 2023

Varmt gensyn med 2011:

 


Garagehymne

 


Du ryger Cecil uden filter

en altid tørstig kefir

holder til i din hals

illusionernes kuffert tømt for tårer

har stævnemøde med kubens hundeproppistol.


Vaserne vi bor i

er høje huse

søbredden drikker af din krop

de hvileløse heste vrider sig som slalombakker

remsekronen er harpunens mål.


Ingen fugle lander i din krans

bag scenetæppet kalder faun

lillebror har standset tiden

stukket armbåndsuret i en skuffe vin.


Varmen hilser juletræets tumor

helt alene med den dødes fugle

stormen Otto bærer alle kister 

på et tonespin af hvirvelspir.





 



 

:::



Gemt i minder ¤ skinner lyset ¤

løftet op af kærlighed ¤




 






  

Thursday, 16 February 2023

SØVN

 


De lavest hængende bønner

har de smukkeste farver

og jeg er kaffekandens komponist

hvis du løfter mig

ud af verdenskortet

skal du se hvor jeg visner

i hvert eneste kys.


At falde ind i de bønnestage dybe himle

er kun for svimle

svimle svimlere.


Og der ser jeg den russiske bjørn

i sin hule

følge en tone

de stokdøve bruger som dvale

min hvide sjæl

bekymrer sig om sine tårne.


At falde ind i de bønnestage dybe himle

er kun for svimle

svimle svimlere.


Åh, sindssyge tosser

stien drengen går på

som nogen har udpeget for ham

er rå zink og jagtpytter

den lodrette sti

garneret med krøllevau spiraler

og pytter, pytter af dug.


At falde ind i de bønnestage dybe himle

er kun for svimle

svimle svimlere.




 

Monday, 13 February 2023

Flystyrt

 


Hvor stor er sandsynligheden - for at et fly styrter ned over een. Ikke stor vil de fleste vel mene. Og der kan helt sikkert laves beregninger, der vil vise, at de har ret. Ikke desto mindre var ovennævnte scenarie meget tæt på at ske for overtegnede. Det var en dag, jeg gik ud i mit køkken. Fra mit køkkenvindue havde jeg overblik over en eng, der endte i et stort og viltert krat, der vokser i en overgroet sump, der strækker sig i et omkring 300 meter bredt bælte langs en å, som er et sideløb til gudefloden Gudenåen. Da ser jeg pludselig højspændingsmasterne, der gik henover sump og å og op gennem skoven på den anden side af åen, stå og svinge og højspændingsledningerne endnu mere voldsomt. Hvad kunne dog have bevirket dette kraftige fænomen. Jeg gik uden for og op på en bakke bag mit hus. Der fra kunne jeg se halespidsen af en flyver stikke op fra sumpen. Det var den anden lejlighed, hvor biler fra nær og fjern holdt i rabatten langs vejen på det ellers øde sted, jeg boede - denne gang for med selvsyn at se flyveren i sumpen. Det tog efter sigende piloten tre timer at komme ud af flyveren og over på den anden side af åen, hvor han fandt et hus, hvor fra han kunne få hjælp. Fra det sted, hvor hans fly var styrtet ned, kunne han umuligt se mit hus. Og da jeg ved flere lejligheder har krydset sumpen via en ganske smal undersøisk sti, som jeg havde bemærket, at hjortene benyttede sig af, så vidste jeg, at han heller ikke ville kunne se, husene på den anden side i skoven. Men måske har han kunnet høre stemmer. For det kunne jeg selv fra mit hus. I et specifikt område af skoven holdt de asa-tro nemlig til og deres trommeseancer kunne i hvert fald snildt høres tværs over slugten gennem det meste af natten.



 

Sunday, 12 February 2023

Arla vil have omlagt hver femte økologiske landbrug til konventionelt

 

Dét kunne ellers komme som en befrielse for de økologiske landmænd, der har kontrakter med Arla, at få ophævet disse kontrakter. For de har været behæftet med restriktioner - som fx at den økologiske landmand og -kvinde IKKE må servere mælken fra deres egne køer, når de får gæster. At de IKKE må have stalddørssalg og den slags. Løs Jer fra de i mine øjne tåbelige kontrakter, gå sammen i andelsmejerier og genopstart stalddørssalg og gårdmejerier. Arla, som tidligere hed MD FOOD, har spillet en aktiv rolle i at få alle købmandsbutikker i oplandet lukket. De tjener ikke folket. De tjener kun på folket og er ligeglad med de små lokalsamfund.



 


Samfundsretro

 

Det er typisk for samfundssindsstøtter og udskamningskollaboratøre, at så snart vi er kommet forbi restriktionshelvedet, så er I pludselig noget så forsonlige og udglattende. Glemt er den udskamningspropaganda, I har taget så liflig del i. 

'Det betyder ikke rigtig noget for os og vi skal jo være her alle sammen og vi kan tale om så meget andet og nu skal vi også være tolerante og respektere hinandens valg og bla bla bla - videre i dén dur'. 

Men så let glemmer jeg altså ikke. Det er da rigtig nok, at det er sundest for den enkelte og fællesskabet som sådan at tilgive, åh, ja, i Jesu Kristi navn. Men en intimitet og en tillid, der én gang på flokulvemanér er trådt under fode, opretter man altså ikke bare igen med et fingerknips.

Nogle gange synes den tunge, der tales med, at være så spaltet som en slanges, når den intolerance og udskamning, man selv just har været medspiller i, pludselig forvandler sig til et krav om tolerance, fordi man nu bliver bange for at miste den plads man troede sig sikret og ophøjet i flokken og nu ænser en frygt for at ende med at blive et offer for den nok så velkendte udskamning fra den selv samme før så berusende og hypnotiserende tidsånd, der nu langsomt men sikkert vender sig til sin egen modsætning.

'Det jeg særligt elsker ved Canada convoyen

det er den går på frihed og respekt på tværs af vaccinerede og uvaccinerede'

!

Den bevidste udgave af Woodstock, som forhåbentlig ikke lader sig afspore denne gang. Om end en diktators indefrysning af lønkontoer er så rigeligt til at vride armen rundt på de opsætsige.

Det er lidt med 'udskamning' som det er med satire. Når satiren (udskamningen) rettes mod overmagten, så er den sand mod sin egen ånd. Men når den rettes fra overmagten mod en minoritet, så er der tale om totalitaritet, som vi kan give mange navne, men virkningen er altid den samme: Tvang, Tvang og Tvang efterfulgt af Udslettelse, Henrettelse og Massegrave.

 

Mine refleksioner skyldes en konkret 'omfavning' fra en sådan vendekåbe; men for mig er det som pligtskyldig at skulle have fortsat et samkvem med en hustru, der har trådt intimitet og tillid under fode - og jeg må derfor takke nej, tak til en sådan for mig falsk og i virkeligheden egocentreret 'omfavnelse'. Jeg kaster ingen sten, men på tiltale er det min ret at sige nej, tak og trække en grænse. Jeg ved bedst, hvor meget jeg tåler og hvor spædt et kim min kristusbevidsthed endnu er.

 

Det der med grænsen - er i særlig grad vigtig; hvis vi ikke trækker sådan en grænse, så opstår der jo ikke nødvendigvis en bevidsthed om, at en sådan har været overtrådt. Så det er også en hjælp til måske at vågne lidt op omkring sin egen ageren i samfundssindets mølle.