Kosmisk bevidsthed

 

Når et almindeligt jordisk menneske oplever noget, så oplever det dette i kraft af en evne til ikke fuldt at opleve alt det andet, det samtidigt kunne opleve. Når et menneske ikke har denne evne eller mister den, så har det mistet sin skelne-evne og vil blive betegnet som psykisk ustabil. Når man kun kan opleve noget i kraft af en fokusering, hvor oplevelsen af andre fænomener nedtones, så har man jo i sagens natur ikke en alvidende bevidsthed. Et menneske kan almindeligvis ikke gå fra fokuseret jordisk bevidsthed til en alvidende kosmisk bevidsthed uden videre. Overgangen til alvidende kosmisk bevidsthed vil have en labil fase. Den menneskelige krop og den menneskelige bevidsthed skal gennem mange liv først være forberedt for en sådan overgang, for at det ikke fører til et totalt sammenbrud. Dette skal ikke tages som argument for, at Gud ikke kan opleve hver enkelt kontrast, fordi det aldrig vil kunne være en oplevelse i renkultur, da modsætningen altid vil være nærværende. At påstå en sådan defekt hos guddommen vil svare til at påstå, at lyset kun kan opleves som lys, hvis det enten er på en partikel- eller en bølgeform. Den dualisme findes i virkeligheden ikke andre steder end i den bevidsthed, der udtaler noget sådan.

 

 

Om regnbuen

 

Du skal have fat i en krystal for at danne dig et førstehåndsindtryk af, hvad det er, der går for sig.

Når lyset går gennem krystallen vil du opdage, at HVID som vi opfatter som lysets 'farve' - består af ALLE farver. De farver, som er indeholdt i det hvide lys, brydes forskelligt fordi hver enkelt farve har forskellig længde på de bølger som det farvede lys består af. Den længste bølgelængde er rød og den korteste er violet. Farven rød ligger tættest på lysets fravær (sort) - så rød er den sidste farve vi ser, når vi lader lyset mere og mere formørke, imens violet ligger tættest på det rene lys og er den første farve, som bliver borte, når lyset møder øgede hindringer på sin vej.

Nogle gange vil du på himmelen kunne iagttage en sekundær regnbue over den første regnbue. Her i den sekundære regnbue, hvor farverne ofte er mere sarte, er rækkefølgen omvendt - eller spejlvendt - af den oprindelige primære regnbues. Den sekundære regnbues farver har samme rækkefølge som chakrafarverne i menneskets energilegeme.

 

33 1/3 Cyklus:

Hvordan kunne det gå til, at det tredje rige blev skabt og at 2. verdenskrig blev udløst? Først og fremmest fordi der ikke blev lyttet. Der blev ikke lyttet til, hvilke trængsler den første verdens krig havde skabt. Der blev ikke lyttet til den spirituelle verden og hvert enkelt menneskes forventning om en 'redningsplanke'. Mange psykiater- og psykolog- beretninger fra almindelige menneskers drømme i det prænazistiske rige pegede utvetydigt på det forestående. Den varslede indtræden af Buddha Maytreya, som skulle finde sted i 1933, blev ikke opfanget af et tilstrækkeligt antal mennesker - hverken i drømme eller dagvågen bevidsthed; menneskeheden formåede ikke at overstråle de skygger, der havde trukket sig sammen om det lys, de skulle have oplevet, allerede var kommet. En lignende forkludring skete i 1967, hvor hippiebevægelsen blev gelejdet ned af den psykedeliske sliske. Og igen ved årtusindeskiftet, hvor der med Karl Heinz-Stockhausens rammende ord fandt årtusindets største kunstværk sted med søndersprængningen af de tre tårne.

:::

Det ligger ikke i mine sko at kende dagen
når jeg står op en hverdags morgen
mørket ligger i alt for små sko
og er beklemt
alle de mange stemmers sko
som vil ud 
i alle retningers disonante tro
jeg klemmer mig ned i de sko
som jeg skal gå igennem mørket med
når jeg står op en hverdags morgen
hvor alle de mange stemmers sko
klemmer sig ned i hver sin tro
jeg er hver af de mange stemmer
jeg kender ikke deres skridt i morgengryet
før de synger
når jeg går
ind i dagen
som kommer mine skridt i møde
med kys til hver snudes sko.

~

Jeg synes ikke idéen er dum, så længe, der ikke er en lommetyv blandt publikum og ja det vil kræve lidt forberedelse og nervøsitet at kunne huske bare en enkelt eller to tekster.

Ps,  jeg har tænkt på dig i dag:

Altså,  jeg tænkte netop på det her med at læse op, og de opfordringer du nu nogle gange har givet mig....jeg tænkte at der nok kan være noget rigtigt i, at vi skal læse op sammen.

Reciterer må du nok mene her, for der er vel ikke lys til at vi kan LÆSE op? Ja, jeg har haft tænkt på dig for noget forhåbentligt godt.

Ha ha ha

ha, det er jo urkomisk!

Nej da, det skal være digte i mørke, totalt mørke, ellers er der ikke tale om digte men om komik á la Blendstrup, hvis jeg skal trække det lidt hårdt op.

Men det kan naturligvis også være sådan en form for moderne lejrbål ... stemning ... altså samlet i mørket om det lille pandelampelys:

Hæ hæ, men det vil også have en stor effekt, hvis det hele starter og slutter i totalt mørke:

Lidt lige som til den sidste Numus festival!

og med pandelampen tændt finder man til sidst selv den beboede eller ubeboede madras som tager sig mest indbydende ud -

undskyld,  jeg pjatter bare.

Til Numus festivalen, hvor man kunne lægge sig på gulvet og kigge op i en loftsinstalation imens sagte musik rislede, kom jeg til at ligge isse til isse med Per Nørgård; der gik ligesom en salig frydefuld stilhed igennem mig.

Ja.

Med tanke på mørke og liggende stilling vil jeg mene at de digte der fremføres bør tage hensyn til at bevidstheden ændres når en lyttende går fra oprejst lyttende stilling til liggende lyttende position.

Jeg'et kommer tættere på drømme ... og alt for effektfulde digte kan erstattes med mere indfølte ord, der vil få mindst lige så megen kraft, fordi (tror jeg) at når man drømmer sig ind i hinanden, så er man mere modtagelig for det mindste pust.

Men med pandelampen tændt så giver det allerede et andet fixpunkt - som et punktum i mørket, hvor ordene begynder og slutter.

Ja, nemlig, det vil kræve meget af os, men det vil være så meget mere virkningsfuldt:

en måde at lære sin egne tekster er at gå dem mens man taler dem - og her går det direkte ind i knogler, marv og underbevidsthed, hvis man går og taler sine tekster baglæns.

Det er også en måde at træne sin hukommelse i det hele taget, der hvor du skriver dagbog for dagen, at du så når dagen er til omme lige før du skal falde til ro, så at gennemgå hele dagen men sådan at du starter med slutningen og ender der hvor du stod op.