Kosmisk bevidsthed

 

Når et almindeligt jordisk menneske oplever noget, så oplever det dette i kraft af en evne til ikke fuldt at opleve alt det andet, det samtidigt kunne opleve. Når et menneske ikke har denne evne eller mister den, så har det mistet sin skelne-evne og vil blive betegnet som psykisk ustabil. Når man kun kan opleve noget i kraft af en fokusering, hvor oplevelsen af andre fænomener nedtones, så har man jo i sagens natur ikke en alvidende bevidsthed. Et menneske kan almindeligvis ikke gå fra fokuseret jordisk bevidsthed til en alvidende kosmisk bevidsthed uden videre. Overgangen til alvidende kosmisk bevidsthed vil have en labil fase. Den menneskelige krop og den menneskelige bevidsthed skal gennem mange liv først være forberedt for en sådan overgang, for at det ikke fører til et totalt sammenbrud. Dette skal ikke tages som argument for, at Gud ikke kan opleve hver enkelt kontrast, fordi det aldrig vil kunne være en oplevelse i renkultur, da modsætningen altid vil være nærværende. At påstå en sådan defekt hos guddommen vil svare til at påstå, at lyset kun kan opleves som lys, hvis det enten er på en partikel- eller en bølgeform. Den dualisme findes i virkeligheden ikke andre steder end i den bevidsthed, der udtaler noget sådan.

 

 

Lyset, vandet og væsnerne

 

Lyset spiller en afgørende rolle for de væsner, der lever i vandet. Og her er det forskellige aspekter af solens lys, som de forskellige skabninger har brug for. Planterne beriges af én slags lys. Padder og reptiler af et andet lys aspekt. Dette er særligt vigtigt at vide for de, der har levevæsener inden døre under kunstigt lys.

Vandet i sig selv har mest brug for rytmisk bevægelse og iltning for at holde sig frisk og levende.

 

Om regnbuen

 

Du skal have fat i en krystal for at danne dig et førstehåndsindtryk af, hvad det er, der går for sig.

Når lyset går gennem krystallen vil du opdage, at HVID som vi opfatter som lysets 'farve' - består af ALLE farver. De farver, som er indeholdt i det hvide lys, brydes forskelligt fordi hver enkelt farve har forskellig længde på de bølger som det farvede lys består af. Den længste bølgelængde er rød og den korteste er violet. Farven rød ligger tættest på lysets fravær (sort) - så rød er den sidste farve vi ser, når vi lader lyset mere og mere formørke, imens violet ligger tættest på det rene lys og er den første farve, som bliver borte, når lyset møder øgede hindringer på sin vej.

Nogle gange vil du på himmelen kunne iagttage en sekundær regnbue over den første regnbue. Her i den sekundære regnbue, hvor farverne ofte er mere sarte, er rækkefølgen omvendt - eller spejlvendt - af den oprindelige primære regnbues. Den sekundære regnbues farver har samme rækkefølge som chakrafarverne i menneskets energilegeme.

 

I Sig Selv

 

Det er et paradoks, at de, der ønsker at vende alting på hovedet i iveren efter at hylde AntiChrist - rent faktisk imiterer en åndsrealitet.

Nu er der det med hvid, at det ikke er en farve, mere at den er ALLE farver. I hvert fald hvis man ser hvid = lys. Lyset (det immaterielle) strømmer gennem et prisme (det jordiske) og genopstår i et synligt farvespekter.

Og så er der jo det med sort, at det heller ikke er en farve. Det er tværtimod fraværet af farver. Fraværet af liv. Den farve som regnes for livets farve - er den røde farve (som også er farven på vores blod). Den sidste farve vi ser når vi fortætter et rum foran en lyskilde, således at lyskilden til sidst er helt hyldet ind i tæt luftmasse (fx røg), den sidste farve vi ser før rummet bliver helt mørkt - er farven rød, lyskilden skinner rødt før rummet går i sort. Så hvad er sneen lige inden den er sort? Sneen er rød.

Den Materialistiske Spiritualitet

 

Trangen til at tro på en udenomsjordisk oprindelse for menneskeheden - som den scientologi, Mark Passio og Lloyd Pyes plæderer for, regner jeg for en decideret materialistisk spiritualitet. Et vildspor i spirituel henseende.

 

Lys er helt og aldeles usynligt. Vi ser kun, det 'lyset' rammer. Og det er netop den tankegang,  de ovenfor nævnte instanser udfolder: at alt skal forklares ud fra noget synligt. Denne tankemodel gør det metafysiske til blot og bar fysik. Som f.eks. at der skulle være nogen som helst forklaring i menneskehedens oprindelse i at sige, at vi stammer fra rumvæsener. Ja, hallo, hvad forklarer  det om oprindelse - andet end at det kapper toppen af tilværelsen af - den del af vores tilværelse vi netop ikke kan sanse med vore almindeligt kendte fysiske organer.

 

Knallert med lys

 

Zeppeliner, der byggede et hus, jeg engang ejede, døde af lungebetændelse, netop som han havde færdiggjort byggeriet. Det var i 1945. Oprindeligt lå huset som en aftægtsbolig ved Alling Mølle lige ned til Alling Å, hvor det var blevet bygget i 1885. Men Zeppeliner købte huset, rev det ned og flyttede det på hestevogn sten for sten og bindingsværk, strå og alt - længere op ad Alling Å - tættere på det sted, hvor strømmen fra Hinge sø og Lemming Å løber sammen i Alling Å.

Da jeg første gang beså huset indvendigt, sad Emma Larsen, der var enke efter en cykelsmed, i et hjørne af stuen og syede. Bag hende hang i hjørnet et dobbelt løbet jagtgevær. Mere wild-west bliver det næsten ikke i Danmark.

Året efter, at jeg havde købt huset, fik jeg arbejde på et rosen gartneri. Jeg cyklede vejen frem og tilbage. Men min bror syntes, at det var synd for mig, at jeg skulle cykle den lange vej, hver dag, så han forærede mig en knallert, selvom jeg bedyrede, at jeg meget hellere ville cykle.

Det skete nogle gange, at vi arbejdede længere end den dagligt fastsatte tid. Det var sæson bestemt. Afhængigt af de perioder, hvor der skulle læsses roser eller juletræer på de store lastbiler, der skulle fragte roser og juletræer ud i verden.

Jeg bestemte mig for, at give knallerten en chance i netop sådan en periode. Det var med tanke på, at jeg så kunne være hurtigere hjemme. Klokken elve om aftenen var det trods alt rart at kunne komme hjem og få noget aften te, så den tid, der trods alt var brug for at sove - før næste dags morgen, kunne indfries.

Det gik da også fint nok om morgenen. Men om aftenen da jeg lige var kørt fra planteskolen, så gik lyset på knallerten ud. Jeg bestemte mig for at køre en vej, hvor der sjældent kørte biler - og der kom da også kun nogle få stykker. Hver gang holdt jeg ind til siden og ventede på, at de kørte forbi.

Så kom jeg ned ad Stegdalsvej og hen hvor bøgeskoven omkransede vejen. Jeg orkede ikke at trække knallerten igennem den bælragende mørke skov; så jeg holdt tungen lige i munden og forsøgte ud fra min bedste fornemmelse at holde mig lige midt på landevejen. Jeg var kun kommet nogle få meter ind i mørket, så opstod der pludselig en lysende cirkel rundt om det fremdrivende motorkøretøj. Jeg undrede mig og så uværgeligt, der var ingen andre køretøjer i nærheden og skoven lukkede sig til over mig. Men den lysende cirkel fortsatte vedvarende med at være der og gjorde, at det blev muligt for mig at se vejen og holde samme fart. Da jeg kom ud af skoven opløstes den lysende cirkel og jeg kunne atter på vanlig vis skimte vejbanen og nattens landskab og var snart hjemme, hvor jeg kunne strække ud.

33 1/3 Cyklus:

Hvordan kunne det gå til, at det tredje rige blev skabt og at 2. verdenskrig blev udløst? Først og fremmest fordi der ikke blev lyttet. Der blev ikke lyttet til, hvilke trængsler den første verdens krig havde skabt. Der blev ikke lyttet til den spirituelle verden og hvert enkelt menneskes forventning om en 'redningsplanke'. Mange psykiater- og psykolog- beretninger fra almindelige menneskers drømme i det prænazistiske rige pegede utvetydigt på det forestående. Den varslede indtræden af Buddha Maytreya, som skulle finde sted i 1933, blev ikke opfanget af et tilstrækkeligt antal mennesker - hverken i drømme eller dagvågen bevidsthed; menneskeheden formåede ikke at overstråle de skygger, der havde trukket sig sammen om det lys, de skulle have oplevet, allerede var kommet. En lignende forkludring skete i 1967, hvor hippiebevægelsen blev gelejdet ned af den psykedeliske sliske. Og igen ved årtusindeskiftet, hvor der med Karl Heinz-Stockhausens rammende ord fandt årtusindets største kunstværk sted med søndersprængningen af de tre tårne.