Lynlåse stod
åbne hen over dine lukkede øjne
jeg rullede
sygehuset tilbage i sin pyjamas
ned på knæ vækkede også det stille gys
mellem gravsten
var det nemt
at regne ud for garnnøglets Helene
hvor meget
vi egentlig så os tilbage
det du
skitserede som beregning
var ikke
andet end naiv passion
som et greb
i nu’et
det vækkede os med gys
midt i maveskindets sakse
sænkede os
ned i jernringes brønde
dirrende
jyske sekunder før æblet
vippede sin
finger som målerlarve
af alle de
hjem der hjemsøgte os
blev det nye
tov tvundet
skæppe
skønne pilgrim kysset af tapeter
regnestykker
forsøgte at gøre os små
som Hawaii
vekslet til genitalier
fra
svellerne sprang ankelelefanter
næsehornsjazzen
stod
tilbage på
perronen
med
spionbriller
og jazzen
genkendte os
som
flygtende vagtler
fortidens
fejlslagne opkald
uforklarlige
som dark ale
vi var
mørkekamre som trådte
ind i
mørkekamre som trådte ind
i mørkekamre
med nysende næser
og det var
ok
det var ok
at det lød
som en jeg-takt af Sjostakovitj
det var ok
og skæppe
skønt
i jazzens
kryds og tværs
så snart vi
så vores
snit
var vi
sænkede skibe
bare det at
vi forsøgte
imens
skyerne kløede os på ryggen
bare det at
vi forsøgte
det var så
rigeligt
det var kult
og
skotskternet
som en tre
årings regnefejl
hvordan vi
blev ved
at synke
hinanden
til mælken
blev sort
af aborter
og svaner og æg.
No comments:
Post a Comment