Her døde en fader som bare lige skulle
kigge efter sine to sønner
dengang de holdt TV-tårnet besat
Her døde 14 litauiske borgere
da glassplinterne føg højt oppe
fra TV-tårnets ruder.
Men Viktor Sjitnovitj var ikke iblandt
Han lå allerede død i en garnision ved
Kaukasus.
Ingen i Vilnius havde skudt den unge løjtnant
fra faldskærmstropperne
i ryggen - sådan som Vremjas straks efter
påstod.
Ingen havde angrebet medlemmerne af
Fronten for Nationens frelse.
For ingen vidste hvem de var.
Nej, aldeles forsvarsløse,
da bragene pludselig lød
fra de fremrykkede tanks, løb 140 sårede
litauere
skrigende bort.
Den dag var et helt folk hvide krager
Deres vinger overstænkt med blod.
Alle bar de sorgens farve d. 13. januar 1991
- En blodig søndag i landets i forvejen
blodige historie
(Hvor mange mon ved at russerne
beholdt jøderne
i koncentrationslejren i Kaunas
helt ind til 1948!?)
Selv den dag i dag
er det svært at være
hvid krage i Litauen.
Og hvid krage er man
når man tænker anderledes
end systemet og systemtænkningen
forlanger.
No comments:
Post a Comment