Dis

 

Du vil lægge dig på lav

i det samme sandet ligner hudfolder

og det krøllede lav hører dig med velbehag

og lavet omkring dig vil være gennemlyst

du vil høre dine maver sige som en ko

hver gang du vender dig

og i det myggeløse er disen

der glider ud over søen

forbi hudfolderne

med fryd din undren

for ude over søen hænger den

disen som lavet så gerne suger til sig

disen som mørket vil fange

og over søen væver den

den som lavet kalder på

disen som et vogntog i slowmotion gennem natten

og søen har fanget den og

er selv opstigende dis

disen over søen vugger

disen lavet drikker disen

der så fromt svæver

der borte befriet for snavs

disen bortskyllet forneden

ingen ser disens fødder

blikket mister enhver retning

ønskerne omfavner sig selv.