Larvefødder tumler
hen over mos og klatter af sne
vaccineret af sorg
med bjerge af gæld
oceanernes havfruer
proppet i samme kloak.
Den hysteriske ro bliver vant til
at sidde fastklemt i skakten
mennesker der stråler
mere end sædvanligt
løber sakramenterne forud
for de åbnede lugers ventende arme.
Alle ovne har travlt
med at brænde sedler
og er der en moder
med et blik fra sin øjenkrog
venter vi gerne
for ingen skal snydes for sit brusebad.
Lagt i cisterner
de skarpeste blade
som vil kunne besegle
tungernes tavshed.
No comments:
Post a Comment