Søvnmuren
dæmper sorgoceaner
intet våben
er længere relevant
her holder
vi ikke på røde striber
eller
vejskilte slebet til små guillotiner
her er et
andet kapløb i gang
vi står
ansigt til ansigt
med nervesystemet
som har sit
eget arkiv.
Telefoner
kimer konstant på Guds kontor
alt vi bøjer
os i støvet for
med masker
Saharatømte
hvide celler
bestiger
røde som
skolopendre.
I et brus af
ilt
lukker jernlungen
sig
om
døbefonden
er der mon
så
flere
livskræfter på kistebunden?
No comments:
Post a Comment