Tal med mit sovende jeg

 

Helt nær er vi bølger

 

 

 

sådan nogle som saver familier

 

 

 

vi tuder brylluper

 

 

 

vi suger alt hvad der kommer til os

 

 

 

det er et værre hjerte

 

 

 

vi solløser hellige øjeblikke

 

 

 

alt hvad du arbejder for

 

 

 

vi tyder det ydre rums navne

 

 

 

taler med stjålne sakramenter

 

 

 

du er en søvn min søvn

 

 

 

en stol af skyer

 

 

 

vi er savnets kraft

 

 

 

vi er lysfyldte familier

 

 

 

der oppe står der én

 

 

 

og lytter

 

 

 

jeg bor i den snilde jaguar

 

 

 

ud af safranens læber sukker askeskyer

 

 

 

kom nærmere her vogter

 

 

 

sukkerknalder søde som familier

 

 

 

fødderne ser

 

 

 

de henlagte hemmeligheder

 

 

 

og helt nær ved døgnet bor vi

 

 

 

jeg føler døden nu

 

 

 

kaffekopperne står i mørket

 

 

 

i bønnernes helvede.

 

Rejsen mod det evigt moderlige

Det var de nærmeste trapper

 

 

 

vores fødder kunne føle

 

 

 

svinde for hvert åndedrag

 

 

 

som solenes sol

 

 

 

og over mig kun sol

 

 

 

en søspejlet slyngning mod issen.

 

 

 

 

 

 

 

Hver fane bærer dun

 

 

 

rystet ud af vinger

 

 

 

som ønsket i det åbne sår

 

 

 

det lav der voksede mod nord

 

 

 

jomfrueligt og fattigt

 

 

 

hyler sin tavshed til månen.

 

 

 

 

 

 

 

Vores overbevisninger sået

 

 

 

af mødre i vuggegave

 

 

 

blev dyner af modstand

 

 

 

lad himmelmoderen løfte

 

 

 

dig stille ind

 

 

 

i din egen syvstjernede mor.

 

 

 

 

 

 

 

Der danser sølv som savl

 

 

 

løber alt som var

 

 

 

erindringen om dit selv

 

 

 

som fik dig til at føle dig hjemme

 

 

 

og varmede din sammensyede moral

 

 

 

som så mange før dig.

 

 

 

 

 

 

 

Det du anså for legetøj

 

 

 

var dine medmennesker op i røg

 

 

 

de står i din ryg mod muren

 

 

 

og hvirvler gennem dig nu

 

 

 

giver sorgen ånde

 

 

 

og dæmringen omfavner din usle bolig.

 

 

 

 

 

 

 

Alle de mange gemt i lommer

 

 

 

er dem hun nu giver navne

 

 

 

koen river sig løs fra sin slagter

 

 

 

og kaster sig i bølgen

 

 

 

og se - hvor den stiger i land

 

 

 

står grønne tun under rosa himmel.

 

 

 

:::

 

Med femtedøgns øjne

ser vi fugle gennem Genezareth vandre i vindsvæv

bag denne rude af mod tæller blodmånen sine vipper

disse tynde fisk udredte og båret

i graners lysende form

mod horisonten igen en bro

der gror af grønne

sankthansorme

der vokser vingelyde over lodne sekunder

selvfortsættelsen synsvendt;

bag den tvivlendes blik

ser Erato vores  vinterhimmel;

lyset yderst i storkens tabte kvadrat

frostnynner hvor du bløder

blod jeg finder en mening i

trækker med døden huden

af kroppene, sneen taler

fra bjørnenes øjne

sit klare dansesprog

og druknede lader I mine hænder

gribe søjlernes lysår

i en kortvarig tyngde;

i det venstre væsens øre

vakler rummet ud af universet;

hvor du står i dit solemblem

rejser den uendelige verden sig i et hvidt snit.

 

 

 

fra Apokalypsen:

 

Johannes Åbenbaring kapitel 9, 13 - 9, 19:

"Og den sjette engel blæste i sin basun; da hørte jeg en røst fra de fire horn på guldalteret, som stod for Guds åsyn, sige til den sjette engel med basunen: "Løs de fire engle, som holdes bundne ved den store flod Eufrat." Og de fire engle blev løst, de, som holdtes rede til den time og dag og måned og år for at dræbe en tredjedel af menenskene.

Og tallet på rytterskarerne var to gange titusinde gange titusinde; jeg hørte tallet på dem.

Og i mit syn så jeg hestene og rytterne således: de havde ildrøde og sorteblå og svovlgule brynjer; og hestenes hoveder var ligesom løvehoveder, og ud af munden på dem stod ild og røg og svovl.

Ved disse tre plager: ilden og røgen og svovlet, som stod ud af munden på dem, blev en tredjedel af menneskene dræbt.

Thi hestenes magt lå i deres munde og i deres haler; deres haler lignede nemlig slanger, fordi de havde hoveder, og med dem gjorde de skade."

Johannes Åbenbaring kapitel 13, 15 - 13, 17:

"Og det fik magt til at give dyrets billede livsånde, så dyrets billede endog kunne tale og lade alle dræbe, som ikke ville tilbede dyrets billede. Og det får alle, både små og store, rige og fattige, frie og trælle, til at give sig selv et mærke på deres højre hånd eller på deres pande, for at ingen skal kunne købe og sælge uden den, som har mærket: dyrets navn eller dets navns tal."

 

:::

 

Nattens håndledsvarmere

er fulde af drømme

du holder om

imens virkeligheden

bliver til virkelighed

ved lige så stille

at forsvinde

ind til

kun du

er tilbage

med et fast greb

om et håndled og den varme

forundringen bringer

fra naturfarvet uld

og en andens andethed

du kun kender

som det

du først nu

ved du holder

om eller af:

 

:::

 

Søvnen gnaver

af sit eget ben

de andres

går den over engen med.

 

:::

 

Mammografiens nulpunkt er ikke en knude

jeg trækker dåser ud af øjnene med

helt tæt på falder døgnet

lodret ned i sin ordkløft

der hvor du står i ministersylte.

 

Kom svæv, kom – fimrehår følg fimrehår

og pludselig lægger skrænten sig

under lemmingers frikast.

 

Familierne griber sine fugle

lige før solen syes ind i en lomme.

 

Og hvis, hvis, hvis øret virkeligt bliver synonymt

med sit nul

ånder jeg stadig

ånder jeg hvirvler

lige før vridning og doktorbesøg.

 

Med snorkende cykler

går cirkusbommen ned

orakelblækspruttens hymne

rejser sig høfligt

fra sin lirekasse sats –

og.

 

:::

 

Bølger falder solens løfte

natten fløjter tyst og fletter

flyverum i hver en sten

ingen spådoms velbefindende

lapper dig og peger tidsindstillet bombe.

 

Jeg skal bære jeres fødders lette trin

den fulde svulmen står urørlig

skumringsmørket bakker ind i venteværelsets ro

en fimren fra viskestykker

fylder jer med symfoni.

 

Så megen sammenkrøllet sommer

er balsale du drømte i

tæller til den femogtyvende

taler til en vugges ro.

 

Jeg skal overgive mig til karrymuler

lægge mig i høets duft

savne jeres øjne

før jeg bliver lønnen, jeg kan

ånde ud i gry.

 

:::

 

Syv gange prøver jeg

syv gange prøver jeg at række ud

mod det, der synes så fjernt.

 

Syv gange prøver jeg at stave

til det at stave.

 

Syv gange prøver jeg at veje mit ry

og række ud

ud mod tiden, der er gået.

 

Syv gange rækker jeg mine stavelser

ud mod den prøvelse, der aldrig helt ringer.

 

Syv gange prøver jeg

at jage det pelsede bogstav

med et snedækket udråb.

 

Syv gange – uden at prøvelsen nogen sinde hører op.

 

 

 

 

 

Logik

 

"Og se, han, som hører mikrobens mindste suk og leder klodernes gang, glemmer ikke sit skaberværk. Guddommelige sendebud har allerede med mellemrum ladet deres røst høre på store dele af kloden. Deres kærligheds atmosfære har for længst gennemboret den dyriske tåge, ført menneskeheden store strækninger fremad, opad mod forløsningens lyse himmel. Og selv om krigsindustrien i dag har mere travlt end nogen sinde, og selv om man aldrig har været i den grad optaget af at forberede, om end ubevidst, sin egen lemlæstelse, det kommende Ragnarok, ja selv om man aldrig nogen sinde i så høj grad har været besjælet af den illusion, at verdensfreden, roen og harmonien, skabes med ødelæggelsesmidlernes larmende kulmination, som netop nu, så er dette dog kun forberedelsen til dyrerigets endeligt i den jordmenneskelige bevidsthedssfære. Dets sidste krampetrækninger i nævnte zone vil blive uhyggelige, men er ikke desto mindre indledningen til lysets kroning på Jorden. Guds ånd lyser direkte i form af en ny kærlighedsbølge over Jorden og fører denne ind i en ny stor morals epoke, i hvis bane ”døden” ikke kan være, ej heller ”skrig eller pine”, thi der går fredens engel uhindret hen over verden. Og i dennes fodspor føres ”Guds Rige” med ind over de jordiske kontinenter og have. Døden er død og livet lever. Glæden er til huse i borg og hytte. Alt er ”Guds billede”. Og dette skaberværk er kærlighed."

Martinus i Logik, som udkom i 1938.


 

Boosters Kill Children:

 Her:

:::

 

:

Solen kastede sit ene bryst

for foden af den broder

der havde voldtaget hende

spis det, sagde solen, så vil du se

alle stjernerne stige ud

af dine øjne

og blive den himmel

der møder mine stråler

med sit eget lys.

....

:::

 

Asketræet står flænset i et uglegys

stilhed råder i de sene tiders bark

tæppefaldet kommer langt om længe;

som lemminger før ultralyd

løftes skovens myretuer

til regnens dråber slipper alle dyner

så hør mig venner – mine snørebånd er månesløjfer

om folden folket knækkes over

vi går i næsegrus beundring

og tæller maniens mange muligheder

karrygryden løsner vores lykkekager

hvor lynet lod en lodret motorvej

besvangre med det kolde pust af borebille

nu stiger lyren frem med strenge af kemi og gas.

 

 

 

 

 

 

 

:::

Flammevugger pustes op i Venussøjler

folkets tårer knirker bag skorpionikonets trappe

fingerlavet bor i månefaser

eurytmi er vandfald af for lange flæser

se, hvor de stiger

til uglerækken i de bare elmegrene.

Selv løftes vi af Plutos strålefingre

til røgglasmåner vipper koben

under pindsvins børstebinderbug.

Så har vi selv et glimt af nu'et

et enkelt spring til flodens midte

før røllikeorganer svulmer

helt ud til spændte haners himmel

hvor hørelsen har overskredet

de skræmte hjortes tid og rum.

 

:::

 

 

 

Gennemsigtig som dine breves længsel

ligger den i solen lige krænget af

de halve armes bølger

kaster lun brise ind

mod termostatisk Nike eurytmi.

 

Dine øjne er de kolde kilder som vi bader i

først mange år senere

vil jeg genkende den forryktes råb

som uindfriet gæstfrihed i selvets svøb.

 

Fra prærafaelitisk mirabelle blomstring

er fornægtelsens lille tærskel

en af flere kadencers løfte.

 

At blive flået levende

af en længe sultet jaguar

med kattetungers flammeplagiater

gør Atlantis til et sagnomspundet

ørkenocean om Eilean Mor.

 

 

 

  

:::

 

 

 

Den ene mumie afløser den anden

en kugleramme af kloder svinger bandager rundt

som ækvatorserpentiner.

 

Gerningsmanden har taget Gud som gidsel

original objektivet beder om orlov

den forkølede forbryder er ikke med på fotoet.

 

Han står ved kaffemaskinen i sin kampuniform

genkendt af projektilet der spidder kraniet

som en sommerfugl.

 

 

 

 

Otte Trins Raket:

 

Pfiz, Pfiz, Pfizer für ein Pfingster Mons Raket!

 

Omicron smitter gennem vacciner:

 

HER

Spørgsmål fra Liselott Blixt:

 

:::

 

Valnøddesaften driver fra den lukkede afdeling

hjernerne sidder fastspændt i en skruestik

hønsefødder vredet til hagekors

spiller ludo med kraniets bolsjefabrik.

 

En bøfsky af sikkerhedsseler sømmer solen på plads

Zeppeliner trækker bakkerne sammen

i en fure metalrød som Nina Munch-Perrin.

 

 

 

:::

 

 

Kanyle er frihed

står der over indgangen

til kz-lejren.

 

 

 

:::

 

Det ru lav hviler

som en dirigentstok mod min hånd.

 

Døsige sluser spidser

for hvert øres armlæn

dønninger til.

 

Faldbyder højlydt

svære svar

til søvnigt blaf.

 

 

Robert Roos hepper på demokrati i EU:

 HER.

:::

 

 

Flagermuslygterne bimler og bamler

og ud kommer små flyvende stumper

af anden verdens krig.

 

 

:::

 

Hugger de døde om mine ben

hungrer de fattige svaler mumieforladte

synger solen i marv og stemme

med tunger af byggens porte

hviler en engel i salvet kreds

forstummer min grund til klage

skriver jeg her i en hvileløs høst

med bryster så store som tavshedens lunger

kommer jeg frem af ruinernes latter

alle de kys en popsang kunne krølle

med et digt så stort at det stjal

min vilje til at elske

andre end drømmenes du

sammen i alting vi var.

 

Systematiske forskelle i antal bivirkninger mellem Covid-19 vaccinebatches på op til 5021 gange:

 Meget foruroligende informationer HER .

:::

 

 

Jeg søger ly under øksebirken

for at lyve mig til lidt søvn

satellitterne finder ingen krummer her

fra det brød vi skulle tappe af vores safter

med skygger tatoveret på dine inderlår

kæmmer vi bjerget for sten

ingen grund til at rulle minder tilbage

vi har allerede glemt hvilken metafor

gjorde alle anstrengelser universelle

jeg søger ly under skilsmissebirken

jeg har spist af dens løv

som var det oblater

jeg søger ly under kærlighedstræet

skammekrogsbirken for alverden

ikke en vind ryster sin manke

øksemanden er død og borte

han tog sine nøje udmålte fodspor

med sig ned i graven

retarderede råb sjosker af sted i hver hæl;

med arseniknakken ser jeg

de usynlige guder.

 

 

:::

 

 

Imens edderkopper spiller piano

får Kronos styrtebad af hadets børn

nulstilling barberer individ af hver stat

uvejret i massernes sura

befaler kistesøm til trompetbuksernes frelse

mellem bølgerne

bliver de testede båret bort

i sammenklappede whoppers

én efter én går de op i Rumi.

 

 

 

 

:::

 

Søerne er sammenlimet søvn

barnebrudes vand på andedammens mølle

op af kogevaskens centrifuge

lyder saligt suk af alle menneskers jeg

som flammespændte tuer

rykker månens faser over himmelbuen

lyt til dalens bræg af fåreflokke

psykosen er din massehungersnød

tøvemosen sømmet fast til ryggen

bærer bønnebogens gyldne mærke

ceremoniens smukke blindestok

af sennepskorn i toogtyve etager

hvisk kun så højt du kan

for døden i en sammensyet lomme

dine sår blir helet i din moses grønne tøven

hvisk til moderstrålen er en søjle gennem issen

du er bogen vinden bladrer fuld af liv

mens nøkkerosen folder kronen sammen

i det svale dyb.

 

 

 

 

 

 

Facttjekkerne har intet med fakta men alt med meningspropaganda at gøre:

Facebook er ved en domstol blevet tvunget til at indrømme, at deres såkaldte Facttjekkere egentlig bare er meningsdannere, at det i realiteten intet har med fakta at gøre. Læs dokumentet fra retsakten HER

LÅNE-MUNDBIND:

 

********

 

Superspredervåbnet er det ny sort.


 

Canadisk forsker: Vaccinerne indeholder skadeligt protein:

Alt hvad der uhindret eller som trojanske heste føres ind i blodstrømmen, vil virke forgiftende. Dette gælder også for mRNA genterapierne: Artikel på engelsk HER. Ovenstående artikel bearbejdet i norsk artikel HER.

Kommentar fra Peter Poulsen til JydskeVestkysten:

 

"Den totalitære pest hærger atter Europa og en stor del af verden. De samme krav om ensretning, autoritetstro og slagord om at (folke)fællesskabet står over individet lyder atter omend sprogdragten ind i mellem er tilpasset nutidens forhold.

Det er meget muligt at JydskeVestkysten ligesom den øvrige mainstrem presse er antidemokratisk indstillet og her er der til gengæld tydelig forskel på 1930erne og nutiden. Dengang var holdninger som DNSAPs, Bondepartiets og andre yderligtgående grupper i klart mindretal, selvom enkelte af deres kritikpunkter mod demokratiet var udbredte. I dag er forholdet vendt på hovedet og kun et mikroskopisk mindretal af politikere synes reelt at være demokratisk indstillet, selvom ideen om demokratiet som den ideelle statsform fortsat, og paradoksalt nok, nyder vid udbredelse.

Spørgsmålet bliver hvorvidt denne antidemokratiske ånd har tag i den brede befolkning, og ikke mindst hvor udbredt den er i den Vestlige verden? Dette forhold vil antagelig afgøre hvorvidt vi står overfor et systemskifte af totalitær 'fascistisk' art, eller om en genfødsel af demokratiet vil blive alternativet. Enhver form for regeringssystem vil udgøre en grad af undertrykkelse, alligevel må vi håbe at det demokratisk alternativ sejre. I modsat fald kan vi se frem til et dystopisk mareridtsscenarie af uoverskuelige proportioner."




 

:::

 

Jeg lægger mig ind i Schumanns frakke

hænderne er så lette sommerfugles lunger

ud af flodens iskolde puppe

foldes skæbnens fortvivlede romance.

Under livets mæthed

ligger kulden, hadet

sjælens travle fingre

stamper rimfrost ud af kroppe.

Træder vi vande i en vuggevise

skal vi vise vores hænders

sidste gnist i glimtvise ryk

rundt og rundt

i et viltert galleri

af barnetro.

 

 

:::

 

"Men en Kultur, der kun kan opretholdes i Kraft af Væsenernes Frygt for Straf, er kun en Dressur, hvor Væsenerne er nedsænkede paa Dyrets Stadium, og deres saakaldte suveræne Nation eller Stat derved kun er at ligne ved et Menageri eller en Cirkus, hvor Væsenerne kun ejer en indbildt Frihed, opretholdt i Kraft af en autoriseret Propaganda, der ligger langt borte fra den virkelige Sandhed."

          Martinus, Livets Bog stk 1812.

 

 

:::

 

"Der er to måder at blive narret på.
  Den ene er at tro på det, der ikke er sandt.
  Den anden er at nægte at tro på det,
  der er sandt."

  Søren Kierkegaard.