Troen på en Gud skiller dyrkelse af kommunisme fra dyrkelse af religiøse idéer. Troen på en barmhjertig Gud skiller dyrkelse af nazisme fra dyrkelse af kristentro. Ikke at tro på Gud er imidlertid også en trossag.

[]

Nb: det mest hjertevarme menneske, jeg har mødt i mit liv, var erklæret ateist. Jeg sætter personligt lighedstegn mellem det at have hjertevarme med det at være kristnet i sin handlemåde.

{[

Tro er mangel på viden, men viden er ikke mangel på tro. Man kan vælge ikke at tro, det forbliver dog en trossag, for hvordan bevise, at det, man ikke tror på, ikke eksisterer, med mindre det er noget, man kan have en viden om; var det imidlertid det, ville der ikke være tale om en trossag, så var det noget, man kunne vide, og derfor ikke havde noget behov for at tro på.

}{

Hvilke gudsdyrkere tror på et fantasifoster, der styrer verden med krige og ulykker?

][

En barmhjertig Gud er muligvis også et forvrøvlet udtryk, for hvorfor tillægge dét noget, som måtte anses for at være altings inderste kerne eller mål, nogen værdiladning; krige og ulykker er nu engang for det første fænomens vedkommende menneskeskabte, imens det andet kan være menneskeske-, menneske og naturlovs- eller følge af rent naturlovsskabte fænomener.

[[

Fandtes der imidlertid virkeligt noget der kunne kaldes en barmhjertig Gud eller en Guds barmhjertige søn, da ville han ikke kun være barmhjertig overfor en gruppe af mennesker kategoriseret udfra deres bestemte ('gode') handlinger. Det ville være en menneskelig farvning af noget, der i sagens natur MÅ være universielt og altruistisk. En farvning, der allerede optræder i diverse såkaldt hellige skrifter, og som, jeg ser det, må være en af hovedårsagerne til at diverse religioner kan tages til indtægt for så mange tilfælde af krige og ulykker i religioners navne.

----

Planteforædling er planteforædling; men man vil vel godt ud fra en filosofisk vinkel kunne argumentere for, at det som idé både er nazistisk og/eller ateistisk, men hvordan ud fra samme filosofiske vinkel argumentere for at det som idé er kommunistisk ?

----

Jeg har imidlertid helt umiddelbar forståelse for en trang til at ville holde tingene enkle eller sågar simple; det hører det gemytlige til, og er godt; men det enkle kan også have fine sprøde klange; at noget er enkelt behøver ikke at betyde at brutalitet og grovheder behøver at være det, der behersker - f.eks. en debat.

----

At samle på frimærker er noget håndgribeligt, hører altså ikke i sig selv til et metafysisk plan som sådan; at samle på frimærker er ikke et blot indre psykisk anliggende - endsige kan det siges at være et axiom, et eksistentielt grundvilkår. Julemanden er forsåvidt også et håndgribeligt fænomen, om det er sådan noget som stormagasinets julemand vi tænker på. Ligesom elefanter også er ret så håndgribelige. At trylle dem til noget uhåndgribeligt kan vi naturligvis godt gøre som et tankeeksperiment, og sådan fremstår usynlige, lyserøde, lugtfrie og vægtløse elefanter da også netop som noget ret fortænkt. Omend det skal siges, at elefanter netop er karakteriserede ved at være et af de pattedyr, der trods deres store massefylde, bevæger sig med en overraskende elegance. Når der tales om Gud tales der jo netop om noget, der går forud for den håndgribelige skabte verden, som vi sanser med en eller flere af vore normale fem grundsanser. Men forsåvidt man har en aversion IMOD at samle på frimærker kan jeg forsåvidt godt godtage at denne aversion kan betragtes som en art hobby man har. Men sammenblandingen af den håndgribelige tingsverden og den indre psykiske verden kan for mig at se kun blive billedlig, ikke at jeg vil agitere for en absolut adskillelse mellem ånd og ting, en sådan adskillelse vil igen kun være en idé, men det er alligevel vigtigt for den begrebsdannelse vi bevæger os i. Jeg har netop ikke talt om tro på tingslighed, men om troen og ikke-troen på et levende dynamisk noget som er omkring og i alle skabninger. Dette noget vil jo være dér uanset om jeg tror på det eller ej. Jeg kan vælge at tro på at der ikke er et sådan noget som bevirker at jeg er levende. Det forbliver i sidste ende en tro uanset hvad.

[}[

Fint nok om nogen her skulle have et ønske om at forsimple, hvad jeg tidligere skrev. Jeg mener ikke, at Gud er uhåndgribelig i betydningen ukonkret. Men troen på noget guddommeligt kan lige som tvivlen på det samme helt konkret tage sig vidt forskellig ud for hver enkelt af os. Det er nok de færeste mennesker i dagens Danmark, der oplever Guds tidstedeværelse så nærværende og så konkret, som den ses beskrevet så talrigt i Bibelen, men det er jo ikke dét, der gør at en beslutning eller et valg om ikke at ville tro, at der findes en guddommelig instans overhovedet, også bliver at anse for en trossag, det er alene fordi, det er noget, vist meget få mennesker direkte VED noget om. At meget få mennesker har en direkte viden eller direkte permanent kontakt er noget jeg formoder, og jeg ville stille mig om ikke skeptisk så ihvertfald spørgende om nogen kom og fortalte mig, at det for vedkommende forholder sig anderledes.

}[

Om du aldrig i dit liv havde set f.eks. en løve, og jeg så kommer og siger til dig, prøv at forestille dig en løve, og du så forestiller dig det her begreb 'løve', hvordan den så end må tage sig ud i din forestilling; at du har evnen til at forestille dig en løve, betyder jo ikke at løven så pludselig ikke eksisterer, også selvom du har et misvisende forestillingsbillede af den. Du tager udgangspunkt i det grundvilkår at man forestiller sig noget, der ikke eksisterer. Men hvordan er det, at noget ikke eksisterer, væsensforskellig for din forestilling, fra at du forestiller dig noget som eksisterer, men som du blot aldrig er kommet til nogen sanselig erfaring om?

[}[

[]

Det er ikke et spørgsmål om hvor mange eller hvor få, der ved noget om et eller andet; det er et spørgsmål om nogen som helst kan vide alt.

[[

Billedet Forestiller Noget. Men hvad er det, det lyver om. Det lyver om noget. Eller vil du sige, at det netop ikke lyver om noget, for billedet forestiller ikke noget (for dig)? Kan billedet med andre ord lyve om noget, det ikke forestiller?

]]

Billedet forestiller Gud

Billedet forestiller ikke Gud

Billedet kan aldrig komme til at forestille Gud

Men Billedet forestiller noget

Eller Billedet forestiller ikke noget

Billedet forestiller at noget eksisterer

Eller at noget ikke eksisterer

}[

Men billedet eksisterer slet ikke

for det at forestille er ikke at være

Billedet ER ikke, og dog kan jeg se det

Er jeg, der kan se billedet, som ikke er,

mon selv et billede?

]]

]}

Men så lad os da endelig høre, hvad videnskabens mest fremmeste fornuftsvæsener siger: Werner Heisenberg: "Når vi kommer ned på det atomare niveau, eksisterer den objektive verden i tid og rum ikke længere, og den teoretiske fysiks matematiske symboler henviser kun til muligheder, ikke til kendsgerninger." Med andre ord: findes der en verden uafhængig af vores iagttagelse af den? Det er det spørgsmål som moderne videnskab stiller. Men måske rammer Niels Bohr aller mest præcist hovedet på sømmet, når han til Einsteins udtalelse om, at Gud ikke spiller med terninger, replicerede, at han, Einstein, skulle holde op med at fortælle Gud, hvad han skal gøre. Dermed siger videnskabsmanden Bohr, at der ikke findes sådan noget som en objektiv virkelighed. Det er ikke menneskeligt muligt at påvise en objektiv virkelighed uden samtidig at gøre rede for omstændighederne hvorunder en sådan påstået objektiv virkelighed menes iagttaget eller påvist. Derfor er det et ret så subjektivt anliggende, hvad hver enkelt tror eksisterer eller ikke eksisterer.

Ø

Så snart jeg putter hende ind i rammen smækker hun med et brag. [ [[ [[ ]

Efterlønnen blev oprindeligt indført for at afhjælpe den på daværende tidspunkt høje ledighed hos især ungdomsårgangene. Derimod var og er, det vi i dag kalder, førtidspension, beregnet for folk, der af fysiske eller psykiske årsager ikke kan eller ikke længere vil kunne passe et arbejde. At afskaffe efterlønnen i en tid, hvor ungdomsarbejdsløsheden atter topper, p.t. på vej over de 15 % (i visse fag går hver tredje nyuddannede ung ud til lediggang), det synes ikke nødvendigt. Økonomer siger da også, at en reform ikke for nuværende er nødvendig - og først i så tilfælde vil blive aktuelt nødvendig i 2020. (Omend økonomer ikke har samme naturlovmæssigheder at gå efter, som ellers må være forudsætningen inden for almindelig gængs konventionel tænkning for overhovedet at kunne komme med forudsigelser om fremtidige hændelsesforløb)). Hvorfor skyder regeringen så et valgår igang med bombastiske udtalelser om at afskaffe efterlønnen helt og aldeles? Det gør den ikke bare for at vise handlekraft i forhold til en påstået samfundsnødvendighed. Eller alene for at få frigivet flere midler til yderligere skattenedsættelser. Det gør den først og fremmest for at tage luften ud af partiet Liberal Alliance i et forsøg på at få nogle af de i et valgår for regeringen så nødvendige liberale vælgere tilbage i folden.

[

[

note

}[

[

Det må gøres med foden det ene dun du holder rækker til fugl kvinder ligger på maven solnedgange er numser lavt sejler idyl jeg er bange for børn lever i en slags familie. [ [[ [}

Han havde skrevet sin kritik med rosende flødeskum i mit brev Han skrev, at min skrift synes henvendt til en elsket der har vendt ryggen til, og deri kan jeg vel kun give ham ret.

Et væld af tegn er knyttet til lys fra mundingen af dyb muld Et håndtag trækker mig ud som et vidnesbyrd om helvede Hvert skridt er en planke af øjne lukkede med duvende vipper. }[{ '}[{ }[[] ]

Måske er det allerede sket og intet løft vundet på badstuen når alle slag bør vindes på badstuen/ du rører nu igen: Du vinder! Du vinder! Nu rammer hun med en næve af dyne der skal være dun nok/ helt op over bollerne og intet løft vil vinde før du rører og nu damper det fra stenen uafbrudt. [[ [] ]9+

Du har vundet et hus som ingen anden end de dér der begynder med ruin vandt før &) hvorfor råber hende dér død og ryd, ryd til ingen nytte {} dæmoner forvandles eller finder et nyt sted at folde sig ud.

::: -

Set fra kraftvarmeværkets bevoksede kraterhøj blir det tydeligt at Gud patter på filtercigaret. ]}] ] ]}

Sølvernt Kor:

:::

Førhen fandt man hende beskæftiget ved brønden. Banditterne gik lige forbi med rygter om udrydelse og baghold. Her sad hun gennem mange jævne døgn nat efter nat. En rejse indad følger slutversets regn. At ofre tab og sejr. Og sjovt de tabte varsler synger. Verdenshjerte bag slør. Hun finder hånden på sin kind. Kald det en svane. Og kysset vil brænde en sti af alle tiders savn. Langt ind i søvnen. Her kan hun ånde frit, og så kommer angsten alligevel og bygger vægge. Her kan hun ånde frit, og så kommer angsten og åbner og sluger alt porøst indefra. Dette stød af jern og stjerne; inderst i din kerne, hvor vedbenden slynger sine ranker i bugtede linier, sover mellem kraniets knogler et helt rige af tjenere, hun ikke kan forstå. Aner allerede i den groftskårne marmorblok en tråd og bruger sit navn og sin tredje jeg-person. En blomsterkvist af brunt krøllede blade. Aldrig så nær breden, når isen presser dem op, er hans alibi for ikke at kunne snøre sig sammen til udspring. Bedre som han sidder savlende dér og tænker på Abraham, da han bliver båret ind i bjerget og mindes de 7 stammer, som går forud. Hovedet hviler mod knæene, imens hun sidder i atriumhuset med de dødes stemmer lukket hele vejen som et hus uden loft. Tyngden presser tungen, så strubens indre bliver synlig. Og hun skriger mod den røde skorsten. Surditasstøtte er krypternes svar. Kobbertragtene lægger ører til mirabelleblomsternes forlis. Én står udenfor. Han har taget den med sig, tænker hun, imens hun presser en figen mod håndfladerne. Fra Abraham til denne ovn langt ind i søvnen. Hun varmer sine hænder i et støvfang. En højfebril tanke river hende med. De store ledningsbaner i begge frontallapper svulmer op. På den måde udvider hun sig og forstærkes af havens blomster. Maleriet tungere og tungere mod et låg, vi lægger samvittighedsfuldt over. Prøver at redde dem op, skrive dem ind i et digt. Alle mulige padder. Atomnu: at spise brombær i en Johannes V-myte. Snøvlesyg holder hun salamanderen i sin hånd - endnu våd fra den fugtige sejlads i væggen. Hugormen soler sig på det flade stykke mellem ene og ene og ene. Hun ved ikke, hvad det vil sige at være menneske. Hun kender sig selv for godt. Forstår ikke disse grønne oppustelige arme. Dieseltraktoren trækker elme over marken. En lang fangstribe følger stammen - helt derude hvor de store silhuetter rejser sig meterhøje som skydeskiver gennemhullet af stjernernes glimt. De oprejste silhuetter af nødstedte børn vejrer i vinden fra helikopternes støv. Så sænkes farten et sted over bjergene transmiteret fra en drøm. Krigskomponisternes symfoniske værk: De roterende blade. Violinerne skvulper som ekkoer, og verden ophører i sekunder, idet hun lukker absencen ind.

Æske:

*

Selvom så livet alene betragtes ud fra en økonomisk anskuelse, bliver der trods økonomisk funderede advarsler stadig født menneskebørn; og sådan er det også med digte, også de har efter min mening en eksistensberettigelse i sig selv. Om nogen vil lege med dem eller ej, ændrer ikke på dette. De tanker, der er sat ind i verden, forsvinder ikke - heller ikke selvom de ikke er at finde på et stykke papir eller i noget andet medie; tankerne er levende og findes omkring os, som de kroppe vi engang i fremtiden vil bebo.

[}

}[

}[

[}[}

}[

* Havet blomstrer med vådeskud våger genføder øjne brændinger durk gennem pandebrask skyller synet med salt storkjover hænger parate over strandens sorte tang intet kan vække dit slumrende jeg sugekroppen har talt. {} {] }{

Italiensk for begyndere

* Det er mig, der er Jupiters måne. *

Kristentroen har i lange perioder været gået under jorden. De troende og deres tro er rent konkret underlagt det omkringliggende samfunds betingelser, men på et metafysisk plan er de og den også under indflydelse af det, vi kunne kalde tidsånden.

Iøvrigt er kristendommen i især sin katolske udformning pt da vist set taget med bukserne nede.

De kristendomstro og de buddhismetro og de asatro - er de der er tro mod henholdsvis kristendommen, buddhismen eller aserne. Udtrykket De asatro synes jeg ud fra en poetisk betragtning lyder dejligt af blomster i håret og mindre af blodsofre og blodshævn, så det.

I religiøs henseende synes folkekirken forlængst at have tabt sit lod i folkedybets bundløse og uudgrundelige brønd; måske netop fordi synlighed ikke altid eller sjældent er lig med åndelighed.

Undertrykt har asatroen ihvertfald været, selve indførelsen af juleaftens-traditionen er en konkret og decideret vedvarende snu afkobling af traditionen som oprindeligt et ingovonsk ritual. At Hertha-Nerthus-ingovon-kulten også har haft andre grunde til at have blegnet, er sikkert uomtvisteligt. Kulture blomstre op og kulture blomstre af - men kulture - og også religiøse kulture betinger hinanden og bliver hinandens forudsætninger eller opfyldelse på en helt anden og mere overvældende måde end vi overhovedet kan forestille os.

Kan godt forstå, at det er nærliggende at opfatte vikingernes tro som "lavåndelig", imidlertid betragter hver religiøs strømning det religiøse felt ud fra forskellige forudsætninger og indre (for)mål. Således vil jeg påstå, at den oldnordiske mytologi og den norrøne digtning ser åndeverdenen med et udgangspunkt i blodets puls og menneskets (også dengang) gryende jeg; imens den orientalske strømning mere betragter åndeverdenen ud fra menneskets åndedrag. Prana, livsånden/livsenergien bliver der, ikke sandt, det helt centrale. Det er så egentlig på sin vis to modsatrettede strømninger, omend deres åndeverden sikkert er den samme bare i forskellige og forskelligt sete udformninger. De to strømninger står over for hinanden som stavrim overfor hexameter. Det ene vækker jegkraften i mennesket, det andet harmoniserer menneskets vejrtrækning. Man kan godt opfatte en religiøsitet, der centrerer sig om menneskets spirende jegopfattelse som primitiv, men kun når man ikke tager mennesket og menneskejegets udviklingshistorie i betragtning. Allegorisk ville man så tilsvarende skulle sige, at et barn er primitivt, men en olding er højt udviklet. Men det ville ikke være fair at bedømme barnet og oldingen sådan, for betragter vi det fra en anden skala, så er oldingen degenereret og barnet nærmest noget oprindeligt og guddommeligt; sagen er jo at de begge på hver deres måde står tæt i porten ind til en anden verden, forudsat naturligvis at vi overhovedet godtager begrebet 'ånd' og 'åndelighed'.

Det handler netop IKKE om, at danerne blev katolikker eller protestanter, men om tiden før alting blev lavere til loftet, for nu at sige det på lige-til-måde. Jeg deler ikke den opfattelse, at folketro = lavt til loftet. Men det er måske fordi, jeg netop ikke anser katolikkers helgendyrkelse eller protestantismens svælgen i djævleafsværgelse (ved dåben t.eks.) som udtryk for den oprindelige folketro.

Dog har den katolske kirke givet husly til mystikere, der ellers ikke fandt nåde andre steder, trods deres indviede tilgang til en åndelig skuen.

Jeg vil umiddelbart antage, at den jødiske mysticisme er selve det gamle testamentes fundament, at essæerne som Jesus fødtes iblandt endvidere bar en mysterietradition, Jesus tildels gjorde op med - tildels var et udtryk for. Bibelen er i sig selv - og i sin oprindelse og oprindelige form - mystik både i form og indhold, på en sådan måde, at indholdet først åbenbares gennem formen; så vi må egentlig kunne hebræisk eller aramæisk for overhovedet at kunne forstå, hvad der dér fortælles os.

Mht lavt overfor højt - er det rigtignok et spørgsmål om perspektiv. Der findes i virkeligheden ingen forskel. Men vi har brug for at afsnørre os, for at kunne tænke selvstændige tanker, og derved skabes en kunstig grænse mellem ''højt'' og ''lavt''. Vores egen Søren Kierkegaard er et af de nærmeste eksempler på tragikken og sublimeringen i dette.

Vi har også brug for en anden form for grænse mellem det vi opfatter som lavt overfor højt af mere strukturelle grunde. Hvis ikke vi oppebar en sådan naturlig grænse ville vi blive oversvømmet af så mægtige kosmiske visioner at vort jeg/sind ville synke som en nødstedt jolle i en malstrøm.

Det giver god mening at nævne Kierkegaard og Nietzsche i samme strofe. De kan begge stå som en advarsel, og de kan begge stå som eksempler på de spørgsmål vi må stille os, og de prøver vi i sidste ende må stilles overfor. Prøver, ingen af dem, i mine øjne, bestod, og prøver, jeg derfor personligt må gøre mig meget små forhåbninger om for indeværende at kunne bestå.

}[

* Han kom tilbage fra millionhimlen med vanvidsfeer og en kvælerske. * }{

Den, der starter ud med at konstatere, at en anden debatør er et fjols, for derefter at spørge, om der da ikke er nogen, der har baggrundsviden om dette fjols, fra hvilket miljø han kommer, hvad han har lavet tidligere; hvorfor spørger vedkommende dog om dette, når han allerede HAR konstateret, at manden er et fjols. At et menneske, der ikke har den samme opfattelse som en selv, er et fjols, det behøver man naturligvis ikke føre bevis for, det er selvklart.

[{} At sammenstyrtningen af det tredje (eller syvende tårn om man vil) udgør et hændelsesudfald, der må vække til undren, kan jeg ikke se, at der er noget odiøst i at mene. }[] Jeg mener at man med noget mere omhu - måtte kunne behæfte påstanden om Bin Ladens tidlige død med noget mere underbyggede kildehenvisninger.

}{

Ja, mange mange tons sprængstof det lyder vildt. Også FOR vildt. Hvad med påstanden om, at materialerne i tårnkonstruktionen ikke vil kunne smelte ved de temperature, som en almindelig brandudvikling bevirket af en kollission med et aeroplan, kunne bevirke? Var der ingen tale om eksplosioner overhovedet? Ingen brag? Ingen seismografiske rystelser?

{]

Man kan i forhold til nævnte påstand undre sig over, hvordan NOGEN kunne undgå at opdage, at flere hundrede tons sprængstof blev smuglet ind i WTC; men man må ligelunde undre sig over, at NOGEN ikke noget før opdagede 4 flyvere ude af rute , og hvorfor intet antiluftskyts kom i anvendelse.

][ At der ingen overordnet instans med overblik over hændelsesforløbet fandtes forekommer mig helt ubegribeligt, når man påtænker hele forløbet med Den Kolde Krig og alle årene med internationale terroraktioner, hvorunder ikke mindst hørte flykapringer, så burde det være et ret så velkendt scenarie, som der burde have været forberedt et virkningsfuldt beredskab for. At verdenshandelscenteret ville kunne være et oplagt mål ligger også lige for - ikke mindst da der jo allerede havde været terroranslag med sprængning i en parkeringskælder.

{] Antiluftsskyts er beregnet til landets forsvar. Om et fly, om det så er et passagerfly med helt uskyldige passagere ombord, befinder sig ude af rute med retning mod selve forsvarets helt centrale kommandobygning, så vil USAs forsvar vel næppe vægte de helt uskyldige passageres liv højere end hele nationens sikkerhed.

]{[ Når det så anføres at ingen har røbet "hemmeligheden", hvad denne så end består af, er det jo ikke et argument for at der ikke findes nogen. Ligesom det jo er rigtigt, at bare fordi alt ikke kan forklares, så betyder det ikke nødvendigvis, at der er noget fordækt ved sagen. Men det bør jo så efter min mening undersøges, vi vil jo helst have, at der er en forklaring, resten må vi ellers overlade til tro. Under alle omstændigheder forekommer en invasion af Irak og Afghanistan utænkelig uden en tilsvarende hændelse som den forudgående WTC-katastrofe. Jeg giver ikke udtryk for, at det nødvendigvis er ligetil med sikkerhed at bevise Bin Ladens tidlige bortgang. Men finder heller intet holdbart bevis for, at han lever.

{]

At flykapringerne i Mellemøsten og Europa sammenlignet med 11.9. 2001 var forholdvis kvantitativt ublodige skyldtes jo i vid udstrækning, at det oprettede beredskab og diplomati fik afværget de værste følgeskader, der helt angiveligt - ligeså godt kunne have bevirket rigtig mange passageres terminalafgang. Det er ganske vist rigtigt, at målet var et andet, nemlig tilvejebringelse af kapital eller frigivelse af fanger; men risikoen for at et sådant kapret passagerfly forårsagede omfattende skader på civilbefolkningen var ikke desto mindre manifest til stede.

* Ritualiserede tanker er orgasmens kommandovej. *

* Se mit bryst som du har diet ... retfærdige dommer. *

* MÅSKE BLIR DET ALLIGEVEL TIL NOGET

MÅSKE ALLIGEVEL DET BLIR TIL NOGET

MÅSKE DET NOGET ALLIGEVEL BLIR TIL

MÅSKE NOGET ALLIGEVEL BLIR TIL DET

NOGET BLIR TIL DET ALLIGEVEL MÅSKE

BLIR DET ALLIGEVEL TIL NOGET MÅSKE

DET ALLIGEVEL BLIR TIL NOGET MÅSKE

TIL BLIR NOGET ALLIGEVEL DET MÅSKE

DET BLIR TIL NOGET DET BLIR TIL DET

NOGET DET BLIR TIL NOGET DET NOGET

BLIR TIL DET MÅSKE DET NOGET BLIR

TIL NOGET DET BLIR TIL NOGET DET

BLIR ALLIGEVEL ALLIGEVEL TIL NOGET

DET BLIR ALLIGEVEL TIL NOGET DET GØR.

[

[}

{[}]

[{

}[{

][}

*

*

TV SOM EN DEL AF OPTRAPPENDE KONFLIKTER

TV2s metoder er stærkt forkastelige. Det ligner mere og mere en bestillingsopgave med et bestemt sigte. Det er en hel stand, der kastes en grim "underbygget" mistanke på. Det kunne lige så godt være sygerplejerskene, jordmødrene eller postbudene. Men hvad skal det til for! Jeg har hele tiden tænkt, at det er bestillingsarbejde, også før metoderne her blev afdækket. Medierne er afhængige af den hånd, der fodrer dem, og sådan er det blevet i stigende grad efter at den frie konkurrence på medieområdet blev lovdekreteret. Til gengæld er kvaliteten, som ellers var et af hovedargumenterne, ikke blevet den mindste smule forhøjet, i høj grad tværtimod. Jeg er i den heldige situation, at jeg i alle årene, hvor disse forandringer pågik ikke havde fjernsyn, således at jeg kun sporadisk så udsendelser, når jeg ikke kunne blive fri, fordi visse folk var så uhøflige ikke at slukke deres apparat. Derfor tror jeg, at jeg så tydeligt har registreret den gradvise og drastiske forringelse af ikke mindst nyheds-udsendelserne. En ting er, at journalister til alle tider naturligvis må foretage et redaktionelt valg, sådan fungerer min hjerne og mit sind på sæt og vis også. Men en anden ting er den stigende grad af manipulation, herunder ikke mindst billedmanipulation og shortcutting, der pågår. Så har vi to tårne der bliver toppederet af flyvemaskiner, og kort tid efter finder amerikanske soldater i en simpel hytte i Afghanistan et videobånd, der angiveligt indeholder et interview med det, man antager er Usama Bin Laden liggende på et lerstampet gulv, hvor han i utvetydige vendinger lader den interviewende/samtalende samtalepartner forstå, at han har en finger med i spillet. Men ser man på videoen må denne Usama Bin Laden have gennemgået meget kraftige ansigtsoperationer, for intet i hans ansigt og hele fysigonomi svarer helt præcist, men lyset er dunkelt, og sugestionen pågår. Siden har der ikke været en eneste sekvens med billeder, der viser, han er i live. Og den omtalte video, har jeg ikke set fremstillet i medierne siden. Kun hans stemme og fastfrosne gamle billeder. Det er ikke bare den redaktionelle linje, den er gal med, det er mere det, at medierne er et af krigens mange våben. Herhjemme har vi også set det, når man bruger arkivmateriale i situationer med aktuelle begivenheder, men 'glemmer' at fortælle, at der altså er tale om arkivmateriale med begivenheder, der er foregået et andet sted til en anden tid. TV2 s linje her er jo heller ikke bare en redaktionel udvælgelse - men det synes, at der er tale om aktiv handlen for at provokere en bestemt dagsorden, der passer til et bestemt forudsat billede af, hvordan man gerne vil have, det skal stå frem i offentligheden. Derved gør TV2 sig til et politiserende organ, og det er der intet nyt i, at de vitterligt er - et organ for en bestemt del af det politiske system.

SAXOKYLLING

Han kan blive lørdagskylling kan han, og for den sags skyld gerne få et jernkors på af dimensioner. Jo naturligvis var det en bedrift at gütten fik Mexico til at ligge Italien. Han er sikkert ikke noget dårligere menneske end nogen anden cykelrytter - eller bedre for den sags skyld, men det er bare det, at jeg faktisk i det hele taget ikke bryder mig om folk, der snyder. Ja, det er sandt, han er jo sådan set dømt på indicier, og dét at han i første omgang omgikkes den detalje at Mexico og Italien jo ikke ligger helt det samme sted på verdenskortet. På den måde undgik han den kontrol, der i fald han var ren ... kunne have frikendt ham. Spillereglerne er vel, at man må underlægge sig den samme kontrol på de samme vilkår som alle andre, hvis man vil være en del af det game. Som sagt har jeg intet imod manden, og synes faktisk, fra det jeg har set, at han måske er endda mere sympatisk end så mange andre cykelryttere. Men jeg tror bare at doperiet er blevet så meget en del af det, at ingen længere kan vinde ved fairplay. Og vil forbundet gøre op med det, må det holde justits, også overfor folk der vil unddrage sig den i den henseende nødvendige kontrol. Han skulle bare have spillet med åbne kort. Og det burde alle cykelryttere gøre. Jeg synes ikke bloddoping eller nogen form for trylledrik fra Galien eller omegn er acceptabelt egentligt. Det blir sgu for syg en sport, at folk skal ødelægge deres liv og helbred bare for at blive en 'vinder'.

* En himmel af tvillingeblommer. *

' Vi har de dødfødte til fælles. Og at vi blev pillet ved.

[]}

Sneglen flashes og flasher. Hvad laver den der, vil jeg spørge. Linjen bliver på én gang mere tyst og knap, er sneglen på vej nedad det reb, hænger der nogen udover gelænderet i rebets anden ende, er det måske en ibirsk skovsnegl, der har muteret sig via en kældersnegl, og er den på vej over på en fingeret strangulation, og hvor mange reb er der tale om, er de af nylon - blå nylon, eller er der tale om reb, som de fra Skatteøen; går det langsomt op for os, at sneglen ingen steder skal, at den bare 'er' på gelænderet, og at det hele bliver holdt sammen uden nogen egentlig fortsættelse eller bevægelse, at jeg som læser selv er den bevægelse i et enkelt fortættet nature morte, fordi det er mit spørgsmål og min anelse, der bestemmer retningen - og ikke digtet der dikterer mig noget om gik gak går ad.

[]}

Om ikke islam fandtes, ville kristendommen ikke have en tilstrækkelig håndfast skygge at forholde sig til; og omvendt hvis ikke kristendommen med sine to testamenter og sin apokalypse havde været til, så havde islam heller ikke haft nogen forudsætning eller noget formål at opstå af eller for.

Eller jeg kunne stille disse måske tilsyneladende vanvittige påstande op på en anden måde - ved at spørge: Hvordan ville kristendommen og kristendommens historie have udviklet sig, hvis ikke Muhammed havde suget alt det, som kristendommen måtte kaste af sig for at blive kristen, op i den af ham indstiftede religion? At kristendommen var en voldelig religion de første hundrede år efter Jesu korsfæstelse, er ikke noget jeg vil påstå; de kristne var jo netop i den tidlige tid i vid udstrækning forfulgte, og i den grad ofre for vold. Men efter kirkemødet i Nikæa år 325 kommer der andre boller på suppen, og kristendommen gik da fra at være en forholdsvis offensiv religion til i stigende grad at være deffensiv. Troen blev i de følgende mange århundrede i vid udstrækning udbredt via sværd. Det er noget, der skete helt bevidst og i kristendommens navn, i og med at den deffensive linje blev helt bevidst grundfæstet ved det nævnte kirkekoncil. Islams grundlæggelse falder tidsmæssigt sammen med denne stigende omvendelse ved sværd, og det blev ikke mindst muhammedanerne, der blev genstand for den største akkumulationsudløsning af denne tendens til omvendelse med sværd qua korstogene. Efter korstogene synes tendensen gennem de følgende århundrede at mindskes, omend vi jo også har set tendensen poppe symptomatisk op i vor egen tid. Så på den måde synes jeg godt det kan anskueliggøres, hvordan en vis brod ( i kristendomsreligionen ) helt konkret blev omend ikke fjernet så dog mildnet i og med islam, der fik en ikke lille lynafledende rolle der.

Woodhenge

Det løb Magnus koldt ned af Ryggen

Bestillingsopgaver har været en betingelse for kunstnere i gennem mange tider. Og det at f.eks. en digter får en opgave om at skrive et digt med udgangspunkt i et bestemt emne, tema eller i en bestemt begivenhed eller idé - eller måske direkte som noget rettet mod en bestemt begivenhed, det udelukker ikke nødvendigvis at der i værket alligevel ses udfoldet en kunsterisk frihed og nødvendighed. Der gives også i den tid vi lever i kunstnere, der får en stor del af deres skabende energi - netop fra det faktum, at omgivelserne tilskynder dem til en endnu øget kunstnerisk produktivitet. Der ligger jo også en anerkendelse og værdsættelse alene i det faktum at man som kunstner bliver efterspurgt, og det kan især have betydning for den slags kunstnere, der ellers har svært ved at pleje social omgang med andre mennesker - at mærke at deres udøvelse HAR en væsentlig betydning for nogen.

En kunstner kan have frie hænder selvom opgaven er bunden; det afhænger af kunstneren. Nogle kunstnere finder det ansporende, og det er et spørgsmål for hver enkelt kunstner, hvor balancepunktet ligger for, hvornår noget er ansporende og hvornår noget er lammende eller begrænsende. De eksempler du nævner taler for den pointe du har - men man kan også tænke sig andre eksempler. Tænk blot på Michelangelo, Raffael, da Vinci, Rembrandt etc. de fik alle i forskellige grader bundne opgaver. Den kunsteriske nødvendighed og den kunstneriske frihed må stå sin prøve overfor krav, der kommer inde fra den enkelte kunstners egne fordringer - såvel som de krav, der måtte komme kunstneren imøde udefra. Det er uomtvisteligt at disse udefrakommende krav helt sikkert kan drive en kunstner væk fra sine "nødvendige" værker. Det kræver stædighed og følsomhed at være tro mod den egentlige indre fordring. Og ofte vil kilderne netop tørre ud, hvis fokus lægges for meget i omverdenssynet. Og hvad enten en kunstner er for meget ude eller for meget inde vil depressionen i den sidste ende være det, der gør balanceringen og den indre nødvendighed til alfa og omega, friheden er noget, der i de fleste tilfælde skal kæmpes for, den kommer ikke bare af sig selv; det hele afhænger af, hvordan kunstneren tænker om sin egen rolle og sin måde at være til, at kunsten ikke kun er det, der er indenfor rammen, men at kunsten kun bliver hel i den grad mennesket selv bliver en helhed. Men bevægelsen mod helhed er ikke altid nødvendigvis en bevægelse eller et kunstværk, der af offentligheden vil blive flashet. Mange kunstværker er jo netop opstået af en destruktiv drift efter at rive helheden ned. Men da er kunstværket stadig et forsøg - et råb i orkanens øje om at hele den sprække, som den pågældende kunstners jeg synes at drukne i.

Tiden afgør tonernes farve:

Beslut dig for hver dag på bestemte tidspunkter at gøre noget, som er helt nyttesløs, og som du ingen som helst egentlig nydelse eller vinding har af at gøre. Spring aldrig over at gøre det, men gør det punktligt og præcist, hver dag samme tidspunkt - den samme handling, som du på forhånd har bestemt dig til.

}{ Ja nydelsen kan jo være en meget udspekuleret fætter. Men det, som at det handler om, er at du foretager en bevidst valgt beslutning, altså ikke noget, der er drevet af ubevidste impulser og drifter. Det er altså en handling, du gør ud fra egen indre frihed til at gøre det, fordi du har taget en beslutning om at ville gøre det, og ikke som det ellers er med tvangshandlinger; (ikke at jeg dermed siger at overspringshandlinger nødvendigvis er tvangshandlinger, og hey mener heller ikke at salsa kan siges at være nogen af delene, da dans i min optik i høj grad er en måde at bevæge sig meningsfuldt på). Den valgfri handling behøver ikke noget fikumdik, det kan være meget enkelt, faktisk er det bedst jo enklere handlingen er. Hvis du har et ur, kan du hver dag klokken f.eks. 18.00 skrue den store viser en time frem for straks at skrue den tilbage igen. Det vigtige er som allerede nævnt ikke handlingens art, men det at du har besluttet dig for det, og gør det af egen fri vilje. Ikke fordi du skal rapportere til nogen, hvor 'dygtig' du har været - e.l. - men ene og alene fordi du vil lære at bruge din vilje med vilje.

}{ En overspringshandling er vel kun en overspringshandling, forsåvidt at jeg ved at udføre handlingen springer noget andet over, og at det netop er DERFOR, jeg handler sådan, FORDI jeg VIL springe noget over. Det kan jo give god mening at udføre sådanne handlinger, idet visse løsninger netop findes i det ubevidste, forstået sådan at jeg, når jeg aldrig holder pauser eller overspringshandlinger, i dén grad kan stirre mig blind på en opgaves løsning eller problematik eller hvilket forhold, det nu handler om. Det er i pauserne det vigtige sker. Ingen musik uden pauser!

En del af dém er fra gravkammeret. De er taget her i sommerferien, såvist nær et, der er taget for nogle måneder siden. Hæ, vi har lige været i cirkus. Børnene var meget revet med. Det her var jo med Bamse og Sebastian og alle de andre dyr. Men vi gik nu også imens legen stadig var god - dvs i pausen. Borgen? Ha ha - argh, sådan noget kan kun slikkes meget længe og vedholdende. Det vil jeg gerne tro ... Argh. Hæ hæ. Jeg har levet med et par stykker. Næhæ, ikke den slags cirkus, som vi just har frekventeret ihvertfald. Han er lidt ude i min verden efter det fis med pornohornoseoghor. Det var sgu ligeså malplaceret som hvis man havde sendt Bamse ind i en dildoshop.

Øvelsen hedder - eller ordene i øvelsen siger: JEG VIL - JEG KAN IKKE - MEN JEG SKAL. Øvelsen er til for at ophæve oplevelsen af at have for mange forhindringer. At styrke viljeskræfterne med andre ord. At få tankerne gjort smidige for vilje. At få vilje ind i tænkningen. Sensommeren er på vej med sine meteornedslag. Det skal antænde en gnist i dit indre Den samme gnist Nietzsche bortødslede. Ja han lod sig formørke og blev et instrument for denne verdens næststørste lyseslukker - Ja. Og i viljen. Jo, han gik forud, han gik ad kristusvejen og trådte galt. Ligesom Kristus jo også allerede havde gået af Nietzschevejen og trådte rigtigt. Fortæl er det noget fra Andesbjergene? Alt det kirken vil afsværge sig har ofte sin rod i kristen eller præ-kristen eksistens. Det er sjældent at opleve ved film fordi billedernes rushrus for det meste drager vores mulighed for fri tænkning væk. Det handler for det meste om blot og bar pirring. At gøre øjet til fordøjelseskanal fremfor at være en port for reel sansning.

Að öðru leyti:

' På islandsk er 'bill' nok mere naturligt at bruge nu om dage for automobil end 'bifreið' - på (godt nok ikke helt) samme vis som det på dansk er mere naturligt at sige 'bil' end 'automobil'. 'Bif-' kan rigtignok betyde 'bæve', men det kan også betyde 'bevægelse' eller 'rystelse'. Imens ordet 'reið' har en vid række af betydninger. Det er ordet for bogstavet R, hvilket er meget interessant, idet R udtalt i det islandske sprog er meget signifikant ved netop det, at der rulles kraftigt på R'erne, så selve ordet 'bifreið' udtrykker altså både rent lydligt og billedbogstaveligt 'en rullende bevægelse'. 'Reið' kan så også betyde RIDT, TRANSPORT PR HEST eller det kan betyde VOGN og endelig kan det i flertal : 'Reiðir' : betyde et tordenskrald. ' [ }[ }][ }[

*

Jeg kan godt forstå, at det er nærliggende at opfatte vikingernes tro som "lavåndelig", imidlertid betragter hver religiøs strømning det religiøse felt ud fra forskellige forudsætninger og indre (for)mål. Således vil jeg påstå, at et menneske, der anskuer sagen fra den oldnordiske mytologis og den norrøne digtnings natur ser åndeverdenen med et udgangspunkt i blodets puls og menneskets (også dengang) gryende jeg; imens den orientalske strømning mere betragter åndeverdenen ud fra menneskets åndedrag. Prana, livsånden/livsenergien bliver der, ikke sandt, det helt centrale. Det er så egentlig på sin vis to modsatrettede strømninger, omend deres åndeverden sikkert er den samme bare i forskellige og forskelligt skuede udformninger. De to strømninger står over for hinanden som stavrim overfor hexameter. Det ene vækker jegkraften i mennesket, det andet harmoniserer menneskets vejrtrækning. Man kan godt opfatte en religiøsitet, der centrerer sig om menneskets spirende jegopfattelse, som primitiv, men kun når man ikke tager mennesket og menneskejegets udviklingshistorie i betragtning. Allegorisk ville man så tilsvarende skulle sige, at et barn er primitivt, men en olding er højt udviklet. Men det ville ikke være fair at bedømme barnet og oldingen sådan, for betragter vi det fra en anden skala, så er oldingen degenereret og barnet nærmest noget oprindeligt og guddommeligt; sagen er jo at de begge på hver deres måde står tæt på porten ind til en anden verden, forudsat naturligvis at vi overhovedet godtager begrebet 'ånd' og 'åndelighed' som substans for en 'åndeverden' .

* Der er ikke mange sande ansigtsformer der er bløde linjer og især omkring templet mellem de diamante facetter ligger masken som du slår din lille pande varm på glaspladen reduceret til et lille skår så langt øjet kan se tårer løbe over ikoner vinden driver afsted. lj }][ * { }[ [}

* Er det fordi mørket rører ved huset at lyset tændes i det eller husker din krop sin sidste berøring fordi du bor indeni det hus mørket har rørt ved de sten som sidder i muren alt hvad der er sket rørte du ved dem inden du trådte ind og hørte du en lyd som om nogen havde lagt deres ører ind i stenenes rige og med et sagte ekko havde fået lyden til at lyse af sig selv i din krop. *

*

Et eller andet sted der oppe i et blødt punkt står manden med bankepikken, og triumferer.

Død mands plæneklipper kunne det ikke godt være en rolle for Johnny Depp?

Du fik most af den time du kendte mindst.

Hippiemåne.

Denne pludselige død i sommergræsset, denne bortgang i vinterlig sne. Fatalismens afgrund.

]{

}[]

[

}][

*

'

Før vi kunne komme af vejen, begyndte lynene. Hver gang de krøb op over himlen, nev Verner sin nabo i armen og pegede. Så meget mere forbandede fløj fuglene over tagryggene, hvor røgsøjler knækkede, og pressedes nedad. Hver morgen fra da af gik vi i forbøn, og hver velforberedte anråbelse lagde sig lige så fint til rette. Dyner dækkede allerede gårsdagens uvejr.

'

*

Det var det år, hvor alle roserne på Rosengårdscenteret gik ud. Et meget symptomatisk billede på den beskæring centeret samtidigt var udsat for. Fra byrådsmøderne forlød det, at selv vennerne, de velmægtigste af kernevælgerne, løb panden mod muren. Folk kunne ikke gøre andet end faldbyde, hvad de fra de nærmeste omgivelser kunne få foræret. Med gæld op til ørerne bønfaldt de børnefamilierne skære endnu dybere i såret. Hele vejen rundt stod armodet ridset.

Men det interessante i livet er jo hvilke fænomener, man tillægger en størere betydning end andre. Og selv tillagde jeg det en forholdsvis og ihvertfald ikke ringe betydning, at roserne på Rosengårdscenteret var gået ud. Den sorte sæk havde jeg jo selv set - efterladt dér ensom og malplaceret. Endnu et fuldklart billede på tingenes tilstand. Vælgerforeningen, som forlængst havde nedlagt sig selv i denne del af sognet, var druknet i symposier og var for en vis dels vedkommende sevet ind i folkepartiet. Den daværende viceborgmester havde ført an i drikkeriet. Han trænede også skarpt hver eneste dag. Men alligevel var det immervæk ikke mindst hans fortjeneste, at Rosengårdscenteret overhovedet var blevet til en realitet.

][

Gentagende gange har jeg set de ældre medborgere gå syngende i deres gule protesttrøjer i to lange rækker med bannere og slogans og en harmonikaspillende mand med retning mod Rådhuset. Hver gang har jeg mærket en tåre krybe frem. Som den gang jeg så de mentalt handicappede tilslutte sig velfærdsdemonstrationen med samtlige deltageres mest originale og mest originalt udformede slogans. Jo jeg er helt sikkert en alt for flink fyr. Eller også har jeg bare ikke i tilstrækkelig grad optaget den kynisme tidsånden ihærdigt har forsøgt indblæst i vore lunger. Det berører én at opleve sådan noget. Hvorfor oplever man ikke generationerne, spændt op på deres gæld, i højere grad demonstrere for pengene har det bedst i borgernes lommer ? Og hvorfor ville det berøre mig i meget mindre grad?

*

* Et menneske rider sig selv op over ni sammenklumpede tegn derop fra nogens veltrimmede krop hvor fedtet byder sig til om blot hovedet farves rødt må trækstier snydes røgsignaler stige flyv nu flyv ud af næven på hver en svineslagters skrig anråb hindbærkrat om mere medgift end ildstedet har våben viber hænger frarøvet svimlende summer reder af mos barberet til støv. *

Kaptajn Bjørneklo

I min barndom voksede der visse steder stor bjørneklo; der var også områder med tordenskræppe, hvor netop dén vækst havde total dominans - i en sådan grad, at området var vores foretrukne stålorme-fange-sted. Når jeg besøger de samme områder i dag, kan jeg se, at stor bjørneklo ikke har indtaget mere plads end dengang, det er nogenlunde det samme, måske er den endda blevet lidt mere spredt voksende. I det hele taget har jeg, når jeg har bevæget mig rundt i det danske landskab, ikke bemærket at bjørneklo var påfaldende voldsomt udbredt. Hen langs Tange Å er der en spredt forekomst; og på visse andre egne kan der i hulninger og lavninger være en relativ tæt forekomst, som en del dyr NB nyder stor gavn af. Så når man i de sidste år har talt om bjørneklo som en invasiv art, der udgør et kæmpe overhængende problem for landskabsplejen, så synes jeg på sin vis, det har været ude af proportioner, at man vil udstikke påbud om total udrydelse. Det er et tidstypisk træk. At der tegnes skrækscenarier op omkring en plante, der allerede har befundet sig i landet ihvertfald ikke mindre end et halvt hundrede år. Sprogbrugen er en parallel til det politiske sprog, der de sidste årtier er vokset frem omkring indvandrede medborgere - og i det hele taget alt og alle, der ikke befinder sig indenfor et meget snævert normalitetsbegreb. Der er sket en invasiv sivning ind i sproget. Den er ikke kun sket nedefra men i lige så høj grad ovenfra - med dannelsen af et vidt udbredt og benyttet nysprog. De implementerede ord er statsregulerede og ditto dikterede.

Men efter min mening er stor bjørneklo en stor og flot plante, som det ofte glæder mig at se - både nu som i min barndom. At det skal gøres ulovligt at have den på sit grundstykke, hvor stort dette end måtte være, forekommer mig tåbeligt og helt hen i vejret.

' Kommissær Columbo har trækpapiret langt nede i Edgar Allan Poes suppe. '

' I A SO BAD. '

* Mellem skak og kastanje er jeg ild. *

' Lad den, der benægter at være narkoman, blive den først stenede. '

' Hjernedødskraniet spillet med foden. '

Nat i Stansted

Det er nat i Stansted][}[]}][ skyer driver over skyer hedebølger [{][[]}[]}[]}[}]}[][}[}[}}[}[[}{[stryger hud Det er nat i Stansted[][}][[] duft af kaffe mellem her og nord Det er nat i Stansted][}[][}[ vogne skramler delirisk børnene søger [{[[]]}[}]]}]}]}]}]}]}}]}]]}}][{ moster Hanne Nat i Stansted][[]}}[][}}[]}] taler med hånden til pittbull albino Det er nat i Stansted{[[][][} et net af hidsige tegn Det er nat i Stansted[{[]][[] en spasser tænder solen Det er nat i Stansted[]}}]]}[ brysterne vugger i skåle af ild Det er nat i Stansted[{]][{]] vi venter på regn. {[ {[ {[] ][{

* Flere personer af mere eller mindre gennemlyst karakter ser klovnen kysse den violette sky den violette sky er en hat historiske personer kan bebo som under en klokke med hver sin afgrænsning optegner de hinandens status halvvejs inde under hatten kysser klovnen forskellen på bøn og dom vipper perspektivet en anelse ind i sit hermetiske blik. *

' Jeg skal ikke have ondt af mig selv mit selv er stort og overvældende og bagved ligger slimen som en rigtig dårlig undskyldning. '

* "Bevar Sdr. Stenderup skole og lokalsamfundets væg." *

* Rif det store bjerg taler til mig om korthed digtets hårde smæld. *

'

Fiskene falder fra himlen

som sorte bomber af skyld

eksplosionerne holdt du i næven

under vingernes iltre sus.

]{

[{]

}][[]{

][{

[[]}

:::

* FULDTRÆFFER TRÆFFER FULD VEJSIDE SIDEVEJ. *

* KUGLERNE REGNER REGNEKUGLER KUGLERNE RAMMER KUGLERAMMER. *

*

Hvem lærte os at vaske hænder

hvem gav os vore regnestykker

som guldbroderede ornamenter

hvem slog den kølige vind

ind med flammer i vort blod

hvem tog den skæve skygge

ud af vore hellige skrifter

hvem sendte duer afsted efter kvisten

og bar vore bøger tilbage fra havet?

*

* Rasmus Graff er sprogets Abbé Pierre. *

' Ræven går ind af den ene låge hønen ud af den anden. '

* Om vinteren sover vokalerne i jorden om sommeren tæller de til syv ved at flette fingrene som et fadervor med skylden og det onde skubbet ind i og foldet ud af hver sin årstid. *

' hver pilles taktstreg bærer musik tilbage til et træ i blomst. '

' Jeg har det ok, har lige været til et forældremøde med en kanon god energi. I hverdagene arbejder jeg lige for tiden som løsarbejder. Har du hældt rosenolie i tastaturet eller HVA!? Så måtte jeg en periode overføre en del [altså tegn] Også hende ... det er muligt. Det var på Hvilehjemmet. Ja hæ tænkte sgu nok, det er en spildesag, det tager noget tid, så går det over af sig selv, det gjorde det ihvertfald med vores, da en af børnene hældte rosenolie ned i det. Er det i Hønsehuset, at Hvordan mon du har det nu er optaget? der ser ud til at være en del natur omkring, er det ved en gård? Revl og krat, hæ, vi savner godt nok landlivet indimellem her fra vores tredje sals I lige måde måsentrut fra Kongebjerg Tak for det, lyder godt. Nu skal jeg knalde brikker!

'

taxa rent antiklimax, første runde, jeg decideret følte ubehag ved. Men min bank har sendt mig en æske overtrækschokolade. Ja, smag på symboliktingen der, men det var fin fin chokolade i fin fin guldæske. Hvorfor? Så ønsker de dig tillykke med da? Altså hvad? Jamen har du ikke fødselsdag i december? Solen otte grader i skytten? Sært Mener du er født, da solen stod otte grader inde i skyttens tegn.

I slutningen af november træder solen ind i skyttens tegn, d. 27. november 1962 var den t.eks. 4 grader inde i skyttens tegn. Stærkt fulgt af Merkur iøvrigt. Ca. en grad pr. dag. Så den har jo været mange grader igennem tiden. Hvordan mon du har det lige nu? Det samme samme. Det er, som det er. Hvem ved hvor livet bærer en strandet hval hen. Der er nok ikke nogen bestemt grund vel? Det er foruroligende... forhåbentlig går du fri af efterfølgende uhensigtsmæssig panik. Billedet med hvalen rækker ikke, det er jo så mere sgu bikuben du har sluppet fri? Forhåbentlig går DU fri ... Du er nød til at finde dig til rette i det åbne sår - nu du har fritstillet det. Den kan måske og i en vis grad og i bedste fald skærme dig for visse panikløsninger. Men sorgerne er ikke udrydningstruede som hvalerne.

'

' Hvem spørger mon om helt frivilligt at hænge her i hvalposen? (Der er hærværk i hvert åndedrag). '

' HVALER ER FUGLE I SLOW MOTION. '

* Læs Asger Schnack i Trappe Tusind :

"Hvad mener vi med, at noget af kroppen er sprog? Hvad mener vi med, at naturen kan tale? Og er det i virkeligheden noget andet end naturen, vi tror, at vi hører? Er der noget ingenting imellem hvert græsstrå, som taler? Og hvad siger dette ingenting? Er der et tomrum, vi kan stikke hovedet ind i, et tomrum, som kalder evigheden for sekunder og tikker? Det hele er lidt anderledes, end vi troede [..]

[..]

Efter en længere pause indser vi, at pausen er en slags musik (forstået som pause og ikke som ’musik’), at pausens længde er en slags sprog [..] "

[][]

[]

[]

[][]

[]

' Robert Henningsson har spist af tvillingeægget. '

' Fortæl mig om dine erfaringer med Nordjylland To fede kaniner kravler ud under et jordskred. '

' I dag er det 50 år siden at syndikalisten Christian Christensen døde. '

' I følge dokumentarserien Apokalypse er det i dag 66 år siden Ernest Hemingway gik i land ved Normandiet. '

STÅPELS

' Glem alt om storhedsvanvid: hvem ville ikke hvis hun eller han især han men måske alligevel især hende lå på jorden på ryggen ja eller sågar og så gerne omvendt rage op over den streg Yoko trak rundt om kloden og som Villy vil have forlænget med en meter. '

IKB

'

En voksen, der har glemt, hvad det vil sige at være barn, må se på barnets tilstand som ren og skær sindssyge. Hvis en sådan voksen vil komme til en genforståelse af barnet, må det derfor for en stund gå ind i denne sin "sindssyge".

'