Efterlønnen blev oprindeligt indført for at afhjælpe den på daværende tidspunkt høje ledighed hos især ungdomsårgangene. Derimod var og er, det vi i dag kalder, førtidspension, beregnet for folk, der af fysiske eller psykiske årsager ikke kan eller ikke længere vil kunne passe et arbejde. At afskaffe efterlønnen i en tid, hvor ungdomsarbejdsløsheden atter topper, p.t. på vej over de 15 % (i visse fag går hver tredje nyuddannede ung ud til lediggang), det synes ikke nødvendigt. Økonomer siger da også, at en reform ikke for nuværende er nødvendig - og først i så tilfælde vil blive aktuelt nødvendig i 2020. (Omend økonomer ikke har samme naturlovmæssigheder at gå efter, som ellers må være forudsætningen inden for almindelig gængs konventionel tænkning for overhovedet at kunne komme med forudsigelser om fremtidige hændelsesforløb)). Hvorfor skyder regeringen så et valgår igang med bombastiske udtalelser om at afskaffe efterlønnen helt og aldeles? Det gør den ikke bare for at vise handlekraft i forhold til en påstået samfundsnødvendighed. Eller alene for at få frigivet flere midler til yderligere skattenedsættelser. Det gør den først og fremmest for at tage luften ud af partiet Liberal Alliance i et forsøg på at få nogle af de i et valgår for regeringen så nødvendige liberale vælgere tilbage i folden.

[

[

note

}[

[