Kristentroen har i lange perioder været gået under jorden. De troende og deres tro er rent konkret underlagt det omkringliggende samfunds betingelser, men på et metafysisk plan er de og den også under indflydelse af det, vi kunne kalde tidsånden.

Iøvrigt er kristendommen i især sin katolske udformning pt da vist set taget med bukserne nede.

De kristendomstro og de buddhismetro og de asatro - er de der er tro mod henholdsvis kristendommen, buddhismen eller aserne. Udtrykket De asatro synes jeg ud fra en poetisk betragtning lyder dejligt af blomster i håret og mindre af blodsofre og blodshævn, så det.

I religiøs henseende synes folkekirken forlængst at have tabt sit lod i folkedybets bundløse og uudgrundelige brønd; måske netop fordi synlighed ikke altid eller sjældent er lig med åndelighed.

Undertrykt har asatroen ihvertfald været, selve indførelsen af juleaftens-traditionen er en konkret og decideret vedvarende snu afkobling af traditionen som oprindeligt et ingovonsk ritual. At Hertha-Nerthus-ingovon-kulten også har haft andre grunde til at have blegnet, er sikkert uomtvisteligt. Kulture blomstre op og kulture blomstre af - men kulture - og også religiøse kulture betinger hinanden og bliver hinandens forudsætninger eller opfyldelse på en helt anden og mere overvældende måde end vi overhovedet kan forestille os.

Kan godt forstå, at det er nærliggende at opfatte vikingernes tro som "lavåndelig", imidlertid betragter hver religiøs strømning det religiøse felt ud fra forskellige forudsætninger og indre (for)mål. Således vil jeg påstå, at den oldnordiske mytologi og den norrøne digtning ser åndeverdenen med et udgangspunkt i blodets puls og menneskets (også dengang) gryende jeg; imens den orientalske strømning mere betragter åndeverdenen ud fra menneskets åndedrag. Prana, livsånden/livsenergien bliver der, ikke sandt, det helt centrale. Det er så egentlig på sin vis to modsatrettede strømninger, omend deres åndeverden sikkert er den samme bare i forskellige og forskelligt sete udformninger. De to strømninger står over for hinanden som stavrim overfor hexameter. Det ene vækker jegkraften i mennesket, det andet harmoniserer menneskets vejrtrækning. Man kan godt opfatte en religiøsitet, der centrerer sig om menneskets spirende jegopfattelse som primitiv, men kun når man ikke tager mennesket og menneskejegets udviklingshistorie i betragtning. Allegorisk ville man så tilsvarende skulle sige, at et barn er primitivt, men en olding er højt udviklet. Men det ville ikke være fair at bedømme barnet og oldingen sådan, for betragter vi det fra en anden skala, så er oldingen degenereret og barnet nærmest noget oprindeligt og guddommeligt; sagen er jo at de begge på hver deres måde står tæt i porten ind til en anden verden, forudsat naturligvis at vi overhovedet godtager begrebet 'ånd' og 'åndelighed'.

Det handler netop IKKE om, at danerne blev katolikker eller protestanter, men om tiden før alting blev lavere til loftet, for nu at sige det på lige-til-måde. Jeg deler ikke den opfattelse, at folketro = lavt til loftet. Men det er måske fordi, jeg netop ikke anser katolikkers helgendyrkelse eller protestantismens svælgen i djævleafsværgelse (ved dåben t.eks.) som udtryk for den oprindelige folketro.

Dog har den katolske kirke givet husly til mystikere, der ellers ikke fandt nåde andre steder, trods deres indviede tilgang til en åndelig skuen.

Jeg vil umiddelbart antage, at den jødiske mysticisme er selve det gamle testamentes fundament, at essæerne som Jesus fødtes iblandt endvidere bar en mysterietradition, Jesus tildels gjorde op med - tildels var et udtryk for. Bibelen er i sig selv - og i sin oprindelse og oprindelige form - mystik både i form og indhold, på en sådan måde, at indholdet først åbenbares gennem formen; så vi må egentlig kunne hebræisk eller aramæisk for overhovedet at kunne forstå, hvad der dér fortælles os.

Mht lavt overfor højt - er det rigtignok et spørgsmål om perspektiv. Der findes i virkeligheden ingen forskel. Men vi har brug for at afsnørre os, for at kunne tænke selvstændige tanker, og derved skabes en kunstig grænse mellem ''højt'' og ''lavt''. Vores egen Søren Kierkegaard er et af de nærmeste eksempler på tragikken og sublimeringen i dette.

Vi har også brug for en anden form for grænse mellem det vi opfatter som lavt overfor højt af mere strukturelle grunde. Hvis ikke vi oppebar en sådan naturlig grænse ville vi blive oversvømmet af så mægtige kosmiske visioner at vort jeg/sind ville synke som en nødstedt jolle i en malstrøm.

Det giver god mening at nævne Kierkegaard og Nietzsche i samme strofe. De kan begge stå som en advarsel, og de kan begge stå som eksempler på de spørgsmål vi må stille os, og de prøver vi i sidste ende må stilles overfor. Prøver, ingen af dem, i mine øjne, bestod, og prøver, jeg derfor personligt må gøre mig meget små forhåbninger om for indeværende at kunne bestå.

}[

Helligdage m.m.m.

*

Det er jo ikke bare en eller anden Jæsus-gut, ligesom det ikke bare er en eller anden Øjthin-gut med sørøver-klap for øjet. For min skyld kunne der gerne være flere (og gerne andre end kristne) helligdage og flere lukkede butikker.

Det ville nok blive svært at lade det være valgfrit, tanken er fin, men hvordan gøre det i praksis med skoleskemaer, arbejdstid, vuggestuer, børnehaver, søgne- helligdagsbetaling u.s.w. Men hey jeg synes også det kunne være fint om der blev indført helligdage for Maytreya, Zoroaster, Vidar, Odin, Jahve Elohim, Heimdal, Sct. Michael, Gabriel, Rafael, Uriel, Isis, Sofia, Maria, Osiris, Thor, Krsna, Franz etc etc .

I.ø. så er julen jo en gammel hedensk skik i tilknytning til vintersolhverv, ikke. Det var jo snu gjort, for Asa-troen stod så stærkt, at man ikke bare kunne indføre en ny højtid og afskaffe den gamle, så det snu lå i, at de simpelthen blev slået sammen.

Men hvorfor kæmpe for sin tro ved at underordne eller ryde en anden tro af vejen, hvorfor kan man ikke som en reelt troende arbejde på at indstifte helliggørelse for sin tro med respekt for andre trosretninger. ...

Er det et paradoks at gå ind for flere helligdage samtidig med at gå ind for en adskillelse af kirke og stat. Der bør være religionsfrihed i Danmark. Så hvordan indføres valgfrie helligdage?

Det er haren, der kommer med æggene, fordi både haren og æggene er udtryk for den frugtbare måne; haren løber som månen hurtigt og forbindes ligesom månen med de reproduktive kræfter; disse kræfter har ikke bare én religiøs retning patent på; de asa-troende som de jahve-troende har naturligvis haft den samme mulige tilgang, og der er sket en sammensmeltning af de forhold, i det hele taget er religioner eller det religiøse slet ikke så isolerede eller velafgrænsede fænomener, som vi vil gøre dem til, ved at give den ene og anden religion patent på fænomener, som er simpelthen universielle, som nu f.eks. sex for omkring en time siden.

Mener ikke det med rette kan siges, at Jesus med ord har dikteret noget som helst mht. helligdagenes belligenhed, det er jo altsammen noget andre siden hen har lagt fast. Imens det med at lade fuldmånen diktere, vel egentlig må tilskrives en tradition, der allerede gik forud for Jesu fødsel, en jødisk tradition altså. Jesus har udtalt noget omkring den sidste nadver, hvor han indstifter en ceremoni omkring brød og vin , men han kom for pokker da ikke for at indstifte flere forkrummede love og forordninger, men netop for at ophæve dem.

Marts måned var jo iø, når vi går tilbage til bronzetidens midt- og nordeuropa, ingovonernes frugtbarhedstid, hvor gudinden Hertha (af romerne benævnt Nerthus) blev tilbedt gennem ritualer, hvorved stammen somnibulent korpulerede, således at de undfangede børn blev født netop i juletiden (en tid der lå indenfor tiden fra vintersolhverv til det der nu benævnes Hellig Tre Konger), de børn, der blev født indenfor denne tid regnedes for de rigtige ingovoner, de der fødtes udenfor denne tid, blev trælle, de, hvor blandt udvalgtes de, der skulle trække vognen, som frugtbarhedsgudinden lod sig fragte rundt i landsbyen på.

][

Månen, haren og æggene synes som steget lige ud af ingovonernes grundstemning.

To timers arbejdsuge må absolut være det fremtidige mål.

][ }] }[] ]}]