Jesus i Jylland [Tekst af Robert Henningsson] En fragmenteret samling pergamenter på British Museum i London  udgjorde i det 17. århundrede en del af adelsmanden Robert Cottons  samlede håndsskrifter. Da samlingen blev opbevaret i Ashburnham  House, Westminster, udbrød i 1731 en brand, der beskadigede store  dele af den. I et forsøg på at rede nogle af de vandskadede  stumper havde man lagt pergamentrester lagvis med fedtsyrebestandige  ark og trækpapir. Men derved blev tydningen af fragmenterne særdeles  besværliggjort. Trods det har der fornyeligt været afholdt et symposium i  Silkeborg, hvor museumsinspektør Keld Dalsgaard Larsen fremlagde  den af ham forfattede specialudgivelse: 'Ingovonernes messiasdyrkelse',  der bl.a bygger på de studier af Cottons pergamentrester, som den  russiske arkæolog Volotkin Retlub (1901 - 1984) foretog. Volotkin brugte det meste af et langt liv på at påvise Jesu fødsel  blandt ingovonerne i Midtjylland. En af Volotkins væsentligste skriftlige  kilder hvad angår samtidsbeskrivelse er Tacitus. Trods det at Tacitus så  vidt vides intet sted synes at fremkomme med noget, der direkte påviser  Volotkins teser, kan det ud fra hans skrifter godtgøres at ”de nævnte  ingovoner alle har haft fødselsdag omtrent samtidigt - nemlig i tiden  mellem jul og nytår,  imens ét barn blev født lige akkurat juleaften”(s. 34), sådan som  Dalsgaard Larsen i ”Ingovonernes messiasdyrkelse” citerer Retlub. Nok har ingovonerne ikke haft de skrivefærdigheder vi har i dag, men nyere  fund peger på, at deres kundskaber har været langt mere udviklede end  hidtil antaget. Ingovonernes Jesus blev født på den tid,  da der i Jylland  efter alt at dømme allerede længe havde eksistereret  astronomi-kyndige og  mange af dem har haft metonske cykler på keglehattene. Især  museumsleder Menghin fra Berlin har fremsat formodninger om,  at guld-symbolerne på de mange kegleformede hatte er udtryk  for en logaritmisk tabel i forbindelse med  langsigtede og empiriske observationer og forudsigelser. Koden,  ingovonerne  således har gjort anvendelse af, er identisk med den, en græsk  astronom ved  navn Meton, først 500 år senere opdagede; den rummer ialt 1739 sol-  og havlmåne symboler, som har sat ingovonernes kyndige forfædre i stand  til at beregne, hvor og hvornår trællene skulle trække solvognen gennem riget. Den direkte årsag til, at julefødselen nær Himmelbjerget har været til dels  hemmeligholdt, er som Retlub læser Tacitus, at alle øjenvidner til gudindens  rundfart i den forgyldte vogn bagefter blev druknet i den nærliggende sø. Jesus var stammens høvding og som sådan havde han ansvar for, at alle  avledygtige undersåtter vitterligt blev i deres hytter, så de somnabulent  kunne korpulere, imens gudinden kørte rundt i sin vogn. Børn født udenfor tiden mellem jul og nytår blev trælle og kunne dermed  risikere at gå druknedøden i møde. Men Jesus, der regerede ingovonerne fra  en ganske ung alder, nåede ikke at være høvding særligt længe. Han udvistes  af landet og drog, ifølge Retlub og en del andre arkæologers efterforskning,  ad en rute sydover gennem Lille-asien, til han efter mange års vandring endte  i Palæstina. Således gik det til at jydernes konge endte sine dage: jøderne kunne  naturligvis ikke acceptere ham som deres retmæssige hersker. Den gudinde ingovonerne dyrkede har haft samme kraft som den engel,  der i Lukas-evangeliet leder hyrderne på vej; og er iøvrigt efter alt at dømme  identisk med den gudinde ægypterne dyrkede i Hatshepsuts tempel i  Deir-el-Bahari; således henter jyde-Jesus på flere måder sine urkræfter fra  samme bagland som dén farao hvis datter finder Moses flydende i en sivkurv  i år 1534 f.kr. Da Karlsvognen langsomt gled hen over nattehimlen kom jydernes konge til  verden. Men ingen kan vide hvad der ville være sket om Jesus ikke senere  var blevet udvist. Ville jyderne til syvende og sidst også have korsfæstet  deres  egen konge? Keld Dalsgaard Larsen: Ingovonernes messiasdyrkelse.  Silkeborg Museums Særtryk. 2003.

Helligdage m.m.m.

*

Det er jo ikke bare en eller anden Jæsus-gut, ligesom det ikke bare er en eller anden Øjthin-gut med sørøver-klap for øjet. For min skyld kunne der gerne være flere (og gerne andre end kristne) helligdage og flere lukkede butikker.

Det ville nok blive svært at lade det være valgfrit, tanken er fin, men hvordan gøre det i praksis med skoleskemaer, arbejdstid, vuggestuer, børnehaver, søgne- helligdagsbetaling u.s.w. Men hey jeg synes også det kunne være fint om der blev indført helligdage for Maytreya, Zoroaster, Vidar, Odin, Jahve Elohim, Heimdal, Sct. Michael, Gabriel, Rafael, Uriel, Isis, Sofia, Maria, Osiris, Thor, Krsna, Franz etc etc .

I.ø. så er julen jo en gammel hedensk skik i tilknytning til vintersolhverv, ikke. Det var jo snu gjort, for Asa-troen stod så stærkt, at man ikke bare kunne indføre en ny højtid og afskaffe den gamle, så det snu lå i, at de simpelthen blev slået sammen.

Men hvorfor kæmpe for sin tro ved at underordne eller ryde en anden tro af vejen, hvorfor kan man ikke som en reelt troende arbejde på at indstifte helliggørelse for sin tro med respekt for andre trosretninger. ...

Er det et paradoks at gå ind for flere helligdage samtidig med at gå ind for en adskillelse af kirke og stat. Der bør være religionsfrihed i Danmark. Så hvordan indføres valgfrie helligdage?

Det er haren, der kommer med æggene, fordi både haren og æggene er udtryk for den frugtbare måne; haren løber som månen hurtigt og forbindes ligesom månen med de reproduktive kræfter; disse kræfter har ikke bare én religiøs retning patent på; de asa-troende som de jahve-troende har naturligvis haft den samme mulige tilgang, og der er sket en sammensmeltning af de forhold, i det hele taget er religioner eller det religiøse slet ikke så isolerede eller velafgrænsede fænomener, som vi vil gøre dem til, ved at give den ene og anden religion patent på fænomener, som er simpelthen universielle, som nu f.eks. sex for omkring en time siden.

Mener ikke det med rette kan siges, at Jesus med ord har dikteret noget som helst mht. helligdagenes belligenhed, det er jo altsammen noget andre siden hen har lagt fast. Imens det med at lade fuldmånen diktere, vel egentlig må tilskrives en tradition, der allerede gik forud for Jesu fødsel, en jødisk tradition altså. Jesus har udtalt noget omkring den sidste nadver, hvor han indstifter en ceremoni omkring brød og vin , men han kom for pokker da ikke for at indstifte flere forkrummede love og forordninger, men netop for at ophæve dem.

Marts måned var jo iø, når vi går tilbage til bronzetidens midt- og nordeuropa, ingovonernes frugtbarhedstid, hvor gudinden Hertha (af romerne benævnt Nerthus) blev tilbedt gennem ritualer, hvorved stammen somnibulent korpulerede, således at de undfangede børn blev født netop i juletiden (en tid der lå indenfor tiden fra vintersolhverv til det der nu benævnes Hellig Tre Konger), de børn, der blev født indenfor denne tid regnedes for de rigtige ingovoner, de der fødtes udenfor denne tid, blev trælle, de, hvor blandt udvalgtes de, der skulle trække vognen, som frugtbarhedsgudinden lod sig fragte rundt i landsbyen på.

][

Månen, haren og æggene synes som steget lige ud af ingovonernes grundstemning.

To timers arbejdsuge må absolut være det fremtidige mål.

][ }] }[] ]}]