Jesus i Jylland [Tekst af Robert Henningsson] En fragmenteret samling pergamenter på British Museum i London  udgjorde i det 17. århundrede en del af adelsmanden Robert Cottons  samlede håndsskrifter. Da samlingen blev opbevaret i Ashburnham  House, Westminster, udbrød i 1731 en brand, der beskadigede store  dele af den. I et forsøg på at rede nogle af de vandskadede  stumper havde man lagt pergamentrester lagvis med fedtsyrebestandige  ark og trækpapir. Men derved blev tydningen af fragmenterne særdeles  besværliggjort. Trods det har der fornyeligt været afholdt et symposium i  Silkeborg, hvor museumsinspektør Keld Dalsgaard Larsen fremlagde  den af ham forfattede specialudgivelse: 'Ingovonernes messiasdyrkelse',  der bl.a bygger på de studier af Cottons pergamentrester, som den  russiske arkæolog Volotkin Retlub (1901 - 1984) foretog. Volotkin brugte det meste af et langt liv på at påvise Jesu fødsel  blandt ingovonerne i Midtjylland. En af Volotkins væsentligste skriftlige  kilder hvad angår samtidsbeskrivelse er Tacitus. Trods det at Tacitus så  vidt vides intet sted synes at fremkomme med noget, der direkte påviser  Volotkins teser, kan det ud fra hans skrifter godtgøres at ”de nævnte  ingovoner alle har haft fødselsdag omtrent samtidigt - nemlig i tiden  mellem jul og nytår,  imens ét barn blev født lige akkurat juleaften”(s. 34), sådan som  Dalsgaard Larsen i ”Ingovonernes messiasdyrkelse” citerer Retlub. Nok har ingovonerne ikke haft de skrivefærdigheder vi har i dag, men nyere  fund peger på, at deres kundskaber har været langt mere udviklede end  hidtil antaget. Ingovonernes Jesus blev født på den tid,  da der i Jylland  efter alt at dømme allerede længe havde eksistereret  astronomi-kyndige og  mange af dem har haft metonske cykler på keglehattene. Især  museumsleder Menghin fra Berlin har fremsat formodninger om,  at guld-symbolerne på de mange kegleformede hatte er udtryk  for en logaritmisk tabel i forbindelse med  langsigtede og empiriske observationer og forudsigelser. Koden,  ingovonerne  således har gjort anvendelse af, er identisk med den, en græsk  astronom ved  navn Meton, først 500 år senere opdagede; den rummer ialt 1739 sol-  og havlmåne symboler, som har sat ingovonernes kyndige forfædre i stand  til at beregne, hvor og hvornår trællene skulle trække solvognen gennem riget. Den direkte årsag til, at julefødselen nær Himmelbjerget har været til dels  hemmeligholdt, er som Retlub læser Tacitus, at alle øjenvidner til gudindens  rundfart i den forgyldte vogn bagefter blev druknet i den nærliggende sø. Jesus var stammens høvding og som sådan havde han ansvar for, at alle  avledygtige undersåtter vitterligt blev i deres hytter, så de somnabulent  kunne korpulere, imens gudinden kørte rundt i sin vogn. Børn født udenfor tiden mellem jul og nytår blev trælle og kunne dermed  risikere at gå druknedøden i møde. Men Jesus, der regerede ingovonerne fra  en ganske ung alder, nåede ikke at være høvding særligt længe. Han udvistes  af landet og drog, ifølge Retlub og en del andre arkæologers efterforskning,  ad en rute sydover gennem Lille-asien, til han efter mange års vandring endte  i Palæstina. Således gik det til at jydernes konge endte sine dage: jøderne kunne  naturligvis ikke acceptere ham som deres retmæssige hersker. Den gudinde ingovonerne dyrkede har haft samme kraft som den engel,  der i Lukas-evangeliet leder hyrderne på vej; og er iøvrigt efter alt at dømme  identisk med den gudinde ægypterne dyrkede i Hatshepsuts tempel i  Deir-el-Bahari; således henter jyde-Jesus på flere måder sine urkræfter fra  samme bagland som dén farao hvis datter finder Moses flydende i en sivkurv  i år 1534 f.kr. Da Karlsvognen langsomt gled hen over nattehimlen kom jydernes konge til  verden. Men ingen kan vide hvad der ville være sket om Jesus ikke senere  var blevet udvist. Ville jyderne til syvende og sidst også have korsfæstet  deres  egen konge? Keld Dalsgaard Larsen: Ingovonernes messiasdyrkelse.  Silkeborg Museums Særtryk. 2003.