:::

  Vi er på vej mod at nå samme høje stade som en myretue.

Men menneskehedens højeste mål har ikke myren som sit ypperste forbillede.

Søjleskygger ved søjlen:

Buddha was not buddhist. Jesus was not christian. Muhammad was not muslim. They were teachers who taught love. Love was their religion.  

Men hvis Muhammed prædigede kærlighed, så var der åbenbart ikke rigtig nogle, der fik skrevet hans prædikener ned i koranen.

Handler den nærmest kun om barmhjert(el)ighed eller gør den det ikke; næstekærlighed er ikke grundtemaet i hverken koranen eller det gamle testamente. Men hvis du læser disse skrifter på den måde, så alt ære være til dig, og alle andre, der måtte læse øje for øje og tand for tand som sand kærlighed, især hvis det så også er noget, som at du praktiserer i din hverdag, kærlighed altså.

Retteligen bør det jo dog lige nævnes, at de 5 søjler ikke er forskrifter, som du finder nævnt som sådan i det skrift koranen er. Men alligevel så er det at sørge for, at alle har det godt (når ellers alle også betyder dine fjender og de såkaldt vantro)  en dyd, som hele menneskeheden dybest set har som (latent) mål. Ingen kan være fuldkommen lykkelig, så længe ét eneste andet menneske (eller væsen) lider. Og ikke bare et menneske i ens nabolag eller samfund, men et eneste menneske i hele verden. At klippe håret af ens spædbarn, når tid er, veje det på en vægt og give vægtværdien væk til de fattige i guld, det er helt sikkert også en fin og både æstetisk og etisk dyd, så længe den ikke bare forbliver et udvendigt aflad, som kun opleves som en afladspligt, for da er der jo bare tale om et hensigtsmæssigt skattesystem. Dog er jeg meget interesseret i at høre det eller de vers, hvor Muhammed akkurat ligesom Jesus Kristus siger, at du skal vende den anden kind til, når du bliver slået på den første, at du skal elske dine fjender som dig selv.

Om ikke islam fandtes, ville kristendommen ikke have en tilstrækkelig håndfast skygge at forholde sig til; og omvendt hvis ikke kristendommen med sine to testamenter og sin apokalypse havde været til, så havde islam heller ikke haft nogen forudsætning eller noget formål at opstå af eller for.

Eller jeg kunne stille disse måske tilsyneladende vanvittige påstande op på en anden måde - ved at spørge: Hvordan ville kristendommen og kristendommens historie have udviklet sig, hvis ikke Muhammed havde suget alt det, som kristendommen måtte kaste af sig for at blive kristen, op i den af ham indstiftede religion? At kristendommen var en voldelig religion de første hundrede år efter Jesu korsfæstelse, er ikke noget jeg vil påstå; de kristne var jo netop i den tidlige tid i vid udstrækning forfulgte, og i den grad ofre for vold. Men efter kirkemødet i Nikæa år 325 kommer der andre boller på suppen, og kristendommen gik da fra at være en forholdsvis offensiv religion til i stigende grad at være deffensiv. Troen blev i de følgende mange århundrede i vid udstrækning udbredt via sværd. Det er noget, der skete helt bevidst og i kristendommens navn, i og med at den deffensive linje blev helt bevidst grundfæstet ved det nævnte kirkekoncil. Islams grundlæggelse falder tidsmæssigt sammen med denne stigende omvendelse ved sværd, og det blev ikke mindst muhammedanerne, der blev genstand for den største akkumulationsudløsning af denne tendens til omvendelse med sværd qua korstogene. Efter korstogene synes tendensen gennem de følgende århundrede at mindskes, omend vi jo også har set tendensen poppe symptomatisk op i vor egen tid. Så på den måde synes jeg godt det kan anskueliggøres, hvordan en vis brod ( i kristendomsreligionen ) helt konkret blev omend ikke fjernet så dog mildnet i og med islam, der fik en ikke lille lynafledende rolle der.