Buddha was
not buddhist. Jesus was not christian. Muhammad was not muslim. They were
teachers who taught love. Love was their religion.
Men hvis Muhammed prædigede kærlighed, så var der åbenbart ikke rigtig
nogle, der fik skrevet hans prædikener ned i koranen.
Handler den nærmest kun om barmhjert(el)ighed eller gør den det ikke;
næstekærlighed er ikke grundtemaet i hverken koranen eller det gamle
testamente. Men hvis du læser disse skrifter på den måde, så alt ære være til
dig, og alle andre, der måtte læse øje
for øje og tand for tand som sand kærlighed, især hvis det så også er
noget, som at du praktiserer i din hverdag, kærlighed altså.
Retteligen bør det jo dog lige nævnes, at de 5 søjler ikke er forskrifter, som
du finder nævnt som sådan i det skrift koranen er. Men alligevel så er det at
sørge for, at alle har det godt (når ellers alle også betyder dine fjender og
de såkaldt vantro) en dyd, som hele menneskeheden dybest set har som
(latent) mål. Ingen kan være fuldkommen lykkelig, så længe ét eneste andet
menneske (eller væsen) lider. Og ikke bare et menneske i ens nabolag eller
samfund, men et eneste menneske i hele verden. At klippe håret af ens spædbarn,
når tid er, veje det på en vægt og give vægtværdien væk til de fattige i guld,
det er helt sikkert også en fin og både æstetisk og etisk dyd, så længe den
ikke bare forbliver et udvendigt aflad, som kun opleves som en afladspligt, for
da er der jo bare tale om et hensigtsmæssigt skattesystem. Dog er jeg meget
interesseret i at høre det eller de vers, hvor Muhammed akkurat ligesom Jesus
Kristus siger, at du skal vende den anden kind til, når du bliver slået på den
første, at du skal elske dine fjender som dig selv.
No comments:
Post a Comment