At noget er invasivt, er for mig ikke et argument for at det så absolut skal udrydes. Der var jo også områder med Bjørneklo, da jeg var barn her i dk, vi legede tit imellem dem, rørte ved dem og skar i dem, vel, jeg er ellers tyndhudet nok, og har også fået eksem af f.eks. Bjørnespinder (natsværmerlarve), måske har jeg været varsom mht til Bjørneklo, og har undgået at få saft på mig, det husker jeg ikke så nøje. Synes så her så mange år efter, at planten ikke udgør en størere population, end det forekommer mig, at den gjorde i min barndom. Hvor længe skal noget have været her i landet for stadigt at kunne betragtes som invasivt? Jeg skal ikke underkende, at planten kan være stærkt allergi fremkaldende for visse personer. Men det er der en del planter og dyr i den danske natur, der er. Har f.eks. ved selvsyn erfaret virkningerne af et hugorme- eller flåt-bid. Det tredje argument om at den breder sig så voldsomt, at andre planter bliver udrydet - tja, men i kulturlandskabet har vi jo udbredt adskillige afgrøder, vi lader vokse på en sådan måde, at intet andet har mange eller gode muligheder. Og også andre vilde planter end Bjørneklo breder sig på en sådan måde, at de dominerer på det sted, de står, dette gælder f.eks. Tordenskræppe eller Pestilens-urt, som den også kaldes, men den regnes åbenbart ikke for invasiv mere. Det tætte dække sådanne planter yder er iøvrigt til gavn for stålorme, snoge, salamandre, frøer og den slags. Jo, jeg har naturligvis set forholdvis store mono-kulture af Bjørneklo, men jeg har også set det modsatte: da det her hysteri med at den danske natur er så og så truet af Bjørneklo-invasion begyndte, havde jeg allerede af medicinske årsager bragt to forskellige typer af Tordenskræppe (en europæisk og en japansk) som jeg havde fundet her i Midtjylland - ind i min have, tordenskræpperne udviklede sig over en ti-årig periode ret voldsomt, den europæiske tordenskræppe invaderede i pæn grad en nabo-grund, jeg senere forpagtede, imens den japanske udbredte sig meget langsommere; så besluttede jeg ligeledes af medincinsk interesse at implantere Bjørneklo, jeg gravede et eksemplar op, og omplantede det til min have - et andet sted end tordenskræpperne, men næsten klods op af den formation af Kvan, som jeg havde fremavlet fra frø; de følgende år bredte Bjørnekloen sig ikke, der vedblev kun at være den ene plante, imens både Kvan og som allerede nævnt ISÆR Tordenskræppe fortsat formerede sig i kaskader. Til sidst endte det med, at den enlige Bjørneklo efter en vinter - slet ikke kom igen. Siden da har jeg ikke observeret Bjørneklo på nævnte parcel eller ude i det omgivende vilde land.

Kaptajn Bjørneklo

I min barndom voksede der visse steder stor bjørneklo; der var også områder med tordenskræppe, hvor netop dén vækst havde total dominans - i en sådan grad, at området var vores foretrukne stålorme-fange-sted. Når jeg besøger de samme områder i dag, kan jeg se, at stor bjørneklo ikke har indtaget mere plads end dengang, det er nogenlunde det samme, måske er den endda blevet lidt mere spredt voksende. I det hele taget har jeg, når jeg har bevæget mig rundt i det danske landskab, ikke bemærket at bjørneklo var påfaldende voldsomt udbredt. Hen langs Tange Å er der en spredt forekomst; og på visse andre egne kan der i hulninger og lavninger være en relativ tæt forekomst, som en del dyr NB nyder stor gavn af. Så når man i de sidste år har talt om bjørneklo som en invasiv art, der udgør et kæmpe overhængende problem for landskabsplejen, så synes jeg på sin vis, det har været ude af proportioner, at man vil udstikke påbud om total udrydelse. Det er et tidstypisk træk. At der tegnes skrækscenarier op omkring en plante, der allerede har befundet sig i landet ihvertfald ikke mindre end et halvt hundrede år. Sprogbrugen er en parallel til det politiske sprog, der de sidste årtier er vokset frem omkring indvandrede medborgere - og i det hele taget alt og alle, der ikke befinder sig indenfor et meget snævert normalitetsbegreb. Der er sket en invasiv sivning ind i sproget. Den er ikke kun sket nedefra men i lige så høj grad ovenfra - med dannelsen af et vidt udbredt og benyttet nysprog. De implementerede ord er statsregulerede og ditto dikterede.

Men efter min mening er stor bjørneklo en stor og flot plante, som det ofte glæder mig at se - både nu som i min barndom. At det skal gøres ulovligt at have den på sit grundstykke, hvor stort dette end måtte være, forekommer mig tåbeligt og helt hen i vejret.