Husk at rose dem deres brilliante robusthed at det ikke blir øje for træ. }{ }{ }{ }[{ {} }{ }{ }{

Trækker træer gennem endnu et dryp. { }{[ }{[} {[ }{ }{ }{ }{ }{ }{ } }{ } }{

Dén tredjedagsbrandert føjer landminer til fuglenes kløer. {}[ {}] }{ }{ }}{ }{[ }{ }{ }{ }{ {}

Rundt om ørerne kravler insekter børn på vej ind i bog. [[ [[ [}[ [}[ [} [}[ [}}[ [}[] }[] ][

Elskov er højspændings tråde hen over træer. }{ }{}{ }{ }[ }[ }[ [ }[ }{[ }[

Tre fingre kræver det at frembringe tvillingetonen de to fingre er for hver sin tvilling den tredje er for tonen i sig selv. }{ }{ }{ }{ }{ }{ }{

Svaner bearbejder et årtusind på bundlinjen fald hænger som reb i rygsøjlen til at ringe smerten hjem. {} [}{ [ [ [ ] ] ] ]

Dynen løfter sig fuld af dun næbbet der skubber ægget erstattet med glans. {} {} { }{ [ [ [

Du ligger udstrakt under brag og er så mos dine lange vipper har du lukket som små hænder du er søvnens dronning en stjernegnist inde bag din pande glimter fugtigt og forsvinder i tråde bundet til min skrift. { {} {[ [[ { {[ }{{

Dit skrigeri begyndte efter den dag jeg sprættede fisken op jeg vil aldrig glemme dit ligblege ansigt dine insisterende øjne som brændte sig vej gennem stanken. {{ { { ] }{

Denne trailer er lavet af aluminium og kan dårligt ruste noget bedre venskab findes vel næppe. {} }{ }{ {}

Mest af alt foragter jeg mænd med løse håndled som ikke kan holde deres hænder i ro når de svanser af sted for at hjælpe, bare hjælpe nogen. [[ [[ { } }{ [[ {]} '}{

Skyer trækker væk/ det er ikke til at se krusningerne i åen skæres af af spejling. Ved rælingen/ skal du gøre noget ved det lyne dig inde som en tegnebog/ naturen knaser så godt; jazzåren gennem huset ikke osse, den er jættepatme med hestevrinsk indlagt. Prøv {[} {{][ {} [{

Klokkeren med de ru hænder ved hvad det vil sige at løftes af lyd. [ [ ] [ [ [} [} [

En bytur løber revy som om fødderne har suget billeder til sig måske så jeg dig alligevel i mængden og husker hvor en bil kvaste sine lygter. [{ [} ][

Én efter én rasler de Som fostre i en duftløs lilje Venneflokken formet til støvfang.

Ø

Så snart jeg putter hende ind i rammen smækker hun med et brag. [ [[ [[ ]

Det må gøres med foden det ene dun du holder rækker til fugl kvinder ligger på maven solnedgange er numser lavt sejler idyl jeg er bange for børn lever i en slags familie. [ [[ [}

Et væld af tegn er knyttet til lys fra mundingen af dyb muld Et håndtag trækker mig ud som et vidnesbyrd om helvede Hvert skridt er en planke af øjne lukkede med duvende vipper. }[{ '}[{ }[[] ]

Måske er det allerede sket og intet løft vundet på badstuen når alle slag bør vindes på badstuen/ du rører nu igen: Du vinder! Du vinder! Nu rammer hun med en næve af dyne der skal være dun nok/ helt op over bollerne og intet løft vil vinde før du rører og nu damper det fra stenen uafbrudt. [[ [] ]9+