Sneglen flashes og flasher. Hvad laver den der, vil jeg spørge. Linjen bliver på én gang mere tyst og knap, er sneglen på vej nedad det reb, hænger der nogen udover gelænderet i rebets anden ende, er det måske en ibirsk skovsnegl, der har muteret sig via en kældersnegl, og er den på vej over på en fingeret strangulation, og hvor mange reb er der tale om, er de af nylon - blå nylon, eller er der tale om reb, som de fra Skatteøen; går det langsomt op for os, at sneglen ingen steder skal, at den bare 'er' på gelænderet, og at det hele bliver holdt sammen uden nogen egentlig fortsættelse eller bevægelse, at jeg som læser selv er den bevægelse i et enkelt fortættet nature morte, fordi det er mit spørgsmål og min anelse, der bestemmer retningen - og ikke digtet der dikterer mig noget om gik gak går ad.

[]}