Bergamot-citronmarmelade:

 

Du skal bruge Bergamotcitroner. Tre vil være passende. Lad dem stå i en frugtskål til de skifter farve fra gul til varm gul-orange og dufter lifligt ud i rummet. Der til en lille Hokkaido. Samt rørsukker.

Skær bergamotterne i halv og pres saften af dem. Skær derefter de halve skaller med frugttrævler (minus citruskerner) i små bitte stykker. Hæld de skårne stykker i en gryde og tilsæt en smule væde (vand eller vin efter smag). Bring gryden indhold til at simre. Skær den lille hokkaido eller det halve eller kvarte af en stor hokkaido i stykker to eller tre gange så store som de udskårne bergamotstykker. Tilsæt dem i gryden. Lad simre ½ time. Tilsæt rørsukker og sørg for omrøring, så gryden ikke brænder på. Lad det simre og dyp af og til en ske ned i den simrende gryde og hæv så skeen op over grydens varme. Lad den dryppe ned i gryden. Når der på et tidspunkt hænger en dråbe fra skeen, som ikke længere slipper og falder, så er konsistensen i gryden den rette. Omhæld indhold på glas med låg eller patentlukning. Tag en ren gryde med et kogefast element i bunden (jeg bruger stentøjsstenene fra mine syrningskrukker) og stil de tillukkede marmeladeglas på underlaget. Hæld skoldhed vand i gryden til det når lige akkurat op over lågene og tænd for blusset på laveste trin. Vandet skal konstant være så varmt, at du ikke udholer at holde en finger ned i dets overflade. Hav evt et termometer, som da skal vise 78 grader celcius. Lad marmeladeglassene være i vandbadet 40 minutter og sluk der efter for blusset. Lad vandbadet afkøle og tag glassene op af gryden, når vandet er helt eller næsten helt afkølet. Lad glassen tørrer og kom efterfølgende etiketter på med oplysning om indhold og evt dato mærkning, hvis du laver mange af lignende sager.

Bergamotmarmeladen/Citronmarmeladen er god ovenpå knækbrød. Jeg nyder den også sammen med havregryn.

Tre Bergamotcitroner koster typisk tyve kroner.

Citronerne, hokkaidoen og rørsukkeret bør naturligvis være økologisk eller biodynamisk.

 

Boats of wax

 

You sip caressingly the ciabatta bread

a mystery how to quell hysteria

I see you swallow my ears van gogh

I feel your lips

is just as passionate as mine.

 

We are boats of wax

We are boats 

which stands in flames on water

the accident cannot stay

in the moss you touch.

 

Tonight I'm looking for someone like you

you are phantom pain to me

Your arms run mercifully

past your neck

you are the basket of bread

I'm looking for someone like you

and you seek it all, everything.

 

We are boats of wax

We are boats 

which stands in flames on water

the accident cannot stay

in the moss you touch.

Boats of wax

Boats of wax

Boats of wax

We are boats of wax

We are boats

which stands in flames on water

the accident cannot stay

in the moss you touch.

 

Om medielede

Stig Ekkerts skriver angående de statsstyrede beredskabsorganer DR & TV2:

"Jeg er journalist og ser stort set ikke længere danske "nyheder"....

Jeg tror ikke danskerne er nyhedstrætte uden grund....mon ikke fraværet af den ægte kritiske journalistik, den hedengangne fjerde statsmagt, der stillede kritiske spørgsmål til Statens håndtering af hvad som helst....nyligt krigen i Ukraine og ikke mindst Covid.

Jeg var selv impliceret i færdiglavede udsendelser på TV2 om håndteringen af Covid i Danmark der pludselig blev bortcensureret af ledelsen.

Det skete, fordi ledelsen af DR og TV2 ved "henstilling" fra regeringen besluttede, at bakke fuldt og helt op om regeringens håndtering af covid. Medierne skulle ikke bidrage til kritik og panik i samfundet, ved at stille spørgsmål eller påpege alternativer, der modsagde den måde regeringen så Verden på. 

Følgagtigheden er måske ikke mærkelig, da få bider den hånd der fodrer dem. Statsradiofonien og TV2 er direkte offentligt ansatte og skal udvise loyalitet...og de øvrige medier som aviserne .....lever vel også stort set af mediestøtte. 

Jeg savner den "fjerde statsmagt", som var grunden til at jeg i sin tid gik fire år på Journalisthøjskolen....efter seks år på medicin.

Nyheder er blevet til de korrekte meningers parade....uhæderligt, enøjet og kedeligt.

Jeg ser stort set kun vejrudsigt...og finder nyheder fra et udpluk af internationale medier....Japan Times, India, WSJ mv... "

Især i såkaldte krigs- og krisetider bliver medierne anset for en del af beredskabet. Så en given regering skal, for totalt at kunne kontrollere medierne, blot anskueliggøre at vi skam lever i krisetider og medierne skal af en sådan fremsat eller postuleret grund derfor danse fuldstændigt lydefrit efter statsmagtens diktat.

Link til Stig Ekkerts kommentar HER.

Ballonfærd

 

Hvor mange FREDSBALLONER skal der til

for at alt krudt bliver brugt på dem

i stedet for krig?

 

Dumhedens apostel (2)

 

Muldyrsforøgelse er utopi

møllevinger vipper solens kassebon

og spionlåret blir øjeblikkeligt din lobby ven

for telefonfrekvens er vandfald

og fordampede kroppe

når EU-kolossen repareres

er der halbal

sådan strækker loven

sin yoyo

for hver en embedsmand.

 

Varmt gensyn med 2011:

 

Garagehymne

 

Du ryger Cecil uden filter

en altid tørstig kefir

holder til i din hals

illusionernes kuffert tømt for tårer

har stævnemøde med kubens hundeproppistol.

Vaserne vi bor i

er høje huse

søbredden drikker af din krop

de hvileløse heste vrider sig som slalombakker

remsekronen er harpunens mål.

Ingen fugle lander i din krans

bag scenetæppet kalder faun

lillebror har standset tiden

stukket armbåndsuret i en skuffe vin.

Varmen hilser juletræets tumor

helt alene med den dødes fugle

stormen Otto bærer alle kister 

på et tonespin af hvirvelspir.

 

 

:::

Gemt i minder ¤ skinner lyset ¤

løftet op af kærlighed ¤

 

  

SØVN

 

De lavest hængende bønner

har de smukkeste farver

og jeg er kaffekandens komponist

hvis du løfter mig

ud af verdenskortet

skal du se hvor jeg visner

i hvert eneste kys.

At falde ind i de bønnestage dybe himle

er kun for svimle

svimle svimlere.

Og der ser jeg den russiske bjørn

i sin hule

følge en tone

de stokdøve bruger som dvale

min hvide sjæl

bekymrer sig om sine tårne.

At falde ind i de bønnestage dybe himle

er kun for svimle

svimle svimlere.

Åh, sindssyge tosser

stien drengen går på

som nogen har udpeget for ham

er rå zink og jagtpytter

den lodrette sti

garneret med krøllevau spiraler

og pytter, pytter af dug.

At falde ind i de bønnestage dybe himle

er kun for svimle

svimle svimlere.

 

Flystyrt

 

Hvor stor er sandsynligheden - for at et fly styrter ned over een. Ikke stor vil de fleste vel mene. Og der kan helt sikkert laves beregninger, der vil vise, at de har ret. Ikke desto mindre var ovennævnte scenarie meget tæt på at ske for overtegnede. Det var en dag, jeg gik ud i mit køkken. Fra mit køkkenvindue havde jeg overblik over en eng, der endte i et stort og viltert krat, der vokser i en overgroet sump, der strækker sig i et omkring 300 meter bredt bælte langs en å, som er et sideløb til gudefloden Gudenåen. Da ser jeg pludselig højspændingsmasterne, der gik henover sump og å og op gennem skoven på den anden side af åen, stå og svinge og højspændingsledningerne endnu mere voldsomt. Hvad kunne dog have bevirket dette kraftige fænomen. Jeg gik uden for og op på en bakke bag mit hus. Der fra kunne jeg se halespidsen af en flyver stikke op fra sumpen. Det var den anden lejlighed, hvor biler fra nær og fjern holdt i rabatten langs vejen på det ellers øde sted, jeg boede - denne gang for med selvsyn at se flyveren i sumpen. Det tog efter sigende piloten tre timer at komme ud af flyveren og over på den anden side af åen, hvor han fandt et hus, hvor fra han kunne få hjælp. Fra det sted, hvor hans fly var styrtet ned, kunne han umuligt se mit hus. Og da jeg ved flere lejligheder har krydset sumpen via en ganske smal undersøisk sti, som jeg havde bemærket, at hjortene benyttede sig af, så vidste jeg, at han heller ikke ville kunne se, husene på den anden side i skoven. Men måske har han kunnet høre stemmer. For det kunne jeg selv fra mit hus. I et specifikt område af skoven holdt de asa-tro nemlig til og deres trommeseancer kunne i hvert fald snildt høres tværs over slugten gennem det meste af natten.

 

Arla vil have omlagt hver femte økologiske landbrug til konventionelt

 

Dét kunne ellers komme som en befrielse for de økologiske landmænd, der har kontrakter med Arla, at få ophævet disse kontrakter. For de har været behæftet med restriktioner - som fx at den økologiske landmand og -kvinde IKKE må servere mælken fra deres egne køer, når de får gæster. At de IKKE må have stalddørssalg og den slags. Løs Jer fra de i mine øjne tåbelige kontrakter, gå sammen i andelsmejerier og genopstart stalddørssalg og gårdmejerier. Arla, som tidligere hed MD FOOD, har spillet en aktiv rolle i at få alle købmandsbutikker i oplandet lukket. De tjener ikke folket. De tjener kun på folket og er ligeglad med de små lokalsamfund.

 

Samfundsretro

 

Det er typisk for samfundssindsstøtter og udskamningskollaboratøre, at så snart vi er kommet forbi restriktionshelvedet, så er I pludselig noget så forsonlige og udglattende. Glemt er den udskamningspropaganda, I har taget så liflig del i. 

'Det betyder ikke rigtig noget for os og vi skal jo være her alle sammen og vi kan tale om så meget andet og nu skal vi også være tolerante og respektere hinandens valg og bla bla bla - videre i dén dur'. 

Men så let glemmer jeg altså ikke. Det er da rigtig nok, at det er sundest for den enkelte og fællesskabet som sådan at tilgive, åh, ja, i Jesu Kristi navn. Men en intimitet og en tillid, der én gang på flokulvemanér er trådt under fode, opretter man altså ikke bare igen med et fingerknips.

Nogle gange synes den tunge, der tales med, at være så spaltet som en slanges, når den intolerance og udskamning, man selv just har været medspiller i, pludselig forvandler sig til et krav om tolerance, fordi man nu bliver bange for at miste den plads man troede sig sikret og ophøjet i flokken og nu ænser en frygt for at ende med at blive et offer for den nok så velkendte udskamning fra den selv samme før så berusende og hypnotiserende tidsånd, der nu langsomt men sikkert vender sig til sin egen modsætning.

'Det jeg særligt elsker ved Canada convoyen

det er den går på frihed og respekt på tværs af vaccinerede og uvaccinerede'

!

Den bevidste udgave af Woodstock, som forhåbentlig ikke lader sig afspore denne gang. Om end en diktators indefrysning af lønkontoer er så rigeligt til at vride armen rundt på de opsætsige.

Det er lidt med 'udskamning' som det er med satire. Når satiren (udskamningen) rettes mod overmagten, så er den sand mod sin egen ånd. Men når den rettes fra overmagten mod en minoritet, så er der tale om totalitaritet, som vi kan give mange navne, men virkningen er altid den samme: Tvang, Tvang og Tvang efterfulgt af Udslettelse, Henrettelse og Massegrave.

 

Mine refleksioner skyldes en konkret 'omfavning' fra en sådan vendekåbe; men for mig er det som pligtskyldig at skulle have fortsat et samkvem med en hustru, der har trådt intimitet og tillid under fode - og jeg må derfor takke nej, tak til en sådan for mig falsk og i virkeligheden egocentreret 'omfavnelse'. Jeg kaster ingen sten, men på tiltale er det min ret at sige nej, tak og trække en grænse. Jeg ved bedst, hvor meget jeg tåler og hvor spædt et kim min kristusbevidsthed endnu er.

 

Det der med grænsen - er i særlig grad vigtig; hvis vi ikke trækker sådan en grænse, så opstår der jo ikke nødvendigvis en bevidsthed om, at en sådan har været overtrådt. Så det er også en hjælp til måske at vågne lidt op omkring sin egen ageren i samfundssindets mølle.

 

:::

 

Ingen dag aner graven

eller ransager djævle eller guders guddommelige armod

bogens sider er havets bølger

som dine øjenlåg ruller på plads

men måske en ellers oldgammel grævling

i sin mørke hule mærker

den sidste glød fra en nedgående sol.

 

Jeg hører fx en fugls overskårne kald

ved togstationens bratte stop

og gedernes åbne munde

bliver solens laveste punkt

den natlige scenes bagvedliggende himmel

fuld af myriader

vi kalder dem stjerner

fordi de er levende væsener

vi kun kan svare med sang.

 

:::

 

突然の雪

見知らぬ人に会う時間

熱々の味噌汁。

 

 

幸せは蝶

Dumhedens apostel

 

Mør som en lotusburger

bliver billedrammen ved at kime i svælget

de hårdt tilskårne citater

fordoblet til tornede pindsvineskjolde

gør ikke dine læber bløde

løgne får aldrig egetræet til at ranke dine ben

fuldt stop gør dig til bimlende bøje

i cisternesøens vuggende blæk

kreative triks kender hver sin fuge

nysende muler begynder ufrugtbart at skælve

lægemiddelbøgernes tabte milliarder

kysser hypokondrisk din pande

rådden frugt opfylder til fulde litanien

sid kølig som en statue

når ærten pustes imod dig

cykelhjelmen former din Brutushjerne

til tosseanstaltens evighedsvandring

kan du ikke bare finde

nogle spøgelser at skræmme

nu hvor koldkrigsfrøer

begynder at synge

om den skoldhede damp

og dine fingres march mod hals.

 

:::

 

Hvad drømte du under de hældende ege

på marken bag skellet mod bjergenes trøst

der var sort bag dig da du gik ud

de sværeste ord drev døgnet rundt

hamrede gennem sørgeslør

de samme sting som i arvæv og lyn

steg tilbage gennem afklippet græs

de elskendes tålmodige kronbladeflip

ned til høge og falkes loop

holdt du til stadighed en dør på klem

med håndtag modtagelige for mindste pust

råbte du fra det tyste sekundets lur

en remse besk som et oldenår

der var sort bag dig da du gik 

på marken bag skellet mod bjergenes trøst

drømte du under de hældende ege

den fred du havde fundet

før det var for sent.

 

Nordstream sabotagens bagmænd er vores gode naboer og vores såkaldt allierede?

Den internationalt berømmede amerikanske journalist Seymour Hersh, kendt for flere dybdeborende afsløringer af amerikanske internationale fadæser, har ved hjælp fra insider kilder afdækket, hvordan operation Nordstream gik for sig. Han afslører i nærværende artikel, hvordan operationen blev planlagt af U.S.A. i samarbejde med Norge, der tog aktiv del i realiseringen af sabotagen. Højtstående danske (og svenske) embedsmænd var orienterede i en grad, der angiveligt gjorde, at opmærksomheden kunne trækkes væk fra det faktiske hændelsesforløb. Jeg læser artiklen således, at det ikke kan udelukkes, at personer på regeringsniveau er meddelagtige i styringen af medierne bort fra et retvisende forløb. At de vidste, hvad der gik for sig, men at det, de vidste, var forskelligt fra det, de officielt ville kunne tilskrives at have fået fortalt.

"The Norwegians joined the Americans in insisting that some senior officials in Denmark and Sweden had to be briefed in general terms about possible diving activity in the area. In that way, someone higher up could intervene and keep a report out of the chain of command, thus insulating the pipeline operation. “What they were told and what they knew were purposely different,” the source told me."

Seymour Hersh artikel HER. HER!

Birgitte Baadegaard om WEF & DAVOS

Birgitte Baadegaard, Cand. Merc, forfatter og seniorkandidat ved Jung Institutet i København havde den syvende februar d.å. en lomme-analyse af ovenævnte fænomener WEF & DAVOS i Finans.dk under overskriften: Når politik og erhvervsliv blandes sammen, er demokratiet i fare.

HER.

 

Kursk intensiv

 

 

Søvnmuren dæmper sorgoceaner

intet våben er længere relevant

her holder vi ikke på røde striber

eller vejskilte slebet til små guillotiner

her er et andet kapløb i gang

vi står ansigt til ansigt

med nervesystemet

som har sit eget arkiv.

 

Telefoner kimer konstant på Guds kontor

alt vi bøjer os i støvet for

med masker Saharatømte

hvide celler bestiger

røde som skolopendre.

 

I et brus af ilt

lukker jernlungen sig

om døbefonden

er der mon så

flere livskræfter på kistebunden?

 

:::

Dødssprøjten gir dig

den ekstra DNA streng:

Dæmonernes dør. 

 

:::

Du kunne ønske dig den sø døgnet tog

februar er goplernes sikreste scepter

byen udenfor landkort

huset du køber for kys

dagen ud af sin rygende pistol

sølvet strækker sig og bliver torden

helvede kan alligevel ikke vinde hver gang

egeskoven bærer vores ønsker

når alting er på et hængende hår

aldrig holder vi op med at vågne i skæve oaser

året tager dig under sin vinge

alle lader som om 

de sene ruiner står trukket op

isse med savlende krukke

bytter kørvel for svovlprædikantens bog

familiekameraet i gæstehuset

tager et billede hver gang I går

umuligt at se vibrationen

når alting er på et hængende hår

og livet er længere end et åndedrag.

  

Swimmingpool

De sene frydefulde længsler

borer sig labyrintiske

op gennem farvelotteriets væld

fossende flyder fra dit bryst

bølgernes sorte stregkoder

sender strøm gennem alle celler

efter endnu et svømmetag

stiger du op

luften pirrer din hud

og snapper efter

det der kunne dulme

efterladte flager i litermåls spiraler

drikker som af en kop

kroppens tiloversblevne dug.

  

Rød

Azukibønnens

mosede sødme fylder

honningglasset ud.

  

Miso

 

Prins Shotokus hest

fik kogte soyabønner

og Natto var skabt.

 

:::

 

Min computer er 

slet ikke bygget til

at rumme alt din

guddommelige energi.

 

:::

Bladene helt sorte

ikke kun på grund af sne

melbærrisene.

 

Arvæv

 

      Du bevæger musklerne

      og klær dig på

      du genkender lysets brydning

      gennem en rude

      duften af elskov

      ganske fortyndet

      dine bevægelser består

      af en lethedens afmagt

      som en enkel trækning

      før du forlader

      bunken af tøj

      du vristede fri.

 

Hverdagssyn

 

      Under trappen venter moustachen

      Dørgrebets blanke messing

      Svunget i vilde spiraler

      Tyren hejst fra et højt stillads

      Ivrig med fråde i læbepelsen

      Ludderen prajer en taxa

      Ludderen krøller en seddel

      Indgangsdøren står altid åben

      Nogle benytter helst dén bag i

      Grønsagsmanden, ham den muslimske

      Sætter sin gulerod lidt i skyggen

      Vommen hænger som aldrig før

      Inde i porten stanken af pis

      Nat efter nat tar Tissemand ruten

      De små sorte damer er til salg

      Under en trappe hvor nogen er væltet

      Er pistolerne ladt og peger mod gulvet.

 

Den Dunkle Digter

 

      Gardiner og geder vil klemme os sammen

      Elskendes læber skilles ad

      Over det grønne græs – Batailles øje

      Rygtet, stadig mere intenst

      Grusomme hænder i stemmens skælven.

 

      Tørvens hule

      Ruger et æg

      Af blodskam og tårer

      Kentaurmund suger termopis

      Latterens pisk for en puppe.

 

Generalerne som driver tusindvis på flugt

 

     Generalerne som driver tusindvis på flugt siger:

      Dette er vores værk; vi skal beskytte de små.

 

      Men menneskene på flugt siger:

      Dette er generalernes værk ...

      Og de ved hvor mange lig som blev strøet på deres 

      vej.

      De har set med deres egne øjne. Set det ske.

 

      Men også generalerne har familie

      Også generalerne skal sove

      Også generalerne får drømme

      For dem gælder også loven.

 

      En dag skal de dø

      Og da står de nøgne i køen af dem som forbrød sig

      og de som uskyldigt

      måtte herfra.

 

Haren

 

Haren kan springe hurtigt af sted; at den bevæger sig så hurtigt over en bakkekam kan være grunden til, at den i østen bliver associeret med månen og med frugtbarhed. Hvis man vil sige, at en kvinde virker lykkebringende, så siger man der: Du ligner en hare.

Det er jo også påskeharen, der maler påskeæggene med sin hale og triller dem ned ad regnbuen og gemmer dem i små reder på jorden; det får børnene fortalt, for at de kan have et billede af opstandelseskræfternes frugtbarhed.

 

Løvfald

Larvefødder tumler

hen over mos og klatter af sne

vaccineret af sorg

med bjerge af gæld

oceanernes havfruer

proppet i samme kloak.

Den hysteriske ro bliver vant til

at sidde fastklemt i skakten

mennesker der stråler

mere end sædvanligt

løber sakramenterne forud

for de åbnede lugers ventende arme.

Alle ovne har travlt

med at brænde sedler

og er der en moder

med et blik fra sin øjenkrog

venter vi gerne

for ingen skal snydes for sit brusebad.

Lagt i cisterner

de skarpeste blade

som vil kunne besegle

tungernes tavshed.

  

:::

 

Mere modernytår berører fagottens krone

hyperinflationen fylder ørerne

med tis og sivene slikker

kanonkuglens Ignatiusild.

Føl tossefryden bruge mikroskoper som lanterner

smerten kalder læbeknogler for kaffemaskiner

jo flere risposer de hænger på halballets klovne

des mere rasper græshopperne

pausernes gryntehuller med snak.

Liljetyvene klatrer behændigt

over vippende porte

kaster deres kufferter med våben

hampmarker folder kort

som søvntolke tegner ruter på.

Systembolaget trækker kirkeklokker

af din pung

den bimlende lyd af låg

der åbnes og lukkes.

 

 

Sommerfugl

 

      Når sommerfuglen flyver

      flyver sommerfuglens farve

      for farven hører sommerfuglen til

      den tager objektivitet med sig

      Også objektiviteten er sommerfuglens.

      Men objektiviteten forsvinder ikke

      når sommerfuglen flyver væk.

      Og også erindringen om sommerfuglens 

                       farve

      forsvinder ikke.

      Erindringen

      er objektivitetens lovmæssighed og længsel.

      Sommerfuglen forsvinder med sin farve

      men med følelsens farve

      forsvinder den ikke.

      Med følelsens farve

      suger den stadig nektar

      af en stor udsprungen blomst.

 

Hvide Krager

      

      Her døde en fader som bare lige skulle

      kigge efter sine to sønner

      dengang de holdt TV-tårnet besat

      Her døde 14 litauiske borgere

      da glassplinterne føg højt oppe

      fra TV-tårnets ruder.

      Men Viktor Sjitnovitj var ikke iblandt

      Han lå allerede død i en garnision ved 

                           Kaukasus.

      Ingen i Vilnius havde skudt den unge løjtnant 

                            fra faldskærmstropperne

      i ryggen - sådan som Vremjas straks efter 

                                                                         påstod.

      Ingen havde angrebet medlemmerne af 

                   Fronten for Nationens frelse.

      For ingen vidste hvem de var.

      Nej, aldeles forsvarsløse, 

                  da bragene pludselig lød

      fra de fremrykkede tanks, løb 140 sårede 

                                litauere

                                  skrigende bort.

      Den dag var et helt folk hvide krager

      Deres vinger overstænkt med blod.

      Alle bar de sorgens farve d. 13. januar 1991

      - En blodig søndag i landets i forvejen 

                                                    blodige historie

      (Hvor mange mon ved at russerne 

                                                    beholdt jøderne

      i koncentrationslejren i Kaunas

      helt ind til 1948!?)

      Selv den dag i dag

      er det svært at være

      hvid krage i Litauen.

      Og hvid krage er man

      når man tænker anderledes

      end systemet og systemtænkningen

      forlanger.

 

Lit de Parade

 

      Gulvet har vorter, skønhedsmærker

      Og ar.

      Den gamle kones ben.

      Brøndvandet smager af

      anemonevand.

      Under mausolæet siver

      homonerne ganske langsomt

      til hvem ved hvilken superstat.

      Lange bløde hår

      vokser henover de tavse læber.

      Tre flasker vodka

      for den ufødte og aldrig døde

      Vladimir.

      De spinkle bryster titter frem

      under den lådne frakke.

 

:::

 

:::

 

Alle vores ønsker blæser

syltede gennem hullede sokker

kul efter kul af knirkende links

videregiver tanker;

tusinde tossede tons

af politisk korrekte normer

kysser overvågningskameraerne.

Lige så højt du bygger

lige så dybt graver du din grav.

Indsmeltede pest

i hvide hatte af skum

viser floden krum.

 

 

.

 

Kattebus standset ved Mononokestation under menneskelavine og sne

 

Den rustne klinge

folder sig ud af sin sky

moltonen rykker tørskoet over

og stryger dine fødder.

Rygsøjler er grænsekontrollens organdonation

bommen går akkurat op

idet du puster dine ringe

af pludselig opstået storm.

Snehvirvler dulmer

det eventyrlystne hjerte

her standser kattebussen.

Resten af vejen går du skridtene tilbage

hvor fra du kom - men fremad

ind i genkendelsens arme.

 

Dis

 

Du vil lægge dig på lav

i det samme sandet ligner hudfolder

og det krøllede lav hører dig med velbehag

og lavet omkring dig vil være gennemlyst

du vil høre dine maver sige som en ko

hver gang du vender dig

og i det myggeløse er disen

der glider ud over søen

forbi hudfolderne

med fryd din undren

for ude over søen hænger den

disen som lavet så gerne suger til sig

disen som mørket vil fange

og over søen væver den

den som lavet kalder på

disen som et vogntog i slowmotion gennem natten

og søen har fanget den og

er selv opstigende dis

disen over søen vugger

disen lavet drikker disen

der så fromt svæver

der borte befriet for snavs

disen bortskyllet forneden

ingen ser disens fødder

blikket mister enhver retning

ønskerne omfavner sig selv.

 

Ozonsøvn

 

Sover i islændertrøje

mellem kvaste violer

jo vist findes den toneskabende busk -

den sover i mine jeans

imens hærdede torne frembringer lyde

der er overhovedet

intet behov for persille

alle kys hvisler filmiske skamsår ind i gloende ovne

plottet levner intet -

vi likviderer fantasien -

den lader sig ikke kyse

hvor meget vi end svor

pluralis til søvnens grænse.

 

Student

Så er det sådan

søen er solisoleret

sådan med strækmærker på maven

sparker syrenerne duft

hvem kan ikke synes om det

sådan er det

sådan her

læseferien har sit 

eget bogomslag af fanefolder

kun solsortens langtrukne 

skrig skærer stroferne op

denne lugt på fingerspidserne

hvor mange mon har

en sådan

i næseborene lige nu

jeg føler en skønhed

oversvømme landet og vandet

sådan, ja, sådan

i en søjle af cirkler.

  

:::

Lav forsvinder ikke så let

langsomt breder det sig ud til alle sider

selv fra dybe sprækker lyser det op

i kølige kredse

kysser det sten og klipper

ru arme i oprette mundinger

samler på hvert fnug

de forkølede fnoks

farvede af aftenrøden

hager sig fast med stor, 

kirkeklokkeringende tysthed

til halerne der langsomt forsvinder

hejst op som scenetæpper

gennem den stejle skakt.

 

 

Forbigang

En morgen kommer døden og lærer dig sine svømmetag

en morgen ganske tidligt

bliver tågen tre skikkelser under dørens tærskel

det seje træk er fuld af skræk

det trækker ind

hvor morgen langsomt bliver dag.

Du skulle ikke have givet mig dine drikkepenge

Du skulle ikke have skubbet barnet bort

Vi har allerede delt så mange senge

Nu er alting sort.

Og morgen bliver langsomt dag

det seje træk er fuld af skræk

det trækker ind

tre skikkelser under dørens tærskel

bliver tåge

en morgen ganske tidligt

kommer døden og lærer dig sine svømmetag.

Du skulle ikke have givet mig dine drikkepenge

Du skulle ikke have skubbet barnet bort

Vi har allerede delt så mange senge

Nu er alting sort.

 

  

:::

 

Intet vender ugjort tilbage til mørket

en fest er summen

af alle porte der bliver åbnet

en hymne af øsle tanker

en vej ind i dit hjerte.

Vi kan virkelig bygge 

kærlighedshuset stort

men vi kan ikke fylde 

dets centrum

før vi elsker at give

fra tømthedens fylde.

Hvert menneske er selv et mantra

et kort kodet til kys eller had

giv så mange kys 

at du brister

ind i oktobers bad.

Kærlighedens flammende rødme

møder den elskede

med lukkede

og alligevel

helt åbne øjne.