Alt kommer for en dag

Det er flere år siden, at jeg blev smidt ud af et forum med Qanon-syn på verden, fordi jeg stillede spørgsmål til kilder for alle påstandene. Det syntes jeg var ærgerligt, for synet på penge-skabelse og den nødvendige transformation af samfundet baseret på en sund økonomisk struktur (i tråd med den gamle JAK-bevægelse) deler jeg fuldstændig. Det er ærgerligt, at male sig op i et hjørne ved at have dette hysteriske skandaletempo kørende på første parket hele tiden; som tiden er gået, har jeg dog undersøgt sagerne mere, selv fundet de kilder frem, jeg efterspurgte, fx wikileaks dokumenter etc og det peger rigtig nok på, at børneslaveri ER noget, der sker i stor skala. Det er jo også et faktum, hvor mange børn, der hvert år 'bare' forsvinder pist væk. Dernæst er der bastante videooptagelser med de relativt få undslupne ofre for børnetrafficking, der fortæller om sagerne, så jeg ikke synes ladt i tvivl om, at det er en SAG. Jeg stiller mig åben for, at virkeligheden kan se helt anderledes ud bag forhænget, end vi almindeligvis går rundt og tror. Men jeg foretrækker, at alt bliver afdækket sagligt. Det skader mere end det gavner, hvis man vil proppe verdens absurditeter ned i halsen på hr. og fru Danmark. Men når man en gang er begyndt at se ind i mørket og forsøger at komme til erkendelse af det, så er det rigtig nok ikke noget man bare kan ryste af sig og sige, at det betyder ikke noget. Det gør det. For hvert eneste væsen, der med mit vidende lider her på kloden, er der en årsag til, at jeg ikke selv kan føle mig absolut lykkelig.

Robert F. Kennedy Jr.'s tale

Robert F. Kennedy Jr.'s tale i dag foran Brandenburger Tor:

Brandenburger Tor

Brandenburger Tor 
frihedens symbol

niogtyvende august 2020:

:::

I DÆMONKRATIET HÆNGER FLAGERMUSENE LAVT I COVID1984 TEATERET.

Historiens spiralkredsløb

Under sidste besættelse, var der en masse nyttige idioter og et omfattende stikkersystem og udskamning ,  forfølgelse, udstødelse og Kappoer,  der minder om vor tids maskebærere, der for nogles vedkommende  råber og stigmatiserer folk, der af den ene eller anden grund ikke kan eller ikke vil bære mundble, som de som de rigtige statstro borgere selv gør. 

Der var et rystende mantra, der hed Endlösung, den endelige løsning. Under den nuværende besættelse er der også en endelig løsning, hvorom det hele sig drejer: Vaccinen. Det er vor tids gaskammer, som skal sørge for vores ''sikkerhed'', at vi kan komme den indbildte fjende til livs. Besættelsens spiralkredsløb passerer revy, vi får nu endnu en chance til at gøre op med denne forældede mentalitet, som vi som civilization og netop i kraft af civilizationen stadig bærer rundt på. Tanken om at nogle andre end jeg bærer skylden, det er den tanke, vi nu må gøre op med. Tanken om, at den personlige frihed er livsfarlig. Tanken om, at staten ejer min krop og frygten for at dø; det er det, vi skal gøre op med. Det er sidste chance for Fordrivelsen af det indre kapposvin.

Den Store Nulstilling

På World Economic Forums hjemmeside er den nuværende og planlagte strategi  lagt frem og baggrunden for den kan man finde analyser af fra den tyske økonomiske analytiker Ernst Wolff. Verden har siden 2008 været i dyb økonomisk krise. En krise man har sminket. Men nu er bankerne ved at have nået det punkt, hvor de vil begynde at æde sig selv op inde fra pga negativ rente. Endnu en økonomisk krisekatastrofe vil definitivt pege tilbage på verdens rigeste ene procent og dette ville medføre oprør, revolution og fratagelse af alle privelegier for netop denne ene procent. Derfor er der brug for en chokterapi, hvor en anden 'udefra kommende' instans kan tage æren for, at alt krakker. Det kaldes i World Economic Forums terminologi for THE GREAT RESET. Her er plandemier blot de første to mediebårne redskaber. Disse redskaber skal skabe den nødvendige frygt i verdens befolkninger, så de uden videre godtager alle forringelser - uden at turde iværksætte massive oprør. Vaccinen kommer her ind som det tredie redskab. For den påtænkte vaccine, en mRNA vaccine er ikke nogen vanlig vaccine, der tricker kroppen gennem adjuvanser (tilsatte kemikalier som kviksølv og aluminium), men er en vaccine, der går ind og ændrer definitivt på hver enkelt menneskes DNA struktur. Denne påvirkning er irreversibel og vil gøre mennesker kronisk syge. Kronisk syge mennesker er de, der kan tjenes store penge på, men det er også mennesker, der nemmere kan sættes ud af spillet. En populationskontrol synes afgørende for at verdens befolkninger ikke kræver at få del i den store rigdom, som automatiserede maskiner producerer. Der skal kun lige være nok, så det balancerer med det relativt lille antal mennesker, der skal til for at vedligeholde maskineriet. Der er flere dimensioner i det, som Ernst Wolff ikke kommer ind på, da han taler om det ud fra den økonomiske vinkel som er mest synlig for eliten. Men den vinkel er også rigelig.

Vidne og valg

At være historiens stiltiende vidne har før været en KÆMPE stor medvirkende årsag til, at udviklingen gik fra skæv til lige lukt i helvede.
At tro på, at jeg har et valg og bare jeg tager det eller de rigtige valg, så kommer jeg frelst igennem, har før været den paralyserende faktor, der gjorde, at den enkelte blev blind for den enkle beslutning om, slet ikke at acceptere at skulle foretage et valg. Som nu valget mellem at kunne køre med offentlig transport med maske eller netop ikke at kunne køre med. Har du først accepteret, at du dér har to valg, så åbnes dermed muligheden for en lang række af andre kommende valg og den første accept gør, at muligheden for en gradvis øgning mod det stadigt mere absurde kan foretages.

Martinus Simson

Martinus Simson, fotograf, forstmand og cirkusartist (født i Danmark attenhundrede seksogfirs, død i Island nittenhundrede fireoghalvfjerds) havde et meget interessant livsforløb. Han var fra Jylland og kom til Island via et omrejsende cirkus. Under cirkusturnéen traf han ind i en ung islandsk kvinde, Guđni Gisladottír (født attenhundrede nioghalvfems, død nittenhundrede syvogtreds), og de to forelskede sig i hinanden. Simson tog imidlertid tilbage til Danmark, hvor han havde en forlovet, som han da giftede sig med. De to rejste tilbage til egnen, hvor Guđni boede og Martinus tog nu uden sin danske kones vidende Guđni til elskerinde. Sammen fik Guđni og Martinus datteren Agnete, som kom til verden den niende september nittenhundreogtreogtyve. Agnete var gudesmuk. Sammen med sin danske kone fik Martinus Simson en dreng, som blev kaldt Mansi, hvilket tyder på, at drengen har haft samme navn som sin far. Drengen finder nu ud af i skolen, at han har en halv-søster, der også går på skolen. Alle undtagen Simsons lovformelige kone ved af det. Men fru Simson talte endnu mindre islandsk end sin mand, så hun anede før den tid intet. Mansi og Martinus Simson kommer ikke godt ud af det med hinanden, hvilket er til stor smerte for fru Simson. Simsonfamlien får imidlertid to børn endda, tvillingepigerne Ýlli og Lilli. Mansis dage ender allerede i 40'erne tragisk, idet han under vejs til Bolungavig kommer ud for et rasende uvejr, der gør at han kommer til at gå i ring. En eftersøgning af den unge mand, der var under vejs til sin kæreste i næste vig, bliver sat i værk og strækker sig over flere dage. Da man endelig finder hans afsjælede legeme, er det ilde tilredt og ravnene har hugget øjnene ud af hans hoved.

Efter dette blev forholdet mellem mand og kone på forunderlig vis betydeligt bedre. Hverken Hr eller Fru Simson lærte sig nogensinde rigtigt at tale islandsk, Martinus udviklede vel nærmest et slags mellemsprog, som det til sidst kun var hans lovformelige kone, som rigtig helt forstod.

Martinus Simson anlagde en have og en lille skov. For at komme hen til skoven gik vejen forbi, der hvor Guđni boede og det var jo et meget praktisk arrangement. Haven blev kendt vidt og bredt for sin eksotiske skønhed. I haven havde Simson blandt andet en figur, der forestillede Venus fra Milano. Figuren havde han lavet ved at lime cigarkassetræ sammen, som han så havde skåret Venus fri af. Den var i naturlig størrelse og malet hvid. Jeg så stedet i nittenhundreogseksoghalvfems i forbindelse med det slægtsmøde jeg da var til. To år forinden havde et af to katastrofale lavineskred jævnet både skov og have med jorden. Så jeg skulle bruge al min imaginationskraft for at forestille mig, hvor smukt stedet havde taget sig ud. Et spøgelsessted var det mere blevet. Der stod næppe et helt træ tilbage. Men min morbroder Gustaf Oskarssons langmodige insisteren på stedets enestående betydning satte mig i stand til at fornemme den skønhed, der vitterlig trods alt stadig var at spore.

Martinus Simson var vegetar og elskede især at spise grønkål. Han havde sammen med min morfar en studiekreds omkring Martinus Kosmologi. Der var muligvis andre med i studiekredsen. Dette kunne måske have været endnu en dansker, som også boede i Nordvestlandet. Ud over det delte de to mænd trods en aldersforskel på tyve år også mange andre interesser, her under have dyrkning, landbrug og fotografering. Mon ikke også Oskar Jensen har drøftet sine opfinder- og strikke-projekter med Simson til sammen med den hele verdenssituation, som der var den dybeste forudsætning for at drøfte netop i de år omkring Simsons bosættele i Isafjordur.

Den underskønne Agnete døde for to år siden, den treogtyvende januar totusindeogatten. Hende ville jeg gerne have mødt.

COVID-1984

Som udstødt af Coronas Vidner kan man vælge at gå med fuldfacevisir og hørebøffer, så slipper man for at høre fårene bræge.

:::

Når man kommer fra et binært solsystem, må vores klodes solnedgange tage sig ud som et fattigt surrogat.

:::

Shymyn spakuk trymlos
spauni falubsi frrryyyms
fubiii tut banuspupli
tuuu veee flabst
spawang pup fulumpamp
frykak kooo pempel
litvir traunk kloobs.

Logik for de kommende galejslaver - og eliten:

Hvis man har en tilsyneladende naturlig undskyldning for drastiske forringelser og indskrænkninger, en global trussel som tricker folks frygt for at dø, så er det meget nemmere at indføre drastiske ændringer, som ellers ville have ført til folkeopstand og måske lige frem revolution, hvorved den 1% af verdens populationen = eliten for bestandigt ville miste deres privilegier.

dagens mål af chokterapi

Kendetegnende for en krig er de mange modstridende informationer, der fyger rundt forud for og i kølvandet på krigshandlinger. Den tid vi lever i lige nu i det herrens år totusinde og tyve, er også kendetegnet ved en voldsom mængde modstridende informationer hele kloden rundt. Så massiv er informationsklasket, at man skulle tro, at vi står foran en forestående krig eller måske endda allerede befinder os midt inde i den. En bevidsthedskrig. På den ene side står den front, der til stadighed i sit virke indgiver menneskeheden frygt og med alle midler og tvangslove peger på løsninger, der vil bevirke grundlæggende ændringer af menneskenes arvemateriale. Ændringer der er irreversible. For denne flok og dets magthavere gælder modsathedens love: Adskillelse er fællesskab, Social er ascocial, Omfavnelse er had, Tvang er omsorg, Magt er ret.

    På den anden front står de, der sætter menneskets åndsfrihed højest og som ikke finder sig tilpas i en dagligdag dikteret af den af magthaverne indgydte frygt og den deraf følgende tvang. For disse mennesker gælder ledesætningen: Vær din egen første autoritet, Et lille lys kan oplyse et stort mørke. Det er den front, jeg bekender mig til.

Et demokrati består kun så længe, der kan være en fri debat og det er da tankevækkende, at smittetallet stiger, men antallet af indlæggelser falder: Flere smittede - færre syge. Og stadig hvad taler vi om i forsvindende promiller? Der mangler perspektivering. Regeringen befaler at der skal anvendes mundbind eller visir i offentlig transport. Det er lige meget hvilke mundbind du anvender, trods det at alle pt anvendte masker højest har effekt på bakterielt niveau og ingen som helst effekt på virologisk niveau. På en enkelt bakterie kan der sidde tusindvis af vira og vira kan uden problemer vandre ud og ind af de mundbleer, der nu kommer i anvendelse. Det handler jo ikke om folkesundhed, men om en test af borgernes lydighedsevne. 

Endvidere bruger statsministeren selv i sin tale d.d. splittelsens strategi. Først taler hun med vendinger, der skal få os til at forstå, at vi befinder os i en krigslignende situation. Med vendinger som 'Supervåbenet' og 'Nålestiksoperationer' maler hun denne tilstand op, for umiddelbart derefter at gå over til udskamning af bestemte befolkningsgrupper i Danmark. Det finder jeg dybt kritisabelt og betænkeligt.

 Antal indlæggelser bør være det man pejler efter, sådan som strategien jo også var som udgangspunkt. For bliver 99,9 % af de smittede ikke alvorligt syge, så kan det ikke siges at være alarmerende i forhold til hvilke andre alvorlige sundhedsproblemer, vi har i vores samfund.

Vil vi kunne genvinde de tabte frihedsrettigheder. 

 The Great Reset er alverdens regeringers målsætning udstukket af World Economic Forum. Et af redskaberne er chokterapi, som den proklamerede pandemi er første og andet trin i. Chokterapien går ud på at indgyde et tilstrækkeligt antal mennesker så stor portion frygt, at de godvilligt godtager hastige ændringer. En såkaldt nulstilling af verdensøkonomien. Det er mål som ligger helt frit fremme i World Economic Forum.

Tja, det kan være et spørgsmål om relativ kort tid. Hvis ikke chokterapien virker ved anden bølge eller inden udgangen af 2020, så kan vi forvente at der tages skrappere lud i brug. Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig, at jeg, som det er gældende for denne dag, skulle finde mig totalt enig med synspunkter og fakta fremlæggelse fra partier som Ny Borgerlige og Liberal Alliance. Men der hvor sandheden bliver talt er det der det gælder, så er jeg efterhånden ligeglad med partifarven. Men det viser sig jo hver gang, at der ikke er noget bestandigt i politikernes standpunkter; vi skal ikke sætte vores lid til det politiske system. I vores sydlige broderland Tyskland går hundredetusinder af folk i demonstration for deres frihedsrettigheder. De ved inde under huden, hvad det betyder.

Samvittigheden er kommet i dagpleje hos fanden selv:

 

Om frygt

Om frygt griber et tilstrækkeligt antal milliarder, så vil volden komme mod de frygtløse. Men om de frygtløse kan forblive frygtløse på trods af en sådan udvikling, så vil de have udviklet noget uvurderligt underbart velgørende, som rækker længere end deres eget liv.

"Og hvad mener du så om det hele?"

 Vi bliver præsenteret for plakater af en mikroskopisk fætter ingen har set. Folk bliver ganske vist syge. Det er der for så vidt ikke noget nyt i. Der er også nogle, der dør en lidelsesfuld død og nogle fortæller, at de har senfølger. De fleste mærker slet ingenting og langt de fleste bliver raske igen. Det er der heller intet nyt i. Det nye er at vi skal tage det så alvorligt. Det er nærmest kriminelt, hvis du ikke tager det alvorligt. Dette trods det, at der de sidste mange år har været en stime af især unge hedengangne sporty piger, der beretter om alvorlige følger og senfølger af at blive vaccineret med HPV-vaccine. Disse unge mennesker, som statens repræsentanter selv har opfordret til for guds skyld og deres egen sundheds skyld at få de her injektioner med HPV-vaccine, mener alle repræsentanter for staten og de betalte forsker-rapporter ikke på nogen måde kan tages alvorligt. Det hænger jo ikke sammen. Den her lille mikroskopiske fætter er så lille, at jeg ved ikke hvor mange tusinder af sådanne fætre, der kan sidde på en enkelt bakterie, men det er mange, den er så lille, at den uden besvær kan vandre ud og ind af en almindelige kirurgmaske. Selv WHO medgiver at folk der er asymptomatisk smittet yderst yderst sjældent vil smitte videre, så det giver slet ingen mening at bære maske med mindre du ved du selv er smittet; men i så fald er du jo forpligtiget til karantæne.  Coronas Vidner er overalt; det er en hastigt voksende sekt, som alt for mange mennesker frygter at blive udstødt af. Det er FRYGTEN vi skal gøre op med. Vi har intet at frygte. Vi dør og vi fødes og ja det kan være forbundet med smerte. Men der venter altid en anden verden på den anden side og des mere vi ikke træder ind i den med frygt, des mere skøn bliver den verden, vi træder ind i. Der er væsener, der vil passe på os; men frygt og samvittighedsnag vil for dem være som en mur, de får svært ved at nå os igennem. Vi mangler en kultur, der forbereder os på at dø optimalt lykkelige.

Ji ari ges

Ji ari ges ari-moto
rikutoto kitoji
shimotu kushichi
totokito tukushi
tokurito ji ari ges.

Da Martinus og sagen trak mine bedsteforældre til Danmark

I nittenhundrede treoghalvtreds rejste min bedstefar med sin livsledsager til København fra Island for at følge Martinus foredrag. Lige som han hver gang Martinus var i Island rejste ned fra Vestlandet for at opleve hans foredrag, sådan som rigtig mange islændinge gjorde på den tid. I København fulgte min bedstefar, Oskar Jensen, hver søndag Martinus forelæsninger på Martinus Instituttet. En dag kom Martinus til te hos mine bedsteforældre. Her fik min bedstemor også bevidnet, hvilket elskværdigt menneske der var at finde i Martinus. Med sig i København havde mine bedsteforældre deres yngste søn, en efternøler på godt tre år. Martinus havde et stykke legetøj med til ham. Det var en bil af træ. Måske har det også været ved den anledning, at Martinus har sagt til min bedstefar, der da havde været vegetar i syvogtyve år, at han godt kunne spise en lille smule kød og at det da skulle være hvidt kød - som fx. fjerkræ eller fisk. Min bedstefar var på det tidspunkt den eneste i familien, der var vegetar. Vennen, Martinus Simson, der også boede på Vestlandet og var af dansk oprindelse og også interesserede sig for Martinus Kosmologi og med hvem han havde en lille studiekreds var ligeledes vegetar. Men mange har der ikke været på den tid. Jeg husker en gang min mor serverede rejer. Oskar tog et stykke brød og placerede der på flere salatblade og på toppen af det hele en enkelt reje. Jeg sagde, jamen, bedstefar skal du ikke have nogle flere rejer, der er jo rigeligt i skålen. Hvor til min bedstefar med sin helt særlige charme sagde, en er nok. Der blev aldrig i min barndom talt om, at min bedstefar var vegetar eller helst ville spise grøntsager. Der blev heller ikke talt om Martinus. Men da jeg var blevet 18 år blev jeg fra den ene dag til den anden vegetar og tre år senere stødte jeg ved "tilfældigheder", der ikke har med min familie at gøre, ind i litteratur af Martinus og Rudolf Steiner. Først der efter, da jeg selv begyndte at tale om sagerne, kom det frem, hvordan det hang sammen. Min bedstefar har betydet helt afgørende meget for mig og er vel det eneste menneske, jeg i mit liv har haft oplevelsen af fuld hundredeogtyve  procents accept fra. Vi havde gennem hele mit voksne liv ind til det sidste en lang korrespondance. Brevene jeg sendte ham fyldte ~ otte år før min bedstefars bortgang som 102 åring ~ en hel sæk, men er desværre (for mig) gået tabt. Oskar Jensen var vel en af de første eller måske den første til at oversætte Martinus skrifter. Oskar udgav i 1935 to små skrifter, der ganske vist strengt taget ikke er ordrette oversættelser, men mere fortolkninger eller oversættelser med kunstnerisk frihed af Martinus ord. Det var i tidsskriftet O.M. som havde fundet vej helt op til Islands nordvestligste hjørne, at min morfar første gang stødte på artikler fra Martinus hånd.

Der er mange spørgsmål, jeg gerne ville have haft stillet min bedstefar, om jeg, den gang han levede, havde vidst, det jeg ved i dag. Jo mere man kommer til at vide, des flere spørgsmål opstår der og jo mere bliver man klar over, hvor lidt man i grunden ved.

Da Oskar og Hansina altså i nittenhundrede og treoghalvtreds kom til København, lånte de en lejlighed af en Martinus interesseret dame, der skulle en tur til U.S.A. Da hun kom tilbage, lejede de et sommerhus i Hundige og var i sommerhuset vinteren over. Fra Hundige tog Oskar i hverdagene på arbejde i København og om søndagen fulgte han forelæsningerne på Martinus institut. Det var netop her i halvtredserne, at de første af den række Martinus foredrag, der i årene fremover blev optaget, fandt sted. Således må flere af de foredrag, jeg i dag kan lytte til fra optagelser lagt ud på internettet, have haft min bedstefar som interesseret del af tilhørekredsen.

Efter vintersæsonen lejede mine bedsteforældre en lejlighed af, hvad der skulle vise sig at være, en svindler i København. Udlejeren havde lejet ud til flere forskellige mennesker, der hver især havde betalt depositum.  Mine bedsteforældre lavede nu en aftale med en af disse, en dame, der også havde lejet lejligheden, således at de nu kom til at bo der sammen. En dag så min bedstemor en hånd, der stak ind fra køkkenbagtrappens dør for at åbne for gassen. Men da Hansina jo nu havde set det, fik hun hurtigt slukket for gassen. Det havde nok været meningen, at de skulle omkomme i en gasulykke – enten forgiftede eller indebrændte i en eksplosion. Derved ville deres svindeludlejer kunne få udbetalt forsikring samt beholde depositum og endda få mulighed for at indkradse nye fremtidige.  Mine bedsteforældre måtte flytte fra København, fordi de ikke kunne finde en anden lejlighed. De kunne ellers godt lide København og ville gerne have blevet i Danmark. Men i nittenhundrede og seksoghalvtreds rejste de tilbage til Island. Efterfulgt af min mor, der da havde mødt min far, som hun rejste sammen med til Island. Fire år senere kom jeg til verden.

Jarapuna

Jarapuna
Jarapuna
Jarapuna damokla
sukomba suvambe obelafe

Jarapuna
Jarapuna
Jarapuna zamruka javngugga
lomavsy logøvsy assynappi

Jarapuna
Jarapuna
Jarapuna vøgoltofti

Jarapuna
Jarapuna
Jarapuna
Jarapuna 
javngugga damokla zamruk.







 

Slagtryk syvende august tyvetyve:

At Få En Blind Til At Lande I Øregangens Guacamole:

 

:::

Ohif nikki prøllipfi
kupkil seikym nafpus
shennusbu rummu atup
frøppol roisy feuli ruls
beha ekal fessan fanla
wahap fonnel nipib yo.

Alles noch nie Gesagte

"Ich glaube an Alles noch nie Gesagte.

Ich will meine frömmsten Gefühle befrein.

Was noch keiner zu wollen wagte,

wird mir einmal unwillkürlich sein.

Ist das vermessen, mein Gott, vergieb.

Aber ich will dir damit nur sagen:

Meine beste Kraft soll sein wie ein Trieb,

so ohne Zürnen und ohne Zagen;

so haben dich ja die Kinder lieb.

Mit diesem Hinfluten, mit diesem Münden

in breiten Armen ins offene Meer,

mit dieser wachsenden Wiederkehr

will ich dich bekennen, will ich dich verkünden

wie keiner vorher.

Und ist das Hoffahrt, so lass mich hoffährtig sein

für mein Gebet,

das so ernst und allein

vor deiner wolkigen Stirne steht."

Rainer Maria Rilke, 

22.9.1899, 

Berlin-Schmargendorf

:::

 Èn flue er nok til at vække et helt kompagni.

:::

Viopol viliswop

torontøl tolør

kefipkir hwasan hunulbas

powsvip rikmirkif sufymbus

suapos salunta kvap.

Nøpki nibitol srewup plim

kibin vepti volof riolo

healik taras kruna fiono

felvo lafki volrykro

flokør leibi vuvu vak

sefel kyben vabøt

koif misir maup.