Ræven gik over isen og fandt ingen vand
det gik som med kirken da lyset forsvandt
de gemte sig i hønernes æg under mørke
bevægede en befolkning gennem sult og tørke.
Og når du kom tilbage til samme forsvinding
havde du glemt hvad der var den egentlige vinding
at skære det meste bort med et enkelt snit
er ikke hvad slagteren gør så tit.
Det er broen du kender
passagen du møder uden venner
gadelamperne bøjer sig for at se dit pas
en sygeplejerske løfter dig op i sit palads.
Som et hul i jorden med sorte vinger
bevirker din latter at noget tvinger
dig ud på en sti så snoet og lang
mod lyserøde skyer stiger din sang.
Alle de solide kasser i skibets bug
holder intet svin fra sit trug
når først en mand har fået nok
har han endnu ikke fundet sit drug.
Hvad der skete i din fortid vil ske igen
gennem spiraler bliver fejlen din ven
så når du løfter din kuffert med tusinde digte
har du svoret at denne gang vil du ikke svigte.
