Tågen lyser sært nok gennem rapsmarkerne
et genfærd vrøvler så det klinger i luften
som gåsehud forudanes høsten
over de rustne plove hænger poserne målløse
pudsigt hvordan de modsiger
alt hvad du før syntes du forstod.
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment