Først lullet i søvn af solens stråler
med små nåleprik til at vaske fødder i.
Klange breder sig taknemmeligt ud
nålen vejer så meget målet kan hejse sine svaner.
Gyldent falder lyset
på de, der hængte poser.
Under sålerne klippes et pund alviden.
Alle mål burde fænge.
Sådan som insekternes stadigt tydeligere farvel
insisterer på at viske tavlen ren.
Kan du da kramme folkets hæle
og mane en slange i søvn under gyvelen.
Parat til løftet af bortglidende vægge
alt hvad den gamle sol samler i løv.
Ånderne får lov at stage
fra bruden hen til gommen.
Inde bag lugen pulserer puppefødte
som næsten når gennem din skygge.
For egeløvet må blot konstatere
meget af det, der går for sig
er lys og håb
du mister i din tyste time
blot for at være til.
No comments:
Post a Comment