Jeg kommer til at finde et heavy rekviem
at spille, når ingen ser det
det skal være alfefødt
altid med en tone af opgør
det er skønt at tænke
sig sit selv sådan røntgenfotograferet
jeg kan næppe tage noget væk
jeg ikke allerede har lagt til
jeg læner mig op ad højtaleren
og hører grammofonen tale til mig
med muldens stemme
det er virkeligt bevægende og dybfølt
dér kommer alferne dalrende
hvor hæmmet jeg end
nogle gange føler mig
kan bare mindet om
hvordan jeg af og til dansede gennem livet
få mig til at mærke en glød
jeg er; gløden døden skal sigte efter
hvis den vil have ram på mig.
No comments:
Post a Comment