Savner du kyssets bevægende trygheds dulmen
at vænne sig til folderne i en mundhule
hvor gammel du end er blevet
parat så parat til din svanesang
kys er at sælge åndedrættet
endnu inden mørkets frembrud
til den bedste udgave af sig selv
at øse sætninger befriet for ord -
har du også diet af døgnets gavebod
skubbet skylden som sølverne frøer
ud i dammens tillykkeplask
har kys helt opslugt dig
til du var mere end dit håb
helt opløst og opløftet
som en baglæns løbende næse
så véd du pine død
hvorfor du blev syv elverfolk højere
og tolv lårbensknogler nærmere dit rekviem
din shamannæse på sin gudefærd
indsnusende elskovens rævehaler
din hæshed overkommer næsten
at fremsige ord.
No comments:
Post a Comment