Mossyg æder månens lyd 

de gule kufferter  

hvem reder rugen - 

at pege sig frivilligt frem 

gennem løvets tusmørke 

puppernes sensitive gys 

ulmer skælløse under hvælvingen 

med glæde siver skjulte bjerge 

                                                 gennem dis 

fra dit skæg stiger Golgata 

med fødderne først, det store E -

novemberlys råder i næsefløje 

mossyge æder månens lyd.