Jeg kravler op på dagbogshesten igen 

jeg mindes en sød kom-sammen hvor rigtig mange 

kys kravlede ud af grøftens æselører 

du skrev breve på min nakke, som 

jeg først læste, da hele kollektivet 

allerede var trillet i grøften 

i en fuldspækket bindingsværksmoris

støjen havde været så høj at lillemembranen så syner

min stedssans og min rækkevidde var nået til sin ende 

fire byer var vi røget forbi i en sky

da der fra hver af vores tæer lød

en stille latter som kun langsomt svækkedes

knæ nåede op til de syge visioner 

             som en vindblæst bjergfyr 

         fuld af salt i hver eneste kropshulning

klokken tre havde vi endnu ikke lukket et øje

din tunge var som et frimærke mod min hud.