Landmålerens øje løber
mens vi kappes om morgenbrød
og et stykke tager livtag
og protesterer med de mange
en lovsang kan poleres massivt
og slippe sin tunge lyd
øjemørket vil medlide
og mens periferien skriver sig helt troværdig
lyder det fra øjets midtpunkt
lyder papiret en kende kedeligt og mæt
midten er lidt det som kun passer
og er snottomt som pupillen
er lidt som mig med mit
pludselige ord som eneste tro.
No comments:
Post a Comment