Langturstourette

 

 

Stjernegribbe nikker alleernes træer.

 

Sibirien brænder

kloden pisser et sidste

torskegilde over tagene

bjergene rykker

flammekjoler af ådsler

som morsetegn

hen over din diamantbesatte tand.

 

Æble-elgen fylder os

med kernehus

sur os til dråberne!

 

Kranier rakte vejrhaner ind i vores søvn

det haglede med gekkoer

sådan vier vi os til banjoens blanco check.

 

Festen er dine fingre

Mikroskopets Messias er miraklernes Ø

roerne stod i tusmørket 

       og efterlignede skyggen af et mislykket dyr

gaseksplosioner af gældsposter på vej op.

 

Blomsterhoveder rækker

dolken ind i en æske

drejer moderplanet

over alle dine aldre

sennepsblomster som telte

du kunne ringe lydløst til ro.

 

Grænsebommene peger på den lille tot græs

hvor du står

savtakkede bjerge

i bøjningen som bladrer bladguldsguden gennem skyer

med sikkerhedsselen over hver eneste kiste

møder sproget motorlydstabletten

som et weinsteinbrøl du sank og sked til blods.

 

Fredsålen roterer i endeløse gobeliner

serpentinerkastet

guillotiner bøjer sig mod den svundne gletsjer

spiller demensfagot i et døende teater

tæl dit hoved for arme!

 

Milliarder renvaskede tårer

hænger spådomshud

i kaskader kastet over tungen

du klapper snebolde

som kilometersten

faderdomskraven kravler ud som ål.

 

Et opsprættet cistercienser kloster 

     til at stryge kometen gennem mæslingesvælg

kloden sænket i sin varmedunk

lavinerne glider

som lagkageknive gennem huse

vikler havnens salte trawl 

       ind i ammens mælkehvide negl.

 

En hær af handicappede ruller over vejen

50 000 satellitter er for kort en frist

redningsbælter strækker sig om kloden

for en flækket flue.

 

Fjernsynskvæget ser sofafaklen brænde nådesløst

gløden vender kinden mod resterne af tårer

gid retfærdigheden ville holde op med at råbe

konsonanternes klapsalver

dronedromedar gennem døbefondsloop

præstenattens sprængning.

 

Vi vakler ud af Petersdråben

drysser dødspoemer over elskovslatter

mens regnbuens tungeslasker

tolker kælderens trompet.

 

Mossvimmel ser den hængte

det store flertal sat i stævne af plasticoceaner

halse har døre vendt mod leernes vilje

rudernes kløer slikker tangohagl

fuldmånen sigter kælkenes hvirvler

en spytklat eller tusinde stjerner

bestemmer din verdens mindste fnug

så er du næsten ingen

så er du næsten intet

så er du trævlet op.