Som et tæppe af dine få ords stavelser 

går isblå hoveder ind for at veksle dråber 

månestråler fra hvert sit geværløb 

giver bevægelsen karry optur 

huller med kærgul 

     suger snesevis af gøgeurters stråleglans 

mellem strålerne 

     sidder edderkoppens sæsonkokon 

æggeskaller hvor skæret dypper sin vase 

i grænsebommens mose 

med mos nok til kærlighedens sår

med trævlede fingre, hvor vi går 

ærenprisen sukker under dine blege øjnes tavshed 

maler tåfaner parate til sødme.