Hvilket æble er guldkalvens kerne              

hav et øje der løsner sig fra sin hinde  

selvets neonstemme 

         er tallerkenens hoved  

men det er ikke givet på forhånd.  

Solen varmer din næse 

den lette vej med sin kære messerøgelse 

guder dør når du vasker dit metatøj 

vi må gerne være forskellige. 

Du giver æblet sin sagnomspundne gave 

du messer kropssproget øjne 

du medgiver selvet sit søde navn: 

Vi skal ikke et bestemt sted hen.