Gravøl skal du ringe til gøgen efter
solen beruser tanglopper
for sådan er din kjole smart
gravøl ramler gennem fnughullet
dalsol er åbenbart blevet gommens stemme
øl tager over den dystre tå
alt hvad du så
og fortalte på skrømt
fosser løv over gnomklang
gennem akelejens falske kor
hvis du virkelig mener
at alt skrider ned i samme grav
at høsten køler solens velsignelse
hvorfor byder du så krusene rundt
hvorfor tuner du din skyld
i kysset du gav
de vældigte gnubbetegn
du ruller som netop haleslupne tudser
under Ikaros flugt
er stemmens slebne påstand
gisningerne du tvangsindlagde mig
til sikker forvaring med.
No comments:
Post a Comment