Først vendte du dig
sådan med tæerne strittende frem
og jeg tog et billede
for du var mine arme og ben
i en sepia-alliance.
Hypofysehelvedet i ren og skær guppy-november
var på ny begyndt at udbrede sit net
fangsten var så meget større end en lotto-kupon.
Så snart vores stemmer
kom frem fra dynerne
nussede jeg med glæde dine fødder
bag udstillingsvinduets slør.
Manuskripterne steg siden som røg
sømmet fast til dine røde lokkers fald.
Den fascinerende lomme vi levede i
fik utakkens måne surret til havet
i molekantens tango
imens dit navn og falderebserklæringer
forstøvede og blev til en frugt
som aldrig havde kendt
det mindste
til sin blomst
hvor fra den havde suget
al sin kærlighed og saft.
No comments:
Post a Comment